52:1Sidikija var 21 år da han blev konge, og han regerede i elleve år[1] i Jerusalem.* Hans mors navn var Hamutal, datter af Jeremias fra Libna.[2]* 52:2Og han gjorde det der var ondt i HERRENS øjne, ligesom alt det Jojakim havde gjort.* 52:3Sandelig, hvad angår HERRENS vrede, så kom den imod Jerusalem og Juda indtil han kastede dem bort fra sit ansigt. Og Sidkija gjorde oprør mod Babylons konge. 52:4Det var i det niende år[3] af hans regering, i den tiende måned, den tiende i måneden, at Nebukadnesar, Babylons konge – han og hele hans hær – kom imod Jerusalem og belejrede den.* Og de byggede en belejringsmur* rundt omkring den, 52:5så byen kom under belejring indtil kong Sidkijas elvte år. 52:6I den fjerde måned, den niende i måneden, blev hungersnøden i byen alvorlig, og der var ikke brød til landets folk. 52:7Da blev byens mur[4] brudt igennem, og alle krigens mænd flygtede, de drog ud af byen om natten i retning af porten mellem de to mure som var ved kongens have, – skønt kaldæerne lå rundt om byen – og de drog i retning af Arabadalen.[5]* 52:8Men kaldæernes hær fulgte efter kongen, og de indhentede* Sidkija på Jerikosletten, mens hele hans hær blev spredt og forlod ham.[6] 52:9De fangede kongen og førte ham til Babylons konge i Ribla i Hamats land, og han fældede dom[a] over ham. 52:10Babylons konge slagtede[7] Sidkijas sønner for øjnene af ham. Også alle Judas ledere slagtede[8] han i Ribla. 52:11Og han stak øjnene ud på Sidkija.[9] Han bandt ham med bronzelænker,[10] og Babylons konge bragte ham til Babylon og anbragte ham i huset til forvaring indtil hans dødsdag.

52:12I den femte måned, den tiende i måneden – det var kong Nebukadnesars, Babylons konges, nittende år* – kom Nebuzar’adan, chefen for livvagten – han stod[11]* i kongen af Babylons tjeneste – til Jerusalem. 52:13Han brændte HERRENS hus og kongens hus fuldstændigt ned[12]* og alle Jerusalems huse, ja ethvert stort hus brændte han fuldstændigt ned. 52:14Og alle murene rundt om Jerusalem brød hele kaldæernes hær, som var hos chefen for livvagten, ned. 52:15Nogle af folkets fattigste[13] og den rest af folket som var ladt tilbage i byen, og overløberne, de som var gået over til Babylons konge, og resten af håndværkerne førte Nebuzar’adan, chefen for livvagten, i eksil.* 52:16Men nogle af landets fattigste[14] lod Nebuzar’adan, chefen for livvagten, blive tilbage som vingårdsarbejdere og som bønder.* 52:17Bronzesøjlerne som tilhørte HERRENS hus, og vognstellene[15]* og bronzehavet som var i HERRENS hus, slog kaldæerne i stykker og tog al bronzen derfra med til Babylon. 52:18Askespandene og skovlene* og knivene[16]* og stænkeskålene og røgelsesskålene[17] og alle bronzeredskaber, dem man bruger i tjenesten, tog de; 52:19også skålene[18]* og fyrbæknerne* og stænkeskålene og askespandene og lysestagerne og røgelsesskålene og offerskålene til drikoffer[19]* – hvad der var af guld, for dets guld, hvad der var af sølv, for dets sølv – tog chefen for livvagten med, 52:20de to søjler, det ene hav og de tolv køer* af bronze som stod under vognstellene, som kong Salomo havde lavet til HERRENS hus. Bronzen af alle disse kar kunne ikke vejes.* 52:21Og søjlerne:* Atten alen var højden af den ene søjle,[20] og en snor på tolv alen kunne nå omkring den, og dens tykkelse var fire fingres bredde[21] – den var hul. 52:22Og et hoved af bronze var på den, og højden af det ene hoved var fem alen, og et netværk og granatæbler* var rundt om oven på hovedet – alt var af bronze. Og ligesom disse var den anden søjle, også granatæbler var der. 52:23Der var 96 granatæbler på ydersiden,[22] og alle granatæblerne, der var 100 rundt om oven på netværket.[23]

52:24Chefen for livvagten tog ypperstepræsten Seraja og Sefanja, den anden præst, og de tre dørvogtere. 52:25Og fra byen tog han en hofembedsmand[24] som var overopsynsmand for krigens folk, og syv mænd der hele tiden var omkring kongen[25] – de befandt sig i byen – og hærchefens skriver, ham der udskrev landets folk til militærtjeneste, og 60 mænd af landets folk som befandt sig inde i byen. 52:26Nebuzar’adan, chefen for livvagten, tog dem og førte dem til Babylons konge i Ribla. 52:27Og Babylons konge slog dem og dræbte dem i Ribla, Hamats land. Sådan drog Juda i eksil fra sit land. 52:28Det er de folk[b] som Nebukadnesar førte i eksil: I det syvende år[26]* 3.023 judæere,[27]* 52:29i Nebukadnesars attende år[28] 832 sjæle fra Jerusalem.[29]* 52:30I Nebukadnesars 23. år førte Nebuzar’adan, chefen for livvagten, 745 sjæle af judæerne i eksil.[30] I alt 4.600 sjæle.

52:31I det 37. år efter Jojakins,[31] Judas konges, bortførelse i den 12. måned, den 25. i måneden, benådede[32] Evil-Merodak, Babylons konge, i det første år[33] af sin regering Jojakin, Judas konge, og førte ham ud af fængslet. 52:32Og han talte gode ord* med ham og gav ham plads højere oppe end de konger[34] som var med ham i Babylon. 52:33Han aflagde sine fængselsklæder* og spiste brød for altid i hans nærvær, alle sit livs dage. 52:34Og hans underhold, et vedvarende underhold, blev givet ham af Babylons konge, en dags portion hver dag[35] indtil hans dødsdag, alle hans livs dage.*