Elihu fortryder paa, at Jobs Venner ikke kunde give Job noget ret Svar, 1-3; og begynder at tale og at give Aarsagen til Kende, hvorfor han saa længe havde tiet og hørt paa dem, men nu ikke vilde tie længer, 4-20; han vil i sin Tale ikke bruge nogen Personsanseelse, 21-22.
32:1Da lode disse tre Mænd af at svare Job, efterdi han var retfærdig i sine egne Øjne.
32:2Men Vreden optændtes hos Elihu, Busiten, Barakels Søn, af Rams Slægt, hans Vrede optændtes imod Job, fordi han vilde holde sin Sjæl retfærdig over for Gud.
32:3Hans Vrede optændtes ogsaa imod hans tre Venner, fordi de ikke fandt paa noget Svar og alligevel holdt Job for ugudelig.
32:4Men Elihu havde biet efter, at Job skulde ende sine Ord; thi hine vare ældre af Aar end han.
32:5Der Elihu saa, at der var intet Svar i de tre Mænds Mund, da optændtes hans Vrede.
32:6Saa svarede Elihu, Busiten, Barakels Søn, og sagde: Jeg er ung af Aar, men I ere bedagede Mænd; derfor undsaa jeg mig og frygtede for at kundgøre eder min Kundskab.
32:7Jeg sagde: Lad Dagene tale, og Aars Mangfoldighed kundgøre Visdom!
32:8Sandelig, det er Aanden i Mennesket og den Almægtiges Aande, som gør ham forstandig.
32:9De alderstegne ere ikke altid vise, ej heller forstaa de gamle altid Retten.
32:10Derfor siger jeg: Hør paa mig; ogsaa jeg vil kundgøre min Kundskab.
32:11Se, jeg biede efter eders Ord, jeg vendte mine Øren til eders forstandige Tale, indtil I kunde faa udgrundet, hvad I vilde tale.
32:12Og jeg har agtet nøje paa eder, men se, der var ingen af eder, som gendrev Job, og som kunde svare paa hans Tale,
32:13at I ikke skulde sige: Vi have fundet Visdom; Gud, men ikke et Menneske, kan fælde ham.
32:14Men imod mig har han ikke stillet sin Tale, og med eders Ord vil jeg ikke give ham Svar.
32:15De ere blevne forskrækkede, de kunne ikke svare mere, borte ere Ordene for dem.
32:16Og jeg biede, thi de talte ikke; ja, de stode der, de svarede ikke mere.
32:17Nu vil jeg ogsaa svare for min Del, ogsaa jeg vil kundgøre min Kundskab.
32:18Thi jeg er fuld af Taler; Aanden i mit Indre trænger paa.
32:19Se, mit Indre er som Vin, for hvilken der ikke er aabnet, det maa sprænges som nye Læderflasker.
32:20Jeg maa tale, at jeg kan faa Luft, jeg maa oplade mine Læber og svare.
32:21Ikke vil jeg anse nogens Person, og jeg vil ikke smigre for noget Menneske;
32:22thi jeg forstaar ikke at smigre; lettelig vilde min Skaber rive mig bort.