39:1Kan du jage Rov til Løvinden og fylde de unge Løvers Graadighed, 39:2naar de lægge sig ned i deres Boliger og blive i Skjul for at lure? 39:3Hvo skaffer Ravnen dens Føde, naar dens Unger skrige til Gud, naar de fare hid og did, fordi de intet have at æde? 39:4Ved du Tiden, naar Stengederne føde? har du taget Vare paa, naar Hinderne ville føde? 39:5Tæller du de Maaneder, som de fylde, eller ved du Tiden, naar de føde? 39:6De bøje sig sammen, de føde deres Unger og kaste deres Byrde. 39:7Deres Unger blive stærke, de blive store paa Marken, de gaa ud og komme ikke tilbage til dem. 39:8Hvo har ladet Vildæselet ud i det frie? og hvo løste Skovæselets Baand, 39:9hvilket jeg har givet den slette Mark til dets Hjem og Saltørkenen til dets Bo. 39:10Det ler ad Stadens Tummel; det hører ikke Driverens Buldren. 39:11Hvad det opsporer paa Bjergene, er dets Føde, og det søger efter alt det grønne. 39:12Mon Enhjørningen har Lyst til at trælle for dig? mon den vil blive Natten over ved din Krybbe? 39:13Kan du tvinge Enhjørningen ved dens Reb til at holde Furen? mon den vil harve Dalene efter dig? 39:14Kan du forlade dig paa den, fordi dens Kraft er stor? og kan du overlade den dit Arbejde? 39:15Kan du tro den til, at den vil føre dig din Sæd hjem og samle den hen til din Tærskeplads? 39:16Strudsenes Vinge svinger sig lystigt; mon det er Storkens Vinge og Fjer? 39:17Nej, den overlader sine Æg til Jorden og lader dem varmes i Støvet, 39:18og den glemmer, at en Fod kunde trykke dem i Stykker, og et vildt Dyr paa Marken søndertræde dem. 39:19Den handler haardt med sine Unger, som vare de ikke dens egne; er dens Møje end forgæves, er den uden Frygt. 39:20Thi Gud har ladet den glemme Visdom og har ikke givet den Del i Forstand. 39:21Paa den Tid, naar den svinger sig i Højden, da beler den Hesten og den, der rider paa den. 39:22Kan du give Hesten Styrke eller klæde dens Hals med flagrende Manke? 39:23Kan du gøre, at den springer som Græshoppen? dens prægtige Prusten er forfærdelig. 39:24Den skraber i Dalen og fryder sig i Kraft; den farer frem imod den, som bærer Rustning 39:25Den ler ad Frygt og forskrækkes ikke og vender ikke tilbage for Sværdets Skyld. 39:26Pilekoggeret klirrer over den, ja, det blinkende Jern paa Spyd og Glavind. 39:27Med Bulder og Fnysen sluger den Vejen og bliver ikke staaende stille, naar Trompetens Lyd høres. 39:28Saa snart Trompeten lyder, siger den: Hui! og lugter Krigen i det fjerne, Fyrsternes Raab og Krigstummelen. 39:29Er det efter din Forstand, at Spurvehøgen flyver, udbreder sine Vinger imod Sønden? 39:30Eller er det efter din Befaling, at Ørnen flyver højt og bygger sin Rede i det høje? 39:31Den bor paa Klippen og bliver der om Natten, paa Tinden af en Klippe og Borg. 39:32Derfra spejder den efter Føde; dens Øjne se ud i det fjerne, 39:33og dens Unger drikke Blod; og hvor der er ihjelslagne, der er den.

39:34Og Herren svarede Job og sagde: 39:35Vil Dadleren gaa i Rette med den Almægtige? den, som anklager Gud, han svare herpaa!

39:36Da svarede Job Herren og sagde: 39:37Se, jeg er ringe, hvad skal jeg give dig til Svar? jeg har lagt min Haand paa min Mund. 39:38Jeg har talt een Gang, men vil ikke svare mere; og to Gange, men vil ikke blive ved.