32:1Det ord som kom til Jeremias fra HERREN i Judas kong Sidkijas tiende år – det var Babylons konge, Nebukadnesars attende år. 32:2Dengang belejrede Babylons konges hær Jerusalem, og profeten Jeremias var tilbageholdt i vagtgården* – som var i Judas konges hus – 32:3hvor Judas konge Sidkija holdt ham fangen, idet han sagde: »Hvorfor profeterer du: ›Sådan siger HERREN: Se, jeg giver denne by i Babylons konges hånd, og han skal indtage den. 32:4Sidkija, Judas konge, vil ikke undslippe kaldæernes magt, – sandelig, han vil helt bestemt blive givet i Babylons konges hånd, og han skal tale direkte med ham og stå ansigt til ansigt med ham.* 32:5Og han skal føre Sidkija til Babylon, og han skal være der indtil jeg ser til ham – det er HERRENS udsagn. Selvom I kæmper mod kaldæerne, vil I ikke have lykken med jer.‹«

32:6Jeremias sagde: HERRENS ord kom til mig: 32:7»Se, Haname’el, søn af Shallum, din farbror kommer til dig for at sige: ›Køb dig min mark som ligger i Anatot, for du har løserretten til at købe den.‹« 32:8Haname’el, min farbrors søn, kom til mig efter HERRENS ord, til vagtgården, og sagde til mig: »Køb dog min mark som er i Anatot, som ligger i Benjamins land, for du har løserretten! Køb dig den!« Da vidste jeg at det var HERRENS ord. 32:9Jeg købte marken af Haname’el, min farbrors søn, den som lå i Anatot, og jeg vejede sølvet til ham, sytten sekel sølv. 32:10Så skrev jeg det i brevet, forseglede det og tilkaldte vidner, og jeg vejede sølvet i vægtskålene. 32:11Jeg tog købsbrevet, det forseglede med fastsættelsen og bestemmelserne og det åbne. 32:12Jeg gav købsbrevet til Baruk,* Nerijas søn, søn af Makseja, for øjnene af Haname’el, min farbrors søn, og for øjnene af vidnerne som havde skrevet på købsbrevet, for øjnene af alle judæerne, de der boede i vagtgården. 32:13Og jeg befalede Baruk for øjnene af dem: 32:14»Sådan siger Hærskarers° HERRE, Israels Gud: Tag disse breve, dette købsbrev, såvel det forseglede som dette åbne brev, og læg dem i et lerkar for at de kan bestå i mange år.

32:15Sådan siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Der skal igen købes huse og marker og vingårde i dette land.«

32:16Så bad jeg til HERREN, efter at jeg havde givet købsbrevet til Baruk, Nerijas søn: 32:17Ak, herre HERRE! Se, du, du har dannet himlene og jorden ved din mægtige styrke og ved din udstrakte arm, intet er umuligt* for dig. 32:18Han som handler i nåde° med tusinder og gengælder dem fædrenes skyld i deres børns bryst efter dem,* den store Gud, den mægtige* – Hærskarers HERRE er hans navn. 32:19Stor i råd og mægtig i gerning, så at dine øjne er åbne over alle menneskebørnenes veje for at give enhver efter dets veje og efter dets gerningers frugt; 32:20så at du har gjort tegn og undere* i Egyptens land indtil denne dag – både i Israel og blandt mennesker – og du har gjort dig et navn ligesom på denne dag. 32:21Du bragte dit folk, Israel, ud fra Egyptens land ved tegn og undere og ved din stærke hånd og din udstrakte arm og ved stor rædsel, 32:22og du gav dem dette land som du svor deres fædre at ville give dem, et land der flyder med mælk og honning. 32:23Og de kom og tog det i eje, men de adlød ikke din røst og vandrede ikke i din lov; alt hvad du befalede dem at gøre, gjorde de ikke, så du lod al denne ulykke komme over dem. 32:24Se, voldene! De har nået byen for at indtage den, og byen er givet i kaldæernes hånd – de som kæmper imod den – på grund af sværdet, hungersnøden og pesten; og det som du har talt det er sket; så se, du ser det! 32:25Alligevel har du, ja, du har sagt til mig, Herre, HERRE: ›Køb dig marken for sølvet og tilkald vidner på det!‹ selvom byen er blevet givet i kaldæernes hånd.« 32:26Da kom HERRENS ord til Jeremias: 32:27»Se, jeg er HERREN, al køds Gud! Er noget umuligt* for mig? 32:28Derfor, sådan siger HERREN: Se, jeg giver denne by i kaldæernes hånd og i Babylons konge, Nebukadnesars hånd, og han skal indtage den. 32:29Og kaldæerne, som fører krig mod denne by, skal komme og sætte ild til denne by og brænde den fuldstændigt ned, også husene på hvis tage de har brændt røgelse til Ba’al og hældt drikofre ud til andre guder for at krænke mig. 32:30Sandelig, Israels sønner og Judas sønner gjorde fra deres ungdom af kun det som var ondt i mine øjne; for Israels sønner har i sandhed ægget mig til vrede ved deres hænders gerning – det er HERRENS udsagn. 32:31For denne by har været årsag til min vrede og til min harme – fra den dag da de byggede den op, og indtil denne dag – så jeg må fjerne den fra mit ansigt. 32:32På grund af al den ondskab Israels børn og Judas børn gjorde for at krænke mig – de, deres konger, deres ledere, deres præster og deres profeter, både Judas mænd og Jerusalems indbyggere. 32:33De vendte ryggen til mig og ikke ansigtet,* selvom jeg lærte dem – tidligt og ustandseligt lærte jeg dem – men ingen af dem hørte og tog imod tugt. 32:34De opstillede deres afskyeligheder i huset som bærer mit navn, for at gøre det urent. 32:35Og de byggede Ba’als offerhøje som er i Ben-Hinnum dalen, for at overgivederes sønner og deres døtre til Molok* – hvad jeg ikke har befalet dem, og det er heller ikke faldet mig ind* at de skulle gøre denne afskyelighed – for at få Juda til at synde.«

32:36Men nu, derfor, sådan siger HERREN, Israels Gud, til denne by om hvilken I siger: »Den er givet i Babylons konges hånd ved sværdet og hungersnøden og ved pesten.« 32:37»Se, jeg samler dem fra alle de lande som jeg der har fordrevet dem til i min vrede og i min harme og i voldsomt raseri.* Og jeg vil bringe dem tilbage til dette sted, og jeg vil lade dem bo i sikkerhed. 32:38Og de skal være mit folk, og jeg, jeg vil være deres Gud. 32:39Og jeg vil give dem ét hjerte og én vej så de frygter mig alle dage til bedste for dem og for deres børn efter dem. 32:40Og jeg vil slutte en evig pagt med dem, at jeg ikke vender mig bort fra dem, fra at handle godt mod dem. Min frygt* vil jeg lægge i deres hjerte så de ikke viger fra mig. 32:41Jeg vil fryde mig over dem ved at gøre godt mod dem, og jeg vil plante dem i dette land i sandhed, af hele mit hjerte og af hele min sjæl.

32:42For sådan siger HERREN: Ligesom jeg bragte al denne store ulykke til dette folk, så bringer jeg over dem alt det gode som jeg taler angående dem. 32:43Og marken skal købes i dette land om hvilket I siger: ›Det er en ødemark uden mennesker og dyr; den er givet i kaldæernes hånd.‹ 32:44Marker skal de købe for sølv, skrive købsbrev, forsegle dem og tilkalde vidner i Benjamins land og i egnene omkring Jerusalem og i Judas byer, både i bjerglandets byer og i lavlandets byer og i Negevs byer, for jeg forvandler deres livssituation* – det er HERRENS udsagn.«