8:1»Til den tid – det er HERRENS udsagn – skal de tage knoglerne af Judas konger, knoglerne af dets ledere, knoglerne af præsterne, knoglerne af profeterne og knoglerne af Jerusalems indbyggere ud af deres grave. 8:2De skal sprede dem ud foran solen, månen og hele himlens hærskare som de har elsket, som de har tjent, som de har gået efter, som de har søgt, og som de har bøjet sig ned for og tilbedt.* De skal ikke samles sammen, de skal ikke begraves, de skal blive til gødning* på jordens overflade. 8:3Døden vælges frem for livet af hele resten, resten af denne onde slægt* som er tilbage alle de steder som jeg har fordrevet dem til* – det er Hærskarers° HERRES udsagn.

8:4Og du skal sige til dem: ›Sådan siger HERREN:

Hvis nogen falder, rejser de sig da ikke igen?

Hvis nogen går væk, kommer de da ikke tilbage?‹«*

8:5Hvorfor er dette folk gået væk?

Hvorfor er Jerusalem hele tiden frafalden?

De holder fast på bedrageri,

og de nægter at vende om.

8:6Jeg har lagt mærke til og hørt

at de taler hvad der ikke er ret.

Intet menneske angrer sin ondskab

og siger: »Hvad har jeg gjort?«

Alle vender de tilbage i deres livsløb

som en hest der styrter afsted i krig.

8:7Selv storken på himlen

kender sine fastsatte tider,

turtelduen, svalen og tranen

giver agt på tiden når de skal komme,

men mit folk kender ikke

HERRENS bestemmelser.*

8:8Hvordan kan I sige: »Vi er vise,

og HERRENS lov er hos os?«*

Sandelig, se, til løgn

har skrivernes løgnagtige pen gjort den.

8:9De vise vil blive gjort virkelig til skamme,

de vil blive grebet af rædsel og fanget.

Se, de har forkastet HERRENS ord,

så hvad er det for en visdom de har?

8:10»Derfor giver jeg deres hustruer til andre,

deres marker til nye ejere,

for fra de mindste til de mægtigste,

alle blandt dem er grådige efter vinding,*

fra profet til præst,

alle sammen handler de bedragerisk,

8:11og de helbreder mit folks brud som en let sag

og siger: ›Fred, fred!‹

men der er ingen fred.

8:12De skulle virkelig have skammet sig

for afskyelige ting har de gjort.*

Desuden følte de overhovedet ingen skam,

og det at blive til skamme kender de ikke til.

Derfor skal de falde blandt dem som falder,

når jeg hjemsøger dem, skal de snuble,

siger HERREN.

 

8:13Jeg vil samle dem ind og gøre ende på dem*

– det er HERRENS udsagn.

Der er ingen druer på vintræet

og ingen figner på figentræet,

bladene er visnet,

og hvad jeg gav dem, skal de miste«*

8:14»Hvorfor bliver vi siddende?

Saml jer!

Lad os tage hen til de befæstede byer

og omkomme der,*

for HERREN vores Gud har forårsaget at vi omkommer.

Han har givet os forgiftet vand* at drikke,

for vi har syndet imod HERREN.

8:15Vi håbede på fred,

men intet godt kom;

på en tid med helbredelse,

men se: Rædsel!«*

8:16Fra Dan* høres hans heste pruste,

ved lyden af vrinsken fra hans stærke hingste

skælver hele landet.

De kommer, og de fortærer landet og alt hvad det er fuldt af,

byen og de som bor i den.

8:17»For se, nu sender jeg iblandt jer

slanger, giftslanger*

som der ikke findes nogen besværgelse imod, og de skal bide jer*

– det er HERRENS udsagn.«

8:18Uhelbredeligt stiger sorg op i mig!

Mit hjerte er sygt i mig.

8:19Hør nu, en stemme, et råb om hjælp fra mit folks datter

fra et land langt væk!

Er HERREN ikke i Zion?*

Eller er hendes konge ikke der?

Hvorfor krænkede* de mig med deres gudebilleder,

med fremmede tomheder?

8:20Høsten er forbi, sommeren er til ende,

og vi er ikke frelst!

8:21Over mit folks datters sammenbrud er jeg knust,

jeg sørger, forfærdelse har grebet mig.*

8:22Er der ingen balsam i Gilead?*

Eller er der ingen læge der?

Så hvorfor kommer der ikke

helbredelse til mit folks datter?

8:23Gid mit hoved var vand,

mit øje en kilde af tårer,

så ville jeg græde dag og nat

over de dræbte af mit folks datter!