Den Frie Bibel

Jobs Bog, kapitel 6

Job klager over sin store Smerte, 1-7; ønsker sig Døden, fordi han ej kunde udholde det længer, 8-14; klager over sine Venners ubillige Medfart og formaner dem til at betænke Sagen bedre, 15-30.

6:1Men Job svarede og sagde: 6:2Gid min Harm maatte vejes, og man ligervis vilde lægge min Ulykke i Vægtskaaler! 6:3Thi den er nu svarere end Sand i Havet; derfor bruse mine Ord frem. 6:4Thi den Almægtiges Pile ere i mig, min Aand inddrikker deres Gift; Guds Rædsler stille sig op imod mig. 6:5Mon Vildæselet skryder, naar det har Græs? eller mon Oksen bøger, naar den har Foder? 6:6Mon det vamle kan ædes uden Salt? eller er der Smag i det hvide om Æggeblommen? 6:7Hvad min Sjæl vægrede sig ved at røre, det er blevet mig som en usund Spise.
6:8Gid det, jeg begærer, maatte komme, og Gud vilde opfylde mit Haab! 6:9og at Gud vilde knuse mig, at han vilde lade sin Haand løs og afskære mig[1]d. e. mit Livs Traad.! 6:10Da havde jeg endnu Trøst og kunde glæde mig i Smerten, i hvilken han ikke skaaner; thi jeg har ikke fornægtet den helliges Tale. 6:11Hvad er min Kraft, at jeg skulde haabe? og hvad Ende venter mig, at jeg skulde forlænge mit Liv? 6:12Mon min Kraft er Kraft af Sten? mon mit Kød er af Kobber? 6:13Sandelig, der er ikke Hjælp i mig, og Kraften er vegen fra mig! 6:14Den ulykkelige kan kræve Medynk af sin Ven, selv om han forlader den Almægtiges Frygt.
6:15Mine Brødre have skuffet som en Bæk, som i Dalene Strømme, der fare forbi, 6:16de, der ere mørke af Is, i hvilke Sneen skjuler sig. 6:17Paa den Tid de optøes, da blive de borte; naar det bliver hedt, da forsvinde de fra deres Sted. 6:18Rejsetog bøje af fra deres Vej, de drage op i Ørken og omkomme. 6:19Rejsetog fra Thema skuede hen efter dem, vejfarende fra Seba satte Lid til dem. 6:20De bluedes, at de havde forladt sig paa dem; de kom lige til dem og bleve skuffede. 6:21Saaledes ere I nu blevne som intet; I se Rædsel og frygte. 6:22Mon jeg har sagt: Giver mig og skænker for min Skyld noget af eders Formue? 6:23eller redder mig af Fjendens Haand, og udløser mig af Voldsmænds Haand? 6:24Lærer mig, og jeg vil tie, og viser mig, hvori jeg har faret vild. 6:25Hvad ere Oprigtigheds Taler kraftige! Men hvad bevise eders Beviser? 6:26Agte I Ord for at være Bevis og den mistrøstiges Taler for Mundsvejr? 6:27Ja, I kunne kaste Lod om en faderløs og grave Grav for eders Næste. 6:28Og nu, om I ville, da vender Ansigtet til mig, og mon jeg skulde lyve for eders Ansigt? 6:29Kære, vender om, lader Uretfærdighed ikke ske; ja, vender om, endnu skal min Retfærdighed kendes i denne Sag! 6:30Mon der være Uret paa min Tunge? mon min Gane ikke skulde skelne, hvad ondt er?

Vælg kapitel

bVælg kapitel

Status for dette kapitel

Denne tekst er den autoriserede oversættelse fra 1871 af Det Gamle Testamente.