HERREN udtaler dom over Judas konger og Jerusalem
22:1Sådan siger HERREN: »Gå ned til Judas konges hus og du skal dér tale dette ord. 22:2Og du skal sige: ›Hør HERRENS ord, Judas konge som sidder på Davids trone, – du og dine tjenere og dit folk som kommer ind gennem disse porte:
22:3Sådan siger HERREN: Øv ret og retfærdighed, og befri den berøvede fra undertrykkerens hånd! Undertryk ikke den fremmede, den forældreløse og enken! Vær ikke voldelig og udgyd ikke uskyldigt blod på dette sted! 22:4For hvis I virkelig handler efter dette ord, så skal der gennem dette hus’ porte drage konger som sidder af David på hans trone, som farer afsted i stridsvogn og på heste – han og hans tjenere og hans folk. 22:5Men hvis I ikke hører på disse ord, jeg sværger ved mig selv – det er HERRENS udsagn – skal dette hus blive til en ruin.‹«
22:6For sådan siger HERREN angående Judas konges hus:
»Som Gilead* var du for mig,
som Libanons tinde,
sandelig jeg gør dig til ørken,
byer hvor ingen bor!
22:7Jeg vil hellige* imod dig ødelæggere,
enhver med sine våben.
De vil fælde de bedste af dine cedertræer
og kaste dem i ilden.
22:8Mange folkeslag vil drage forbi denne by, og de vil sige til hinanden: ›Hvorfor har HERREN gjort sådan mod denne store by?‹ 22:9Og de vil svare: ›Fordi de forlod HERREN, deres Guds pagt og bøjede sig ned og tilbad andre guder og tjente dem.‹
Opfordring til sorg over den bortførte Shallum (Joakaz)
22:10Græd ikke over den døde,*
vis ikke sorg over ham,
græd hele tiden over ham der drager bort, for han vil ikke vende tilbage igen og se sit fædreland!«
22:11For sådan siger HERREN angående* Shallum,* Josijas søn, konge af Juda, han som blev konge efter sin far Josija, han som er draget væk fra dette sted: »Han vil ikke vende tilbage hertil igen. 22:12For på det sted 4 hvor de har ført ham hen i eksil, der vil han dø, og dette land vil han ikke se mere.
HERRENS budskab angående Jojakim
22:13Ve den som bygger sit hus uden retfærdighed
og sine tagværelser uden ret,
idet han lader sin ven arbejde for intet
og ikke belønner ham for hans arbejde!
22:14Ve den som siger: ›Jeg vil bygge mig et hus af dimensioner
og med rummelige tagværelser,‹
og han skærer ud til vinduer
og dækker med paneler af cedertræ
og maler det rødt.
22:15Er du en konge fordi du konkurrerer i cedertræ?
Din far,* spiste han ikke og drak
og øvede ret og retfærdighed?*
Derfor gik det ham godt.*
22:16Han førte den fattiges og den hjælpeløses sag.
Dette er godt!
Er dette ikke at kende mig?
– Det er HERRENS udsagn.
22:17Men dine øjne og dit hjerte er ikke rettet imod andet
end mod din uretmæssige vinding og mod at udgyde uskyldigt blod
og mod at udføre afpresning og mod at stikke af.«
HERREN opfordrer til ikke at sørge over Jojakim
22:18Derfor, sådan siger HERREN angående Jojakim,* Josijas søn, konge af Juda:
»Man skal ikke sørge over ham:
›Ak, min bror!‹
og: ›Ak, søster!‹
Man skal ikke sørge over ham:
›Ak, herre!‹
og: ›Ak, hans majestæt!‹
22:19En æselbegravelse vil man afholde,
man vil trække af sted og kaste ham ud, uden for Jerusalems porte.*
HERRENS dom over Jerusalem og Konja (Jojakin)
22:20Gå op til Libanon og skrig,
og i Bashan* løft din røst
og skrig fra Abarim,*
for alle dine elskere er knust.
22:21Jeg talte til dig i din tryghed,
du sagde: ›Jeg vil ikke høre!‹
Dette har været din vej fra din ungdom af,
for du har ikke hørt på min røst.
22:22Alle dine hyrder skal vinden vogte,
og dine elskere skal gå i fangenskab.
Sandelig da vil du skamme dig, og du vil blive til skamme
på grund af al din ondskab.
22:23Du som bor i Libanon,
du som har rede i cedertræerne,
hvor ynkværdig vil du være når veerne kommer over dig,
veer ligesom hos den fødende.*
22:24Så sandt jeg lever! – Det er HERRENS udsagn. Hvis Konja,.* Jojakims søn, konge af Juda, er en seglring på min højre hånd, så vil jeg rive dig bort derfra. 22:25Og jeg vil give dig i hånden på dem som stræber dig efter livet, og i hånden på dem du er bange for, og i Nebukadnesars, Babylons konges hånd og i kaldæernes hånd. 22:26Jeg vil kaste dig og din mor,* som fødte dig, til et andet land, der hvor I ikke blev født, og der skal I dø. 22:27Og til det land som de længes efter* at vende tilbage til, dertil skal de ikke vende tilbage.
Konja, den foragtede, knuste og barnløse
22:28Er han et foragtet kar der er knust,
denne mand Konja?
Eller et krus
ingen bryder sig om?
Hvorfor blev de kastet ud, han og hans afkom, kastet bort til et land som de ikke kendte?
22:29Land, land, land
hør HERRENS ord!
22:30Sådan siger HERREN:
Skriv: Denne mand bliver barnløs,
en ung, stærk mand, som intet lykkes for i hans dage!
Sandelig, det vil ikke lykkes nogen af hans afkom
at sidde på Davids trone
og regere igen i Juda!«