Den Frie Bibel

Jeremias’ Bog, kapitel 2

minder folket om de gode gerninger han tidligere har vist dem, og klager over deres meget store utaknemmelighed og afgudsdyrkelse. De er værre end hedningerne.

2:1Og ord kom til mig: 2:2Gå hen og råb i Jerusalems ører og sig: Således siger : Jeg husker din ungdoms hengivenhed og din forlovelsestids kærlighed, hvordan du fulgte mig i ørkenen, i det utilsåede land. 2:3Israel var hellig for , hans førstegrøde; alle som ville æde ham, blev skyldige; ulykke kom over dem, siger . 2:4Hør ord, Jakobs hus og alle Israels huses slægter! 2:5Således siger : Hvilken uret fandt jeres fædre hos mig, siden de holdt sig langt fra mig og søgte efter tomhed, og de blev tomme? 2:6Og de sagde ikke: »Hvor er , han som førte os op fra Egyptens land, han som ledte os i ørkenen, i et land der var øde og fuldt af huller, i tørhedens og dødsskyggenss land, i et land som ingen havde vandret igennem, og hvor intet menneske havde boet?« 2:7Og jeg førte jer ind i et frugtbart land for at I skulle spise af dets frugt og goder. Men da I kom derind, besmittede I mit land og gjorde min arv[1]eller bare »ejendom«. til noget afskyeligt. 2:8Præsterne sagde ikke: »Hvor er ?« De som arbejdede med loven, kendte mig ikke, hyrderne syndede imod mig, og profeterne spåede ved Ba’al og fulgte dem der ikke kunne hjælpe. 2:9Derfor må jeg stadig gå i rette med jer, siger , og med jeres børnebørn må jeg gå i rette. 2:10Drag over til Kithims øer, og send bud til Kedar, og læg nøje mærke til om noget sådant er sket. 2:11Mon et hedningefolk har skiftet guder, som dog ikke var guder? Men mit folk har udskiftet sin herlighed med det som ikke kan hjælpe. 2:12Gys over det, I himle, og vær forfærdede. Ja, vær meget forskrækkede, siger . 2:13For to onde ting har mit folk gjort: Mig, den levende vandkilde, har de forladt for at hugge sig brønde, revnede brønde, som ikke kunne holde vand.

fortæller dem at han vil bruge Nebukadnezar til at straffe dem, og end ikke egypterne skal kunne hjælpe dem.

2:14Er Israel en købt træl, eller er han en hjemmefødt træl? Hvorfor er han blevet røvet? 2:15Unge løver brølede mod ham. De lod deres stemme høre, og de lagde hans land i ruiner. Hans byer er ødelagte, så ingen bor i dem. 2:16Også Nofs og Takpankes børn gjorde din isse skaldet. 2:17Det der har voldt dig dette, er det ikke at du har forladt , din Gud, dengang han ledte dig på vejen? 2:18Og nu, hvad har du at gøre på vejen til Egypten for at drikke Shihors[2]d. e. Nilen, Jos. 13,8. vand? Og hvad har du at gøre på vejen til Assyrien for at drikke flodens[3]Eufrats. vand? 2:19Din ondskab skal tugte dig og dine frafald straffe dig: Vid da og se, at det er ondt og bittert at du har forladt din Gud, og at du ikke frygtede for mig[a]Sidste del af verset er muligvis forvansket. Ordret står der i den masoretiske tekst »min rædsel er ikke over dig«, mens LXX har »Jeg fandt ikke behag i dig«. ESV foreslår »frygt for mig er ikke i dig«., siger den herre, den Hærskarers .

klager over deres ondskab, løgn, hykleri og store afgudsdyrkelse, manglende anger, stolthed, blodsudgydelse og andre synder, og at de ikke vil kendes ved deres ondskab og hykleri, derfor skal de ikke undslippe Guds straf.

2:20For fra gammel tid har jeg sønderbrudt dit åg, sønderrevet dine bånd, men du sagde: »Jeg vil ikke tjene.« For du gav dig selv hen på alle ophøjede høje og under hvert et grønt træ som en skøge. 2:21Og jeg, jeg har plantet dig som ædle vinkviste, helt igennem ægte planter. Hvordan har du da omdannet dig for mig til ranker af et fremmed vintræ? 2:22For om du så vaskede dig med lud[4]natron. og brugte meget sæbe, så pletter dine ugerninger dig dog for mit ansigt, siger den herre . 2:23Hvordan kan du sige: »Jeg er ikke uren, jeg vandrer ikke efter Ba’alerne?« Se hvordan du går i dalen, vid hvad du har gjort, du lette kamelhoppe der løber sine egne veje, hid og did, 2:24som de vilde æselhopper der er vant til ørkenen og i sin sjæls længsel snapper efter vejret. Når hun er i brunst, hvem kan da holde hende tilbage? Ingen som søger hende, bliver trætte, de vil finde hende i hendes måned. 2:25Afhold din fod fra at blive barfodet, og din strube fra at blive tørstig. Men du siger: »Det er forgæves! Nej! For jeg elsker fremmede, og efter dem vil jeg gå.« 2:26Ligesom en tyv bliver til skamme, når han opdages, sådan er Israels hus blevet til skamme, de, deres konger, deres fyrster og deres præster og deres profeter, 2:27de som siger til træet: »Du er min far,« og til stenen: »Du fødte mig.« For de har vendt ryggen og ikke ansigtet til mig. Men i deres ulykkes tid siger de: »Stå op og frels os!« 2:28Hvor er dine guder som du lavet til dig? Lad dem stå op, hvis de kan frelse dig i din ulykkes tid. For så mange som dine byer er, er dine guder, Juda! 2:29Hvorfor vil I skændes med mig? I har alle syndet mod mig, siger . 2:30Forgæves slog jeg jeres børn. De lod sig ikke tugte. Jeres sværd fortærede jeres profeter som en ødelæggende løve. 2:31Du slægt, læg mærke til ord! Er jeg blevet til en ørken for Israel eller et mørkets land? Hvorfor siger mit folk da: »Vi har gjort os frie, vi vil ikke mere komme til dig.« 2:32Mon en jomfru glemmer sin pynt, en brud sine bånd[5]Ordret »brystbånd« eller »bælte«.? Men mit folk har glemt mig i utallige dage. 2:33Hvor god er du til at vælge din vej for at søge kærlighed? Derfor har du også lært dine veje at kende det onde. 2:34På fligen af dit tøj findes endog de fattige uskyldige sjæles blod. Du pågriber dem ikke når de bryder ind. Men på trods af alle disse ting 2:35siger du: »Jeg er uskyldig. Hans vrede har vendt sig fra mig.« Se, jeg vil gå i rette med dig, fordi du siger: »Jeg har ikke syndet.« 2:36Hvorfor har du så travlt med at ændre din vej? Også ved Egypten skal du blive til skamme, ligesom du blev til skamme ved Assyrien. 2:37Også derfra skal du gå ud, med hænderne over dit hoved, for forkaster dem som du stolede på, og du skal ikke lykkes ved dem.

Vælg kapitel

1 2 7

bVælg kapitel

1 2 7

Status for dette kapitel

Modenhed: Færdig
Oversættelse: Trine Tøndering
Eksegetisk bearbejdning: Christian Højgaard
Dato for denne version: 01.06.2016