Job kommer ved den svare Pine, han lider, til at forbande sin Fødselsdag, 1-10; ønsker, at han straks var død efter eller i Fødselen; thi de som ere døde, ere alle fri for de Plager, som findes her i Verden, 11-19; han beklager Menneskenes Elendighed og sin egen nærværende Tilstand, 20-26.
3:1Herefter oplod Job sin Mund og forbandede sin Dag.
3:2Og Job svarede og sagde:
3:3Udslettet vorde den Dag, paa hvilken jeg er født, og den Nat, der man sagde: En Dreng er undfanget!
3:4Den Dag vorde Mørke; Gud fra oven af spørge ikke efter den, og intet Lys skinne over den.
3:5Mørkhed og Dødsskygge besmitte den, en Sky bo over den, den hede Damp om Dagen forfærde den!
3:6Den Nat — Mørkhed indtage den! den glæde sig ikke iblandt Aarets Dage, den komme ikke i Maanedernes Tal!
3:7Se, den Nat vorde ensom, intet Frydeskrig komme paa den!
3:8De, som besværge Dage, forbande den; de, som ere rede til at opvække Leviathan!
3:9Dens Dæmrings Stjerner vorde formørkede, den vente paa Lys, og det komme ikke; og ej se den Morgenrødens Øjenlaage,
3:10fordi den ikke lukkede mig Moderlivets Døre og ikke skjulte Møje for mine Øjne.
3:11Hvorfor døde jeg ikke fra Moders Liv af? hvorfor udkom jeg af Moderskød og opgav ikke straks Aanden?
3:12Hvorfor optoge Knæ mig? og hvorfor er jeg opfostret ved Bryst?
3:13Thi saa havde jeg nu ligget og været stille; jeg havde sovet, jeg havde da hvilet
3:14med Kongerne og Raadsherrerne paa Jorden, som byggede sig de Steder, som nu ere øde,
3:15eller med Fyrsterne, som havde Guld, som fyldte deres Huse med Sølv;
3:16eller og jeg havde ikke været til, som et utidigt Foster, der blev i Skjul, som de spæde Børn, der ikke saa Lyset.
3:17Der have de ugudelige ladet af at gøre Uro, og der hvile de kraftesløse;
3:18der have de bundne Ro med hverandre; de høre ikke Fogedens Røst;
3:19der er liden og stor og Tjeneren fri for sin Herre.
3:20Hvorfor giver han en ussel Lyset, og dem Livet, som ere beskelig bedrøvede i Sjælen?
3:21dem, som bie efter Døden, men den kommer ikke; og som grave efter den mere end efter de skjulte Skatte?
3:22dem, som glæde sig med Fryd, og som juble, naar de finde Graven?
3:23den Mand, hvis Vej er skjult, og hvem Gud har spærret for?
3:24Thi før jeg æder mit Brød, kommer mit Suk, og min Hylen bryder frem som Vandet.
3:25Thi det jeg frygtede saare for, det kom over mig, og det jeg gruede for, kom paa mig.
3:26Jeg var ikke rolig og var ikke stille og hvilede ikke; men det blev til Uro.