48:1Om Moab:* »Sådan siger Hærskarers° HERRE, Israels Gud:

Ve over Nebo!*

For den er ødelagt,

er gjort til skamme, indtaget er Kirjatajim!*

Tilflugtsstedet højt oppe er gjort til skamme og er rædselsslagen.*

48:2Det er forbi med lovprisning af Moab.

I Heshbon* har de planlagt ondt imod hende:

›Kom lad os udrydde hende fra at være et folkeslag!‹

Også du Madmen, skal omkomme!*

Efter dig skal sværdet gå.

48:3Der høres skrig fra Horonajim:*

Ødelæggelse og et stort sammenbrud!

48:4Moab er knust,

hendes unge har opløftet et skrig om hjælp;

48:5ja, ad stigningen til Luhit*

- grædende hele tiden – går man op,

ja, ved nedstigningen fra Horonajim

har man hørt de fortvivledes skrig over sammenbruddet.

48:6Flygt, red jeres liv°

og bliv som enebærbusken i ørkenen!

48:7Ja, fordi du stolede på

dine gerninger og på dine skatte,

skal også du blive indtaget.

Og Kemosh* skal gå i eksil,

hans præster sammen med hans ledere.

48:8Og en ødelægger skal komme til hver by,

ingen by skal undslippe,

dalen skal gå til grunde,

og sletten blive tilintetgjort

- som HERREN siger.

48:9Lav en roset* for Moab,

for ødelagt skal hun drage ud,

og hendes byer skal blive øde

uden en beboer i dem.

48:10Forbandet være den som gør HERRENS gerning med forsømmelse,

og forbandet den som holder sit sværd tilbage fra blod!

48:11Tryg har Moab været fra sin ungdom,

og stille ligger han stadig på sine vinbærme,

og han er ikke blevet hældt om fra kar til kar,

og i eksil er han ikke gået,

derfor er hans smag bevaret i ham,

og hans duft har ikke ændret sig.

48:12Derfor se, dage kommer

– det er HERRENS udsagn -

da jeg sender* vintappere til ham, og de skal hælde ham om,

og hans kar skal de tømme,

og deres krukker skal de smadre.*

48:13Moab vil blive til skamme på grund af Kemosh,*

ligesom Israels hus blev til skamme

på grund af Betel,* deres tillid.

48:14Hvordan kan I sige:

›Vi er krigere

og stærke mænd til krigen?‹

48:15Moab er ødelagt, og hendes byer er man gået op til,

og hans unge mænd er gået ned til slagtning

– det er kongens udsagn,

Hærskarers HERRE er hans navn.

48:16Moabs undergang er nært forestående,

og hans ulykke kommer med stor hast.

48:17Vis ham medynk, alle omkring ham

og alle der kender hans navn!

Sig: ›Hvordan er et mægtigt scepter,

en prægtig stav, brækket?‹

48:18Stig ned* fra herligheden og bo i tørke,

du der bor trygt, datter Dibon!*

For Moabs ødelægger er draget op imod dig,

han har tilintetgjort dine fæstninger.

48:19Stil dig ved vejen og hold udkig,

du indbygger i Aro’er!*

Spørg ham der flygter, og hende der slipper væk!

Sig: ›Hvad er der sket?‹

48:20Moab er gjort til skamme, ja, hun er rædselsslagen,*

jamr, råb om hjælp,

forkynd ved Arnon*

at Moab er ødelagt!

48:21Dommen er kommet til landets højslette; til Holon* og til Jasa* og over Mepa’at* 48:22og over Dibon.* og over Nebo og over Bet-Diblatajim.* 48:23Over Kirjatajim* og over Bet-Gamul og over Bet-Meon.* 48:24Over Kerijot* og over Bosra, og over alle byer i Moabs land, de fjerneste og de nærmeste. 48:25Moabs horn er hugget af, og hans arm er brækket – det er HERRENS udsagn. 48:26Drik ham beruset – for han har ophøjet sig over HERREN – og Moab skal vælte sig i sit opkast, også han skal blive til latter! 48:27Men var ikke Israel dig til latter? Er han blevet fundet blandt tyve, for så ofte som du taler om ham, ryster du på hovedet?*

48:28Forlad byerne

og bo på klippen,

I Moabs indbyggere,

og vær som duen

der bygger rede på siderne af en åben kløft!

48:29Vi har hørt om Moabs hovmod*

- meget hovmodig er han -

hans ophøjethed og hans hovmod og hans stolthed

og hans hjertes selvophøjelse.*

48:30Jeg, ja, jeg kender – det er HERRENS udsagn – hans overmod, men det er ikke ret – hans pralerier,* det er ikke ret hvad de gør! 48:31Derfor jamrer jeg over Moab,

og for hele Moab skriger jeg.

For mændene fra Kir-Heres* klager han.

48:32Mere end Jazers gråd,*

græder jeg over dig,

du vinstokken Sibma,*

dine ranker gik ud over havet,

de nåede til Jazers hav.

Over din sommerfrugt og over din vinhøst er ødelæggeren faldet.

48:33Glæde og jubel er taget væk

fra frugthaven og fra Moabs land,

og vin fra persekarrene har jeg gjort ende på,

ingen træder på druerne under jubelråb;

råbet er ikke et jubelråb.*

48:34Der var råb om hjælp fra Heshbon helt til El’ale,*

helt til Jahas* opløftede de deres røst,

fra Soar* helt til Horonajim,

Eglat-Shelishija;*

for også Nimrims* vande

skal blive til ørkner.

48:35Jeg får den til at forsvinde fra Moab – det er HERRENS udsagn -

der bringer ofre op til en høj og der brænder røgelse for sine guder.

48:36Derfor klager mit hjerte

ligesom fløjterne* over Moab,

ja, mit hjerte klager ligesom fløjterne

over mændene i Kir-Heres.*

Derfor, forråd man har skaffet sig – de er tabt!

48:37Ja, enhvers hoved er skaldet,

og enhvers skæg er klippet af,

og på alles hænder er der snitsår

og på lænderne sække.

48:38På alle Moabs tage

og på hendes åbne pladser,

overalt er der klage.

For jeg har slået Moab i stykker

ligesom et kar ingen har glæde af

– det er HERRENS udsagn.

48:39Hvor er det rædselsvækkende!

Jamr!

Hvor har Moab vendt ryggen*

og er blevet til skamme!

Moab skal blive til latter*

og til rædsel for alle omkring ham.

48:40For sådan siger HERREN:

Se, som ørnen flyver han

og spreder sine vinger hen imod Moab.

48:41Byerne er indtaget,

og fæstningerne er erobret.

Og hjertet hos Moabs krigere vil

på den dag være

som hjertet hos en kvinde der er i svær fødsel.*

48:42Moab skal udslettes fra at være et folk,

for det har ophøjet sig over HERREN.*

48:43Gru, grube og garn* skal komme over dig,

du der bor trygt, Moab!

– det er HERRENS udsagn.

48:44Den der flygter fra gru,

vil falde i gruben,

og den der kommer ud af gruben,

vil blive fanget i garnet.

For jeg bringer over hende, over Moab,

året for deres hjemsøgelse

– det er HERRENS udsagn.

48:45I skyggen af Heshbon bliver de stående,

de som kraftesløse flygter,

for ild er faret ud fra Heshbon*

og en flamme inde fra Sihon,

og den fortærede Moabs tindinger*

og issen på de brølende sønner.

48:46Ve dig, Moab!

Kemosh’ folk er gået til grunde,*

for dine sønner er blevet taget til fange,

og dine døtre er i fangenskab.*

48:47Men ved dagenes ende*

vender jeg Moabs livssituation*

– det er HERRENS udsagn.«

Hertil går dommen over Moab.