Den Frie Bibel

Jobs Bog, kapitel 31

Job taler om sin Gudsfrygt, som han havde bevist i sit Liv, 1-15; om sin Barmhjertighed imod fattige og faderløse, 16-23; og om at han ikke havde bedrevet Afguderi; ikke glædet sig over sin Fjendes Ulykke, ikke bandet ham, gerne laant Hus, ikke skjult sine Overtrædelser, ikke misbrugt sin Magt imod nogen, 24-34; ønsker, at hans Ord og Gerninger maatte beskrives og paaskønnes; taler atter om sin Retfærdighed, ønsker sig selv Straf, om det ikke forholdt sig saa og ender sin Tale, 35-40.

31:1Jeg gjorde en Pagt med mine Øjne, og hvad skulde jeg agte paa en Jomfru? 31:2Og hvad for en Lod vilde Gud have givet ovenfra og hvad for en Arv den Almægtige fra det høje? 31:3Mon ikke Ulykke er beredt for den uretfærdige og Undergang for dem, som gøre Uret? 31:4Mon han ikke ser mine Veje og tæller alle mine Skridt? 31:5Dersom jeg har vandret med Falskhed, og min Fod har hastet til Svig, 31:6— han veje mig paa Retfærdigheds Vægtskaaler, og Gud kende min Uskyldighed — 31:7dersom min Gang har bøjet af fra Vejen, og mit Hjerte er gaaet efter mine Øjne, og en Plet har klæbet ved mine Hænder: 31:8Da gid jeg maa saa, men en anden æde, og mit Afkom maa oprykkes med Rod. 31:9Dersom mit Hjerte er forlokket til en Kvinde, og jeg har luret ved min Næstes Dør: 31:10Da gid min Hustru maa male for en anden, og andre bøje sig over hende. 31:11Thi det var en Skændselsgerning, og det var en Misgerning, som hørte hen for Dommerne; 31:12thi det var en Ild, som fortærede indtil Afgrunden, og som skulde have oprykket al min Afgrøde med Rode. 31:13Dersom jeg havde foragtet min Tjeners eller min Tjenestepiges Ret, naar de trættede med mig; 31:14— og hvad vilde jeg gøre, naar Gud vilde opstaa? og naar han vilde hjemsøge, hvad skulde jeg svare ham? 31:15har ikke han, som skabte mig i Moders Liv, skabt ham? og har ikke en og den samme beredt os i Moderskød? —
31:16dersom jeg har nægtet de ringe deres Begæring og ladet Enkens Øjne vansmægte, 31:17og jeg har ædt min Mundbid for mig alene, saa at den faderløse ikke aad deraf; 31:18— tværtimod, han er opvokset hos mig som hos en Fader fra min Ungdom af, og hende ledede jeg, fra min Moders Liv af — 31:19dersom jeg har set en forkommen, uden Klæder, og at den fattige intet Dække havde; 31:20dersom hans Lænder ikke have velsignet mig, medens han varmede sig ved Ulden af mine Faar; 31:21dersom jeg har løftet min Haand imod den faderløse, fordi jeg saa Hjælp for mig i Porten: 31:22Da gid min Skulder maa falde fra Skulderbladet, og min Arm brydes fra Armpiben! 31:23Thi en Rædsel vilde være kommen over mig, en Ulykke fra Gud, og imod hans Højhed formaaede jeg intet.
31:24Dersom jeg har sat Guld til mit Haab eller sagt til det kostelige Guld: Du er min Tillid; 31:25dersom jeg har glædet mig, at mit Gods var meget, og at min Haand havde forhvervet mangfoldigt; 31:26dersom jeg har set til Sollyset, naar det skinnede, eller til Maanen, naar den gaar herlig, 31:27og mit Hjerte har ladet sig forlokke i Løndom, saa at min Mund kyssede min Haand[1]til at bedrive Afguderi.: 31:28— Ogsaa dette havde været en Misgerning, som hørte hen under Dommerne; thi jeg havde hyklet for Gud i det høje —! 31:29dersom jeg har glædet mig over min Fjendes Undergang og jublet, naar Ulykken ramte ham; 31:30— men jeg tilstedede ikke min Gane at synde, saa at jeg under Forbandelse begærede hans Sjæl — 31:31dersom ikke Mændene i mit Telt have sagt: Hvor finder man nogen, som ikke er bleven mæt af hans Kød?[2]d. e. som ikke har faaet Mad hos ham. 31:32— den fremmede maatte ikke ligge udenfor om Natten, jeg lod mine Døre op for vejfarende — 31:33dersom jeg har skjult mine Overtrædelser som Adam og dulgt min Misgerning i min Barm, 31:34fordi jeg frygtede den store Hob, og Slægters Foragt kunde have forfærdet mig, saa at jeg tav og ikke gik ud af en Dør —
31:35Havde jeg dog den, som vilde høre paa mig! se her min Underskrift — den Almægtige svare mig — og her den Klage, min Modpart har opsat; 31:36sandelig, jeg skulde tage den paa min Skulder, jeg skulde binde den omkring mig som et Hovedsmykke! 31:37Jeg vil tilkendegive ham ethvert af mine Skridt, som en Fyrste vil jeg nærme mig ham. 31:38Dersom min Ager raaber imod mig, og alle dens Furer græde; 31:39dersom jeg har fortæret dens Grøde uden at have betalt den og udblæst Sjælen fra dens Ejermand: 31:40Gid da vokse Tjørn i Stedet for Hvede, og Ukrudt i Stedet for Byg; — Jobs Ord have Ende.

Vælg kapitel

bVælg kapitel

Status for dette kapitel

Denne tekst er den autoriserede oversættelse fra 1871 af Det Gamle Testamente.