37:1Sidkija, Josijas søn, var konge i stedet for Konja, Jojakims søn, fordi Nebukadnesar, Babylons konge, havde gjort ham til konge i Judas land, 37:2men han og hans tjenere og landets folk lyttede ikke til HERRENS ord som han havde talt gennem profeten Jeremias. 37:3Så sendte kong Sidkija Jukal,* Shelemjas søn, og præsten Sefanja,* Ma’asejas søn, til profeten Jeremias for at sige: »Gå dog i forbøn for os hos HERREN vores Gud!«* 37:4Jeremias gik ind og ud blandt folket, og de havde ikke sat ham i fængsel. 37:5Faraos* hær var draget ud fra Egypten; og kaldæerne, som var ved at belejre Jerusalem, havde hørt et rygte om dem og trak sig tilbage fra Jerusalem.

37:6Da kom HERRENS ord til profeten Jeremias: 37:7»Sådan siger HERREN Israels Gud: 4 Sådan skal I sige til Judas konge der har sendt jer til mig for at spørge mig: Se, Faraos hær, som er draget ud for at hjælpe jer, skal vende tilbage til sit eget land Egypten. 37:8Og kaldæerne* skal vende tilbage, og de skal kæmpe mod denne by, indtage den og brænde den ned med ild.

37:9Sådan siger HERREN: Bedrag ikke jer selv ved at sige: ›Kaldæerne vil bestemt drage væk fra os,‹ for de vil ikke drage væk. 37:10Selvom I skulle slå hele kaldæernes hær som kæmper mod jer, og der blandt dem blev efterladt gennemborede mænd, ville de, hver mand i sit telt, rejse sig og brænde denne by ned med ild.« 37:11Og det skete da kaldæernes hær trak sig tilbage fra Jerusalem på grund af Faraos hær.

37:12Da gik Jeremias ud af Jerusalem for at tage til Benjamins land for at tage del i fordelingen* derfra midt blandt folket. 37:13Da kom han til Benjamins port, og dér stod der en vagthavende opsynsmand, hans navn var Jirija, Shelemjas søn, søn af Hananja; han greb profeten Jeremias og sagde: »Du vil gå over til kaldæerne!« 37:14Da svarede Jeremias: »Det er løgn! Jeg vil ikke gå over til kaldæerne!« Men han hørte ikke på ham, og Jirija tog fat i Jeremias og førte ham til lederne. 37:15Lederne blev rasende på Jeremias, og de slog ham og satte ham i fængsel i skriveren Jonatans hus, for det havde de gjort til arresthus. 37:16Jeremias kom virkelig i fangehullet, ja, i cellerne, og Jeremias sad der i mange dage.

37:17Så sendte kong Sidkija bud og lod ham hente, og kongen spurgte ham i hemmelighed i sit hus: »Er der et ord fra HERREN?« og Jeremias svarede: »Det er der!« Han sagde: »I Babylons konges hånd skal du gives!«

37:18Og Jeremias sagde til kong Sidkija: »Hvormed har jeg syndet mod dig og dine tjenere og dette folk, siden I har sat mig i arresthuset? 37:19Og hvor er jeres profeter som har profeteret for jer: ›Babylons konge kommer hverken over jer eller over dette land?‹ 37:20Og nu, hør dog, min herre konge, lad min tryglen komme frem for dig,* bring mig ikke tilbage til skriveren Jonatans hus at jeg ikke skal dø der!« 37:21Da befalede kong Sidkija at de anbragte Jeremias i vagtgården,* og at man skulle give ham et rundbrød dagligt fra bagernes gade indtil alt brødet i byen var fortæret. Og Jeremias sad i vagtgården.