Et budskab angående Babylon
50:1Det ord som HERREN talte til Babylon, til kaldæernes land, gennem profeten Jeremias:
50:2»Forkynd det blandt folkeslagene,
kundgør det,
og sæt et banner op!
Kundgør det, skjul det ikke!*
Sig: ›Babylon er indtaget,
Bel* er blevet virkelig til skamme, Marduk er blevet fyldt af rædsel!
Hendes gudebilleder er blevet virkelig til skamme, hendes afguder* er blevet rædselsslagne!‹
50:3For et folkeslag fra nord er draget op imod hende,
det vil gøre hendes land til rædsel,*
og der vil ikke være nogen beboer i det;
såvel mennesker som vilde dyr er vandret afsted,* de er draget bort.
Håb for Israel og Juda
50:4I de dage
og til den tid
– det er HERRENS udsagn -
skal Israels børn komme,
disse sammen med Judas børn.
Grædende hele tiden* skal de vandre,
og HERREN deres Gud skal de søge.*
50:5De skal spørge efter Zion,* deres ansigter er rettet her:
›Kom! og slut jer til HERREN,
i en evig pagt* der ikke vil blive glemt!‹
Dommen over Babylon
50:6En fåreflok* der går fortabt, var mit folk,
deres hyrder lod dem vandre væk,
bjergene* forførte dem,
fra bjerg til høj gik de,
de glemte deres hvileplads.
50:7Alle de som fandt dem, fortærede dem,
og deres fjender sagde: ›Vi er uden skyld!‹
eftersom de har syndet mod HERREN,
retfærdighedens græsgang,
og mod HERREN, deres fædres håb.*
50:8Vandr bort* fra Babylons midte,
drag ud fra kaldæernes land
og vær som førerbukke
foran fåreflokken!
50:9For se, jeg vækker og fører op
mod Babylon
en samling af store folkeslag
fra nordens land,*
og de skal stille sig op mod hende;
derfra skal hun blive indtaget.
Dets pile, de er som fra en dygtig kriger,
han vender ikke tilbage uden held.
50:10Og kaldæerne skal blive til bytte,
alle de som plyndrer hende, skal blive mætte
– det er HERRENS udsagn.
50:11Skønt I glæder jer,
ja, I jubler,
I der plyndrer min arvelod.
Skønt I springer omkring som kvier på græs
og vrinsker* som mægtige hingste
50:12så skammer jeres mor* sig meget,
hun som fødte jer, er blevet til skamme.
Se, hun er den sidste af folkeslagene,
en ørken, et tørt land og en ødemark!
50:13For HERRENS vredes skyld skal hun ikke bebos,*
og det hele skal blive en ødemark.* Enhver der drager forbi Babylon,
vil blive forfærdet og vil fløjte hånligt
over alle hendes sår.*
50:14Stil op mod Babylon – på alle sider,
alle der spænder buen, skyd mod hende,
spar ikke en pil!
For mod HERREN har hun syndet.
50:15Råb mod hende rundt omkring,
hun har overgivet sig,
hendes tårne er faldet,
hendes mure er revet ned,*
for det er HERRENS hævn.
Hævn jer på hende,
ligesom hun har gjort,
gør mod hende!
50:16Udryd den der sår fra Babylon,
og den der fører seglen i høsttid!
Foran det voldsomt ødelæggende sværd*
vil de vende sig hver til sit folk og flygte hver til sit land.
HERREN fører sit folk tilbage til deres land og tilgiver dem
50:17Israel er som spredte lam
løverne har jaget fra hinanden.
Først har Assyriens konge fortæret ham,
og nu til sidst
har Nebukadnesar, Babylons konge, gnavet hans ben.
50:18Derfor, sådan siger Hærskarers
° H
ERRE, Israels Gud:
Se, jeg hjemsøger Babylons konge
og hans land,
ligesom jeg har hjemsøgt
Assyriens konge.
50:19Og jeg vil føre Israel tilbage
til hans græsgang,
og han skal græsse på Karmel og i Bashan,
og på Efraims bjerge og i Gilead
skal hans sjæl mættes.
50:20I de dage og til den tid
– det er HERRENS udsagn -
skal man lede efter Israels overtrædelse,* men der er ingen, og efter Judas synder, men de er ikke at finde.
For jeg tilgiver dem som jeg lader blive tilbage.
HERRENS hævn over Babylon
50:21Angående landet Meratajim:* Drag op mod hende
og mod Pekods* indbyggere: Hug ned
og læg band på de sidste af dem!
- det er HERRENS udsagn.
Og gør efter alt som jeg har befalet dig!
50:22Der høres krigslarm i landet,
et stort sammenbrud!
50:23Hvor er han hugget i stykker og brækket,
hele jordens hammer!
Hvor er Babylon blevet til rædsel
blandt folkeslagene!
50:24Jeg har lagt en fælde for dig, og også du er blevet fanget, Babylon,
men du, ja, du vidste det ikke selv.
Du blev fundet og blev endog grebet,
fordi du dristede dig til kamp med HERREN.
50:25HERREN har åbnet sit våbenkammer,
og han har hentet sit harmes våben frem,
for der er et arbejde for den herre Hærskarers HERRE
i kaldæernes land.
50:26Kom mod hende fra hver side,
åbn hendes kornlagre,
kast det op som dynger
og læg band på det!
Lad der ikke være nogen rest til hende!
50:27Slå alle hendes tyre ned,
de skal gå ned til slagtning!
Ve over dem!
for deres dag er kommet,
tiden for deres hjemsøgelse.
Babylons ydmygelse
50:28Røsten fra de flygtende og de undslupne
fra Babylons land høres,
det er for at forkynde i Zion
HERREN, vores Guds hævn,
hans tempels hævn.
50:29Tilkald mod Babylon en masse,
alle dem som spænder buen,
lejr jer imod hende på alle sider,
lad ikke nogen undslippe!
Gengæld hende efter hendes gerning,
alt det hun har gjort, gør det mod hende!
For hun opførte sig hovmodigt over for HERREN,
over for Israels hellige.
50:30Derfor skal hendes unge mænd falde på hendes åbne pladser,
og alle krigens mænd skal blive stille
på den dag
– det er HERRENS udsagn.
50:31Se, jeg er imod dig, du overmodige!
- Det er den herre Hærskarers Herres udsagn.
For din dag er kommet, tiden
da jeg hjemsøger dig.
50:32Den overmodige skal snuble og falde,
og ingen rejser ham op.
Og jeg vil sætte ild til* hans byer,
og den vil fortære alt omkring ham.
Babylons ødelæggelse og fortvivlelse
50:33Sådan siger Hærskarers HERRE:
Israels børn og Judas børn
er alle sammen undertrykte.
Og alle de der tog dem til fange, holdt dem fast,
de nægtede at lade dem gå.
50:34Deres forløser er stærk,
Hærskarers HERRE er hans navn,
han vil bestemt føre deres sag
for at skaffe landet ro,
og han vil få Babylons indbyggere til at skælve.
50:35Et sværd imod kaldæerne!
– det er HERRENS udsagn –
og imod Babylons indbyggere,
og imod hendes ledere
og imod hendes vise!*
50:36Et sværd imod de pralende spåmænd så de bliver som tåber!
Et sværd imod hendes krigere så de bliver rædselsslagne!
50:37Et sværd imod hans heste og imod hans stridsvogn
og imod alle de fremmede folk*
som er i hendes midte,
så de bliver som kvinder!*
Et sværd imod hendes skatkamre
så de bliver plyndret!
50:38Tørke over hendes vande
så de tørrer ud!
For det er et land af gudebilleder,
og ved rædslerne opfører de sig som vanvittige.
50:39Derfor skal ørkendyr bo med sjakaler,
også strudseunger skal bo deri.
Og hun skal i evighed ikke mere bebos,
og ingen skal bosætte sig i slægt efter slægt.*
50:40Ligesom da Gud styrtede
Sodoma og Gomorra
og hendes naboer
– det er HERRENS udsagn -
skal intet menneske bo der,
og intet menneskebarn opholde sig deri.
Babylons erobring
50:41Se, et folk kommer fra nord,*
et stort folkeslag,
og talrige konger
vækkes fra jordens fjerneste egne.*
50:42Bue og krumsværd griber de,
grusomme er de og viser ingen barmhjertighed.
Deres røst er som havet der larmer,
og de rider på heste,
er stillet op som mænd til krig
imod dig, Babylons datter.
50:43Babylons konge har hørt rygtet om dem,
og hans hænder bliver slappe,*
angst griber ham,
veer ligesom hos den fødende.*
50:44Se, som en løve stiger op
fra Jordans pragt
til en græsgang der altid er grøn.
Sandelig i et nu jager jeg dem bort fra hende,
og hvem er den unge mand jeg vil udpege til hende?
For hvem er som jeg? Og hvem vil stævne mig?
Og hvem er den hyrde som kan stå for mit ansigt?
50:45Derfor, hør HERRENS råd
som han har besluttet for Babylon,
og hans planer
som han har udtænkt for kaldæernes land:
Sandelig, de skal trække dem bort – de mindste af fåre- og gedeflokken,
sandelig, græsgangen skal blive forfærdet over dem.
50:46Ved råbet ›Babylon er erobret!‹
skælver* jorden.
Og et skrig om hjælp høres blandt folkeslagene.«