22:1Sådan siger HERREN: »Gå ned til Judas konges hus, og dér skal du tale dette ord. 22:2Og du skal sige: ›Hør HERRENS ord, Judas konge som sidder på Davids trone, du og dine tjenere og dit folk som kommer ind gennem disse porte:

22:3Sådan siger HERREN: Øv ret og retfærdighed, og befri den udplyndrede fra undertrykkerens hånd! Undertving ikke den fremmede, den forældreløse og enken! Vær ikke voldelig, og udgyd ikke uskyldigt blod på dette sted! 22:4For hvis I virkelig handler efter dette ord, så skal der gennem dette hus’ porte drage konger som sidder for David på hans trone, som farer af sted i stridsvogn og på heste, han og hans tjenere og hans folk. 22:5Men hvis I ikke hører på disse ord, jeg har svoret ved mig selv – det er HERRENS udsagn – skal dette hus blive til en ruin.‹«

22:6For sådan siger HERREN angående Judas konges hus:

»Gilead* var du for mig,

Libanons tinde,

sandelig jeg gør dig til ørken,

byer der ikke er beboet!

22:7Jeg vil indvie* imod dig ødelæggere,

hver med sine våben.

De vil fælde de udsøgte af dine cedertræer

og kaste dem i ilden.

22:8Mange folkeslag vil drage forbi denne by, og de vil sige til hinanden: ›Hvorfor har HERREN gjort sådan mod denne store by?‹ 22:9Og de vil svare: ›Fordi de forlod HERREN, deres Guds pagt og tilbad andre guder* og tjente dem.‹

22:10Græd ikke over en død,*

vis ikke sorg over ham,

græd meget mere over ham der drager bort,

for han skal ikke vende tilbage igen

og se sit fædreland!«

 

22:11For sådan siger HERREN angående Shallum,* Josijas søn, konge af Juda, han som blev konge efter sin far Josija, han som er draget væk fra dette sted: »Han skal ikke vende tilbage hertil igen. 22:12For på det sted 4 hvortil de har bortført ham, dér skal han dø, og dette land skal han ikke se mere.

22:13Ve den som bygger sit hus uden retfærdighed

og sine tagværelser uden ret,

idet han lader sin ven arbejde for intet

og ikke belønner ham for hans arbejde!

22:14Ve den som siger: ›Jeg vil bygge mig et hus af dimensioner

og med rummelige tagværelser,‹

og han skærer ud til vinduer

og dækker med paneler af cedertræ

og maler det rødt.

22:15Er du konge fordi du konkurrerer i cedertræ?

Din far, spiste han ikke og drak

og øvede ret og retfærdighed?

Derfor gik det ham godt.*

22:16Han førte den hjælpeløses og fattiges sag.

Så det var godt!

Er dette ikke at kende mig?

– Det er HERRENS udsagn.

22:17Men dine øjne og dit hjerte er ikke rettet imod andet

end mod din uretmæssige vinding og mod at udgyde uskyldigt blod

og mod at udøve undertrykkelse og afpresning.«

22:18Derfor, sådan siger HERREN angående Jojakim, Josijas søn, Judas konge:

»De skal ikke synge klagesang over ham:

›Ak, min bror!‹

og: ›Ak, søster!‹

De skal ikke synge klagesang* over ham:

›Ak, herre!‹

og: ›Ak, hans majestæt!‹

22:19En æselbegravelse vil der blive afholdt,

de vil trække af sted og kaste ham ud, langt uden for Jerusalems porte.*

22:20Gå op til Libanon og skrig,

og i Bashan løft din røst

og skrig fra Abarim,*

for alle dine elskere er knust.

22:21Jeg talte til dig i din tryghed,

du sagde: ›Jeg vil ikke høre!‹

Dette har været din vej fra din ungdom af,

for du har ikke hørt på min røst.

22:22Alle dine hyrder skal vinden vogte,

og dine elskere skal gå i fangenskab.

Sandelig da vil du skamme dig, og du vil blive til skamme

på grund af al din ondskab.

22:23Du som bor i Libanon,

du som har rede i cedertræerne,

hvor ynkværdig vil du være når fødselssmerter kommer over dig,

veer ligesom hos den fødende.*

22:24Så sandt jeg lever! – Det er HERRENS udsagn. Selvom Konja,* Jojakims søn, Judas konge, var en seglring på min højre hånd, sandelig, jeg ville rive dig bort derfra. 22:25Jeg giver dig i hånden på dem som stræber dig efter livet,° og i hånden på dem du er bange for, og i Nebukadnesars, Babylons konges hånd og i kaldæernes hånd. 22:26Jeg slynger* dig og din mor, som fødte dig, bort til et andet land, dér hvor I ikke er født, og dér skal I dø. 22:27Og til det land, som de dér længes efter°* at vende tilbage til, dértil skal de ikke vende tilbage.

22:28Er han et foragtet kar der er sønderslået,

denne mand Konja?

Er han et krus

som ingen bryder sig om?

Hvorfor er de blevet kylet ud, han og hans afkom, og kastet bort til et land som de ikke kender?

22:29Land, land, land,

hør HERRENS ord!

 

22:30Sådan siger HERREN:

Skriv: Denne mand bliver barnløs,

en ung stærk mand, som intet lykkes for i hans dage!

Sandelig, det vil ikke lykkes for nogen af hans afkom

at sidde på Davids trone

og regere igen i Juda!«