27:1Og Job blev ved at fremføre sit Billedsprog og sagde: 27:2Saa sandt Gud lever, som har borttaget min Ret, og den Almægtige, som har beskelig bedrøvet min Sjæl! 27:3— thi endnu er min Aand i mig, og Guds Aande i min Næse — 27:4skulle mine Læber ikke tale Uret, og skal min Tunge ikke fremføre Svig. 27:5Det være langt fra mig, at jeg skulde give eder Ret; indtil jeg opgiver Aanden, vil jeg ikke lade mig fratage min Uskyldighed. 27:6Jeg vil holde paa min Retfærdighed og ikke lade af fra den; mit Hjerte skal ikke bebrejde mig nogen af mine Dage. 27:7Min Fjende skal staa som en ugudelig, og den, som rejser sig imod mig, som en uretfærdig. 27:8Thi hvad er den vanhelliges Forventelse, naar Gud bortskærer og bortrykker hans Sjæl! 27:9Mon Gud skulde høre hans Skrig, naar Angest kommer over ham? 27:10Kan han forlyste sig ved den Almægtige? kan han til hver en Tid paakalde Gud?

27:11Jeg vil lære eder om Guds Haand; hvad der er hos den Almægtige, vil jeg ikke dølge. 27:12Se, I have jo alle set det; hvorfor nære I da en saadan Forfængelighed? 27:13Dette er et ugudeligt Menneskes Del hos Gud og Voldsmænds Arv, som de faa af den Almægtige. 27:14Har han mange Børn, hjemfalde de til Sværdet, og hans Afkom vil ikke mættes af Brød. 27:15De, som blive tilovers af ham, skulle begraves ved Døden, og hans Enker skulle ikke begræde ham. 27:16Naar han sanker Sølv som Støv og samler Klæder som Dynd, 27:17da samler han det vel, men den retfærdige skal iføre sig det, og den uskyldige skal dele Pengene. 27:18Han byggede sit Hus som Møl, og som en Hytte, en Vogter gør sig. 27:19Rig lægger han sig og bliver ikke ved; sine Øjne oplader han og er ikke mere til. 27:20Forskrækkelser skulle gribe ham som Vande, en Hvirvelvind skal bortstjæle ham om Natten. 27:21Østenvejret skal løfte ham op, og han farer bort, og det skal hvirvle ham bort fra sit Sted. 27:22Og Gud skal skyde paa ham og ikke spare; med Il skal han ville fly fra hans Haand. 27:23Man skal klappe i Hænderne over ham og pibe ham bort fra hans Sted.