20:1Da svarede Zofar, Naamathiten, og sagde: 20:2Derfor give mine Tanker mig Svar, og fordi jeg har Hast i mit Indre. 20:3Jeg maa høre en Undervisning til Forsmædelse for mig; men Aanden svarer mig ud af min Forstand.

20:4Ved du dette, som har været af Evighed, siden Mennesker sattes paa Jorden: 20:5At de ugudeliges Frydeskrig er stakket, og den vanhelliges Glæde kun varer et Øjeblik? 20:6Om hans Højhed steg op til Himmelen, og hans Hoved naaede til Skyen, 20:7saa skal han dog svinde hen for evigt som Skarn; de, som saa ham, skulle sige: Hvor er han? 20:8Ligesom en Drøm skal han bortfly, og man skal ikke finde ham; og han skal forjages som et Syn om Natten. 20:9Det Øje, som har set ham, skal ikke se ham mere, og hans Sted skal ikke beskue ham ydermere. 20:10Hans Børn skulle søge at behage de ringe, og hans Hænder skulle give hans Formue tilbage.

20:11Hans Ben vare fulde af Ungdomskraft, men den skal ligge i Støvet med ham. 20:12Er Ondskab end sød i hans Mund, vilde han end dølge den under sin Tunge, 20:13vilde han end spare den og ikke slippe den, men holde den tilbage i sin Gane: 20:14Saa vilde dog hans Brød forvandle sig i hans Indvolde og blive til Øglegalde inden i ham. 20:15Han nedslugte Gods, men han skal udspy det; Gud skal drive det ud af hans Bug. 20:16Han indsugede Øglegift; Otterslangens Tunge skal dræbe ham. 20:17Ej skue han Strømme, ej Bække, som flyde med Honning og Mælk. 20:18Han skal tilbagegive det, han har havt Umage for, og ikke nyde det; som Gods, han har erhvervet, og han skal ikke fryde sig. 20:19Thi han fortrykte de ringe og lod dem ligge; han røvede et Hus, og han byggede det ikke. 20:20Fordi han ikke har vidst at være rolig i sin Bug, skal han ikke undkomme ved sit kostelige Gods. 20:21Der var ingen tilovers, han jo fortærede, derfor skal hans Lykke ikke blive varig. 20:22Naar han har fuldt op i Overflod, skal han dog blive bange, hver lidendes Haand skal komme over ham. 20:23For at fylde hans Bug sende Gud sin grumme Vrede over ham, og lade det regne over ham, som skal fortære ham! 20:24Han skal fly for Jernrustning, en Kobberbue skal gennemskyde ham. 20:25Han drager Pilen ud, og den gaar ud af hans Liv, den lynende Od kommer ud af hans Galde; Forfærdelser overfalde ham. 20:26Mørket er helt opbevaret for hans Skatte, en Ild, der ikke pustes til, skal fortære ham; det skal gaa den ilde, som er bleven tilbage i hans Telt. 20:27Himmelen skal aabenbare hans Misgerning, og Jorden skal rejse sig imod ham. 20:28Hans Hus’s Indtægt skal bortføres; den skal flyde bort paa Guds Vredes Dag. 20:29Dette er et ugudeligt Menneskes Lod fra Gud og hans tilsagte Arv fra Gud.