34:1Det ord som kom til Jeremias fra HERREN da Nebukadnesar, Babylons konge, og hele hans hær og alle jordens kongeriger under hans herredømme og alle folkene kæmpede imod Jerusalem og alle dets byer: 34:2Sådan siger HERREN, Israels Gud: »Gå, og du skal sige til Sidkija, Judas konge, ja, du skal sige til ham: Sådan siger HERREN: Se, jeg giver denne by i Babylons konges hånd, og han skal brænde den fuldstændigt ned. 34:3Og du skal ikke slippe fri af hans hånd, for du skal med sikkerhed fanges og gives i hans hånd. Og du skal stå ansigt til ansigt med Babylons konge, og han skal tale direkte med dig,* og du skal komme til Babylon. 34:4Dog hør HERRENS ord, Sidkija, Judas konge! Sådan siger HERREN angående dig, du skal ikke dø ved sværd, 34:5i fred skal du dø, og ligesom man har tændt ild for dine fædre, de tidligere konger som var før dig, sådan skal de tænde ild for dig og ›Ak herre!‹ skal de sørge over dig, for jeg, jeg har talt et ord. – Det er HERRENS udsagn.«

34:6Profeten Jeremias talte alle disse ord til Sidkija, Judas konge, i Jerusalem. 34:7Og Babylons konges hær kæmpede imod Jerusalem og mod alle Judas byer, de som var tilbage, mod Lakish og mod Azeka, for de var tilbage som befæstede byer blandt Judas byer.

34:8Det ord som kom til Jeremias fra HERREN efter at kong Sidkija havde sluttet en pagt med alle de folk som var i Jerusalem, om at udråbe frigivelse til dem, 34:9at enhver skulle sende sin tjener og sin tjenestepige, den mandlige hebræer og den kvindelige hebræer, bort som frie, at ingen skulle tvinge dem til at tjene en judæer, deres bror. 34:10Og de hørte efter, alle lederne og hele folket som havde indgået den pagt om hver især at sende sin tjener og sin tjenestepige bort som frie, at man ikke skulle tvinge dem til at tjene dem mere. De hørte efter, og frigav dem. 34:11Men så vendte de rundt efter dette, og de tog de tjenere og tjenestepiger tilbage som de havde sendt bort som frie, og tvang dem til at være tjenere og tjenestepiger.

34:12Da kom HERRENS ord til Jeremias fra HERREN: 34:13»Sådan siger HERRREN, Israels Gud: Jeg, ja, jeg sluttede en pagt* med jeres fædre den dag jeg førte dem ud af Egyptens land, af trællenes hus: 34:14Når syv år er slut, skal enhver frigive sin bror, den hebræer som blev solgt til dig og tjente dig i seks år, og du skal sende ham bort fra dig som fri.* Men jeres fædre hørte ikke på mig og bøjede ikke deres øre. 34:15I vendte om i dag, og gjorde det som er ret i mine øjne, og udråbte frigivelse enhver for sin næste, og I sluttede en pagt for mit ansigt i det hus som bærer mit navn. 34:16Alligevel er I vendt om og har krænket* mit navn, og I har bragt dem tilbage, hver især sin tjener og sin tjenestepige som I havde sendt bort som frie efter deres ønske, og I har tvunget dem til at være jeres tjenere og tjenestepiger.

34:17Derfor, sådan siger HERREN: I har ikke hørt på mig om at udråbe frigivelse enhver for sin bror og enhver for sin næste. Se, jeg udråber frigivelse for jer – det er HERRENS udsagn – til sværdet, til pesten og til hungersnøden. Jeg vil gøre jer til rædsel for alle jordens kongeriger, 34:18og jeg vil give de mennesker som har overtrådt min pagt, som ikke holdt min pagts ord som de sluttede for mit ansigt: kalven som de skar i to stykker og gik imellem dets dele 34:19- Judas ledere og Jerusalems ledere, hoffolkene, præsterne og hele landets folk som gik mellem kalvens dele – 34:20dem vil jeg give i deres fjenders hånd og i deres hånd, som tragter dem efter livet. Og deres døde kroppe skal være som føde for himlens fugle og jordens vilde dyr, 34:21og Sidkija, Judas konge, og hans ledere giver jeg i deres fjenders hånd og i deres hånd, som tragter dem efter livet og i hånden på Babylons konges hær, de som er ved at drage bort, bort fra jer. 34:22Se, jeg befaler – det er HERRENS udsagn – og jeg vil bringe dem tilbage til denne by, og de skal kæmpe mod den og indtage den, og de skal brænde den fuldstændigt ned. Og Judas byer gør jeg til en ødemark uden en indbygger.«