Den Frie Bibel

Jeremias’ bog, kapitel 10

HERREN advarer mod at lære af folkeslagene

10:1Hør ordet som HERREN taler til jer, Israels hus.*
10:2Sådan siger HERREN:
»Lær ikke folkeslagenes vej
og vær ikke rædselsslagne over himlens tegn
selvom folkeslagene er rædselsslagne over dem.
10:3For folks skikke – er tomhed!
For man fælder et træ i skoven,
med øksen bearbejdes det ved en håndværkers hånd,
10:4med sølv og guld pynter han det,
med søm og hammer sikrer de det,
så det ikke vakler.
10:5De er som et palmetræ i en mark med agurker.
De taler ikke,
de skal bæres,
for de kan ikke gå.
I skal ikke frygte for dem,
for de gør intet ondt,
men gøre godt kan de heller ikke.«

Jeremias lovpriser HERREN som eneste sandhed og skaber

10:6Der er ingen som du, HERRE,
du er mægtig,
og dit navn er mægtigt i kraft.
10:7Hvem vil ikke frygte dig, folkeslagenes konge,
for det sømmer sig for dig.
For blandt alle vise mænd i folkeslagene
og i alle deres kongeriger
er der ingen som dig.
10:8De er på en gang dumme og tåbelige
- vejledning af tomheder - træ er han.
10:9Udhamret sølv bliver bragt fra Tarshish*
og guld fra Ufaz,
et arbejde af en håndværker og en smeds hænder,
violet og purpur er deres tøj,
alt sammen et arbejde af dygtige mænd.
10:10Men HERREN er Gud, han er sandhed,*
han er den levende Gud
og en evig konge.
Ved hans vrede* skælver jorden,
og folkeslagene kan ikke udholde hans harme.
 
10:11Sådan skal I sige til dem: »Guderne som ikke har dannet himlene og jorden, disse skal forsvinde fra jorden og fra under himlene!«
 
10:12Han er den som dannede jorden ved sin kraft,
grundlagde verden i sin visdom,
ved sin indsigt bredte han himlene ud.*
10:13Når han oplader sin røst, bruser vandene i himlene,
og han får skyerne til at stige op fra jordens ende.
Han gør lynene til regn,
og han får vinden til at fare ud fra sine forrådskamre.*
10:14Ethvert menneske er en tåbe og uden kundskab,
enhver smed er blevet virkelig til skamme på grund af afgudsbilledet,
for hans smeltede billede er en løgn, og der er ingen ånd i dem.
10:15De er tomhed,* et latterligt arbejde!
På tidspunktet for deres hjemsøgelse skal de gå til grunde.
10:16Jakobs del* er ikke som disse,
for det er ham som har formet det hele,
og Israel er den stamme som er hans ejendom.
Hærskarers° HERRE er hans navn.*
 
10:17Saml dine ejendele fra landet,
du som sidder under belejring.

Landet vil blive ødelagt

10:18For sådan siger HERREN:
»Se, jeg kaster landets indbyggere ud denne gang,
og jeg vil give dem trængsel så de kan finde ud af det.«*
10:19Ve mig,* for mit sammenbrud!
Mit sår vil ikke læges!*
Og jeg sagde:
»Men dette er lidelse,
og jeg må bære den.«
10:20Mit telt er ødelagt,
og alle mine reb er revet over,*
mine børn er gået fra mig og er ikke mere.
Der er ingen længere der rejser mit telt
og sætter mine teltduge op.
10:21For hyrderne er tåber
og søger ikke HERREN,
derfor klarede de sig ikke godt,*
og alle deres får og geder er spredt.
 
10:22Lyden af nyheder,
se, den kommer,
en mægtig rystelse
fra et land i nord,
for at gøre Judas byer
til ødemark, en bolig for sjakaler.*

Jeremias’ bøn til HERREN

10:23Jeg ved, HERRE,
at menneskets vej er ikke hans,
og det er ikke mennesket der går,
der bestemmer sine skridt.
10:24Tugt mig, HERRE, men med retfærdighed,
ikke i din vrede for at du ikke skal tilintetgøre mig.
10:25Hæld din vrede ud
over folkeslagene
som ikke kender dig,
og over slægterne*
som ikke påkalder dit navn!
For de har fortæret Jakob,
de har fortæret ham, og de har gjort ende på ham.
Hans græsgang har de lagt øde.
          

Vælg kapitel

Vælg kapitel

Status for dette kapitel

Modenhed: Delvis færdig
Oversættelse: Lydia Nørrelykke Gad (lydiaPRIKniNR5RNlsPRIKgadSNABELgmailPRIKcom)
Eksegetisk bearbejdning: Endnu ikke sket
Literært tjek: Trine Tøndering
Dato for denne version: 09.09.2024