8:1»Til den tid – det er HERRENS udsagn – skal de tage knoglerne af Judas konger, knoglerne af dets ledere, knoglerne af præsterne, knoglerne af profeterne og knoglerne af Jerusalems indbyggere ud af deres grave. 8:2De skal sprede dem ud for solen, månen og hele himlens hærskare som de har elsket, og som de har tjent, og som de har fulgt, og som de har søgt, og som de har kastet sig ned for at tilbede. De skal ikke samles sammen, de skal ikke begraves, til gødning* på jordens overflade skal de blive. 8:3Døden vælges frem for livet af hele resten, de som er tilbage af denne onde slægt, de som er tilbage alle de steder som jeg har fordrevet dem til. Det er Hærskarers° HERRES udsagn.

8:4Og du skal sige til dem: ›Sådan siger HERREN:

Hvis de falder, rejser de sig så ikke igen?

Hvis en vender sig bort, vender han så ikke om?‹«

8:5Hvorfor er dette folk frafaldent,

Jerusalem, et evigt frafald?

De holder fast ved bedraget,

og de nægter at vende om.

8:6Jeg har lagt mærke til og hørt

at de taler hvad der ikke er ret.

Intet menneske angrer sin ondskab

og siger: »Hvad har jeg gjort!«

Alle vender de sig bort i deres livsløb

som en hest der styrter afsted i krigen.

8:7Selv storken på himlen

kender sine bestemte tider,

og turtelduen, svalen og tranen,

de giver agt på tiden når de skal komme,

men mit folk kender ikke

HERRENS ret.*

 

8:8Hvordan kan I sige: »Vi er vise,

og HERRENS lov er hos os!«

Sandelig, se, til løgn

har skrivernes løgnepen gjort den!

8:9De vise vil blive gjort til skamme,

de vil blive grebet af rædsel*

og fanget.

Se, HERRENS ord har de forkastet,

så hvad for en visdom er det de har?

8:10 »Derfor giver jeg deres hustruer til andre,

deres marker til andre ejere,

for fra de mindste til de største,

enhver af dem søger uretmæssig vinding,

fra profet til præst,

enhver af dem praktiserer løgn,

8:11og de helbreder mit folks brud som en let sag

idet de siger: ›Fred, fred!‹

men der er ingen fred.

8:12De skulle virkelig have skammet sig

for en vederstyggelighed* har de gjort.

Desuden føler de overhovedet ingen skam,

og det at blive til skamme kender de ikke til.

Derfor skal de falde blandt dem som falder,

til tiden for deres hjemsøgelse skal de snuble

- siger HERREN.

 

8:13Jeg vil samle dem ind og gøre ende på dem*

- det er HERRENS udsagn.

Der er ingen druer på vintræet

og ingen figner på figentræet,

bladene er visnet,

og hvad jeg gav dem, vil forsvinde fra dem.«*

8:14»Hvorfor bliver vi siddende?

Saml jer!

Lad os tage hen til de befæstede byer

og lad os omkomme der,

for HERREN vores Gud har forårsaget at vi omkommer.

Han har givet os forgiftet vand* at drikke,

for vi har syndet imod HERREN.

8:15Vi håbede på fred,

men intet godt kom,

på en tid med helbredelse,

men se: Rædsel!«*

8:16Fra Dan høres hans hestes prusten,

ved lyden af vrinsken fra hans stærke hingste

ryster hele landet.

De kommer, og de fortærer landet og dets overflod,

byen og de som bor i den.

8:17»For se, nu sender jeg iblandt jer

slanger, giftslanger*

som der ikke findes nogen besværgelse imod, og de vil bide jer*

- det er HERRENS udsagn.«

8:18Uhelbredeligt stiger sorg op i mig!

Mit hjerte er sygt i mig.

8:19Hør nu, en stemme, et råb om hjælp fra mit folks datter

fra et land langt borte!

Er HERREN ikke i Zion?

Eller er hendes konge ikke der?

Hvorfor har de krænket* mig med deres gudebilleder,

med fremmede tomheder?

8:20Høsten er forbi, sommeren er til ende,

og vi er ikke frelst!

8:21Over mit folks datters sammenbrud er jeg knust,

jeg går i sørgeklæder, rædsel har grebet mig.

8:22Er der ingen balsam i Gilead?*

Eller er der ingen læge der?

For, hvorfor er der ikke kommet

heling* til mit folks datter?

8:23Gid mit hoved var vand,

mit øje en kilde af tårer,

så ville jeg græde dag og nat

over de dræbte af mit folks datter!