52:1Sidikija var 21 år da han blev konge, og han regerede elleve år i Jerusalem. Hans mors navn var Hamutal, datter af Jeremias fra Libna.* 52:2Og han gjorde hvad der var ondt i HERRENS øjne, ligesom alt det Jojakim havde gjort.* 52:3I sandhed gik det med Jerusalem og Juda efter HERRENS vrede lige til han kastede dem bort fra sit ansigt. Og Sidkija gjorde oprør mod Babylons konge. 52:4Det var i det niende år af hans regering, i den tiende måned, den tiende i måneden, at Nebukadnesar, Babylons konge, han og hele hans hær, kom imod Jerusalem og belejrede den.* Og de byggede en belejringsmur* rundt omkring den, 52:5så byen kom under belejring indtil kong Sidkijas ellevte år. 52:6I den fjerde måned, den niende i måneden, blev hungersnøden i byen alvorlig, og der var ikke brød til landets folk. 52:7Da blev bymuren brudt igennem, og alle krigens mænd flygtede, og de drog ud af byen om natten i retning af porten mellem de to mure som var ved kongens have, – skønt kaldæerne lå rundt om byen – og de drog i retning af Araba.* 52:8Men kaldæernes hær fulgte efter kongen, og de indhentede Sidkija på Jerikosletten, mens hele hans hær blev spredt væk fra ham. 52:9De greb kongen og førte ham til Babylons konge i Ribla i Hamats land, og han fældede domme over ham. 52:10Babylons konge slagtede* Sidkijas sønner for øjnene af ham. Også alle Judas ledere slagtede han i Ribla. 52:11Og han stak øjnene ud på Sidkija Han bandt ham med bronzelænker, og Babylons konge bragte ham til Babylon og anbragte ham i huset til forvaring indtil hans dødsdag.

52:12I den femte måned, den tiende i måneden, det var kong Nebukadnesars, Babylons konges, nittende år,* kom Nebuzar’adan, chefen for livvagten, – han stod i Babylons konges tjeneste – til Jerusalem. 52:13Han brændte HERRENS hus og kongens hus ned* og alle Jerusalems huse, ja, ethvert stort hus brændte han ned med ild. 52:14Og alle murene rundt om Jerusalem brød hele kaldæernes hær, som var med chefen for livvagten, ned. 52:15Nogle af folkets fattige og den rest af folket, som var ladt tilbage i byen, og overløberne, som var gået over til Babylons konge, resten af håndværkerne, bortførte Nebuzar’adan, chefen for livvagten.* 52:16Men nogle af landets ringe lod Nebuzar’adan, chefen for livvagten, blive tilbage som vingårdsarbejdere og som bønder.* 52:17Bronzesøjlerne som tilhørte HERRENS hus, og vognstellene* og bronzehavet, som var i HERRENS hus, slog kaldæerne i stykker og tog al bronzen derfra med til Babylon. 52:18Askespandene og skovlene* og knivene* og stænkeskålene og røgelsesskålene og alle bronzeredskaber, med hvilke man gør tjeneste, tog de. 52:19Også skålene og fyrbækkenerne* og stænkeskålene og askespandene og lysestagerne og røgelsesskålene og offerskålene* – hvad der var af guld, for dets guld, hvad der var af sølv, for dets sølv – tog chefen for livvagten med. 52:20De to søjler, det ene hav og de tolv okser af bronze som stod under vognstellene, som kong Salomo havde lavet til HERRENS hus. Bronzen af alle disse kar kunne ikke vejes.* 52:21Og søjlerne: Atten alen° var højden af den ene søjle, og en snor på tolv alen kunne nå omkring den, og dens tykkelse var fire fingres bredde, den var hul. 52:22Og et søjlehoved af bronze var på den, og højden af det ene søjlehoved var fem alen, og et netværk og granatæbler var rundt om oven på søjlehovedet; alt var af bronze. Og ligesom disse var den anden søjle; der var også granatæbler. 52:23Der var 96 granatæbler på ydersiden, og af alle granatæblerne var der 100 rundt om oven på netværket.

52:24Chefen for livvagten tog ypperstepræsten Seraja og Sefanja, den anden præst, og de tre dørvogtere. 52:25Og fra byen tog han en hofmand som blev kommandant for krigens folk, og syv mænd der hele tiden var omkring kongen, idet de befandt sig i byen, og hærchefens skriver, han der udskrev landets folk til militærtjeneste, og 60 mænd af landets folk, der befandt sig inde i byen. 52:26Nebuzar’adan, chefen for livvagten, tog dem og førte dem til Babylons konge i Ribla. 52:27Og Babylons konge slog dem og dræbte dem i Ribla, i Hamats land. Sådan gik Juda i eksil fra sit land. 52:28Det er det folk som Nebukadnesar førte i eksil: I det syvende år 3.023 judæere,* 52:29i Nebukadnesars attende år, fra Jerusalem 832 sjæle.* 52:30I Nebukadnesars 23. år førte Nebuzar’adan, chefen for livvagten, 745 sjæle af judæerne i eksil. I alt 4.600 sjæle.

52:31Det skete i det 37. år efter Jojakins, Judas konges, bortførelse i den 12. måned, den 25. i måneden, at Evil-Merodak, Babylons konge, i det første år af sin regering, benådede Jojakin, Judas konge, og førte ham ud af fængslet.* 52:32Og han talte gode ord med ham og gav ham plads højere oppe end de konger som var med ham i Babylon. 52:33Han aflagde sine fængselsklæder og spiste brød for altid i hans nærvær, alle sit livs dage. 52:34Og hans underhold, et vedvarende underhold, blev givet ham af Babylons konge, en dags portion hver dag indtil hans dødsdag, alle hans livs dage.