Job taler om sin Forfarenhed i disse Ting, klager over sine Venners Uforstandighed og beder dem at tie, at han maatte tale, 1-14; taler om sin gode Samvittighed og Tillid til Gud, beraaber sig paa Gud selv og ønsker, Gud vilde lade af fra sin Haardhed, 15-28.
13:1Se, det har mit Øje set alt sammen; mit Øre har hørt og forstaaet sig derpaa.
13:2Hvad I vide, det ved jeg, ogsaa jeg, jeg falder ikke igennem for eder.
13:3Dog vilde jeg gerne tale til den Almægtige, og jeg havde Lyst til at gaa i Rette med Gud.
13:4Men I sammensy Løgn: I ere alle sammen unyttige Læger.
13:5Gid I vilde tie, saa skulde det regnes eder til Visdom!
13:6Kære, hører min Bevisning og mærker paa det, som jeg strider for med mine Læber.
13:7Ville I forsvare Gud med Uret og forsvare ham med Svig?
13:8Ville I anse hans Person eller føre Sag for Gud?
13:9Vil det gaa godt, naar han undersøger eder? ville I bedrage ham, ligesom man bedrager et Menneske?
13:10Han skal visselig straffe eder, om I anse Personer i Løndom.
13:11Skulde ikke hans Højhed forfærde eder og Rædsel for ham falde over eder?
13:12Eders Tankesprog ere at ligne ved Aske, eders Borge ere Lerborge.
13:13Tier for mig, at jeg kan tale, og lad saa overgaa mig, hvad der vil!
13:14Hvorfor skulde jeg føre mit Kød bort i mine Tænder? jeg vil derimod sætte mit Liv i min Haand.
13:15Se, han slaar mig ihjel, jeg har intet Haab; kunde jeg blot retfærdiggøre mine Veje for hans Ansigt!
13:16Ogsaa dette skulde være mig en Frelse; thi der skal ingen vanhellig komme for hans Ansigt!
13:17Hører flittig min Tale og det, jeg kundgør for eders Øren.
13:18Se, kære, jeg har indledet Sagen, jeg ved, at jeg skal kendes retfærdig.
13:19Hvo er den, som kan trætte med mig? thi da maatte jeg tie og opgive Aanden.
13:20Dog, gør ikke to Ting imod mig, da vil jeg ikke skjule mig for dit Ansigt:
13:21Lad din Haand være langt fra mig og Rædsel for dig ikke forfærde mig!
13:22Kald saa, og jeg vil svare, eller jeg vil tale, og giv saa du mig Svar igen!
13:23Hvor mange ere mine Misgerninger og Synder? lad mig vide min Overtrædelse og min Synd!
13:24Hvorfor skjuler du dit Ansigt og holder mig for din Fjende?
13:25Vil du jage det henvejrede Blad op og forfølge det tørre Straa?
13:26Thi du skriver Bitterheder op imod mig og lader mig faa min Ungdoms Synder til Arv.
13:27Og du lægger mine Fødder i Stokken og tager Vare paa alle mine Stier; du afstikker Grænser for mine Fødders Saaler,
13:28skønt jeg er en Mand, der bliver gammel som Trøske, som et Klæde, der ædes op af Møl.