48:1Til Moab:* »Sådan siger Hærskarers° HERRE, Israels Gud:

Ve over Nebo!*

For den er ødelagt.*

Den er virkelig blevet til skamme. Kirjatajim* er indtaget,

tilflugtsstedet højt oppe er virkelig blevet til skamme og er fyldt med rædsel.

48:2Det er forbi med lovprisning af Moab,

i Heshbon* har de planlagt* ondt imod hende:

›Kom lad os udrydde hende fra at være et folkeslag!‹

Også du Madmen, skal omkomme!*

Sværdet skal gå efter dig.

48:3Der høres skrig fra Horonajim:*

Ødelæggelse og et stort sammenbrud!

48:4Moab er knust,

de unge* har opløftet et skrig om hjælp,

48:5ja, ad stigningen til Luhit*

- grædende hele tiden – går man op,

ja, ved nedstigningen fra Horonajim

har de hørt angstens skrig over sammenbruddet.

48:6Flygt, red jeres liv

og bliv som enebærbusken i ørkenen!

48:7Ja, fordi du stolede på

dine gerninger og på dine skatte,*

skal også du blive indtaget.

Og Kemosh* skal gå i eksil,

hans præster sammen med hans ledere.

48:8Og en ødelægger skal komme til hver by,

ingen by skal undslippe,

dalen skal gå til grunde,

og sletten blive lagt øde

- som HERREN siger.

48:9Lav en roset* til Moab,

for hun skal helt sikkert drage ud,

og hendes byer skal blive til en ørken

uden en indbygger i dem.

48:10Forbandet være den som gør HERRENS gerning med forsømmelse,

og forbandet den som holder sit sværd tilbage for blod!

48:11Tryg har Moab været fra sin ungdom,

og roligt ligger han stadig på sine vinbærme,

og han er ikke blevet hældt om fra kar til kar,

og i eksil er han ikke gået,

derfor er hans smag bevaret i ham,

og hans duft har ikke ændret sig.

48:12Derfor se, dage kommer

– det er HERRENS udsagn -

da jeg sender* vintappere til ham, og de skal hælde ham om,

og hans kar skal de tømme,

og deres kar skal de knuse.

48:13Moab vil blive til skamme på grund af Kemosh,

ligesom Israels hus blev til skamme

på grund af Betel,* deres tillid.

48:14Hvordan kan I sige:

›Vi er krigere

og tapre mænd til krig?‹

48:15Moab er ødelagt, og hendes byer har man besteget,

og hans bedste unge mænd er gået ned til slagtning

– det er kongens udsagn,

Hærskarers HERRE er hans navn.

48:16Moabs undergang er nært forestående, hans ulykke kommer med stor hast.

48:17Vis ham medynk, alle omkring ham

og alle der kender hans navn!

Sig: ›Hvordan er et mægtigt scepter,

en prægtig stav blevet brækket?‹

48:18Stig ned* fra herlighed og bo i tørke,

du der bor trygt, datter Dibon!*

For Moabs ødelægger er draget op imod dig,

han har tilintetgjort dine fæstninger.

48:19Stil dig ved vejen* og hold udkig,

du trygge indbygger i Aro’er!*

Spørg de flygtende og undslupne!

Sig: ›Hvad er der sket?‹

48:20Moab er blevet virkelig til skamme, ja, hun er rædselsslagen,

jamr, råb om hjælp,

forkynd ved Arnon*

at Moab er ødelagt!

48:21Dom er kommet til landets højslette; til Holon* og til Jasa* og over Mepa’at* 48:22og over Dibon* og over Nebo og over Bet-Diblatajim.* 48:23Over Kirjatajim* og over Bet-Gamul og over Bet-Meon.* 48:24Over Kerijot* og over Bosra, og over alle landet Moabs byer, de nærmeste og de fjerneste. 48:25Moabs horn er skåret af, og hans arm er brækket – det er HERRENS udsagn. 48:26Drik ham beruset – for han har ophøjet sig over HERREN – og Moab skal vælte sig i sit opkast og blive til latter – selv han. 48:27Sandelig, blev latteren ikke din, Israel, da han blev fundet blandt tyve?* For så ofte dine ord er om ham, ryster du på hovedet.*

48:28Forlad byerne

og bo på klippen,

I Moabs indbyggere,

og vær som duen

der bygger rede på siderne af en åben kløft!

48:29Vi har hørt om Moabs hovmod*

- meget hovmodig er han -

hans ophøjethed, hans hovmod og hans stolthed

og hans hjertes selvophøjelse.

48:30Jeg, ja, jeg kender – det er HERRENS udsagn – hans overmod og hans usande pralerier – hvad de har gjort, er ikke ret. 48:31Derfor jamrer jeg over Moab,

og for hele Moab skriger jeg.

For mændene fra Kir-Heres* klager han.

48:32Mere end gråden over Jazer*

græder jeg over dig,

du vinstokken Sibma,*

dine ranker gik ud over havet,

de nåede til Jazers hav.

Over din sommerfrugt og over din vinhøst er ødelæggeren faldet.

48:33Glæde og jubel vil forsvinde

fra frugthaven og fra Moabs land,

og vin fra persekarrene bringer jeg til ophør,

ingen træder længere druer under jubelråb,

høje råb, jubelråb er der ikke.

48:34Der var råb om hjælp fra Heshbon helt til El’ale,*

til Jahas* løftede de deres røst,

fra Soar* helt til Horonajim,

Eglat-Shelishija;*

sandelig, selv Nimrims* vande

skal blive til ørken.

48:35Jeg udrydder fra Moab – det er HERRENS udsagn -

den der bringer ofre op til en høj, og den der brænder røgelse til sine guder.

48:36Derfor klager mit hjerte

ligesom fløjterne* over Moab,

og mit hjerte klager ligesom fløjterne

over mændene i Kir-Heres.*

Derfor, resterne af det man har lavet – de er tabt!

48:37Ja, enhvers hoved er skaldet,

og enhvers skæg er klippet af,

og på alles hænder er der snitsår

og på lænderne sække.

48:38På alle Moabs tage

og på hendes åbne pladser,

overalt er der sørgeceremonier.

For jeg har slået Moab i stykker

ligesom et kar ingen har glæde af

– det er HERRENS udsagn.

48:39Hvor er det rædselsvækkende!

Jamr!

Hvor har Moab vendt ryggen*

og er blevet til skamme!

Moab skal blive til latter*

og til rædsel for alle der bor omkring ham.

48:40For sådan siger HERREN:

Se, som ørnen flyver han

og spreder sine vinger hen imod Moab.

48:41Byerne er indtaget,

og fæstningerne er erobret.

Og hjertet hos Moabs krigere vil

på den dag være

som hjertet hos en fødende kvinde.*

48:42Moab skal udslettes fra at være et folk,

for han har ophøjet sig over HERREN.*

48:43Gru, grube og garn* skal komme over dig,

du der bor trygt i Moab!

– det er HERRENS udsagn.

48:44Den der flygter fra gru,

vil falde i gruben,

og den der stiger op af gruben,

vil blive fanget i fælden.

For jeg bringer over hende, over Moab

året for deres hjemsøgelse

– det er HERRENS udsagn.

48:45I skyggen af Heshbon bliver de stående,

de som helt udmattet flygter,

for ild fór ud fra Heshbon*

og en flamme inde fra Sihon,

og den har fortæret Moabs tindinger*

og issen på de højrøstede sønner.

48:46Ve dig Moab!

Gået til grunde er Kemosh’ folk,

for dine sønner er taget til fange,

og dine døtre er i fangenskab.*

48:47Men jeg vil i de sidste dage*

vende Moabs situation

– det er HERRENS udsagn.«

Så langt som hertil er dommen over Moab.