31:1»Til den tid – det er HERRENS udsagn – vil jeg være alle Israels slægters Gud, og de skal være mit folk.

31:2Sådan siger HERREN:

Et folk, der har overlevet sværdet, fandt nåde i ørkenen.

Jeg vil gå og skaffe Israel hvile.« 31:3Fra det fjerne viste HERREN sig for mig.

»Med en evig kærlighed har jeg elsket dig,

derfor har jeg bevaret min nåde° mod dig.*

31:4Igen vil jeg bygge dig op, og du skal blive bygget op,

jomfru Israel!

Igen kan du pynte dig med din tamburin,

og du kan gå ud i de legendes ringdans.

31:5Igen kan du plante vingårde

på Samarias bjerge.

De som planter, skal plante og spise frugten.

31:6For der kommer en dag, da vægtere skal råbe

på Efraims bjerg:

›Rejs jer, og lad os gå op til Zion,

til HERREN, vores Gud!‹

31:7For sådan siger HERREN:

Råb af glæde over Jakob,

og jubl over folkeslagenes hoved,

forkynd, lovpris, og sig:

›HERREN har frelst dit folk, Israels rest!‹

31:8Se, jeg bringer dem fra nordens land

og samler dem fra jordens fjerneste egne,*

blandt dem er blinde og lamme,

gravide sammen med fødende,

som en stor forsamling vender de her tilbage.

31:9Med gråd kommer de,

under tryglende bøn fører jeg dem.

Jeg bringer dem til strømme af vand

ad en jævn vej

som de ikke snubler på.

For jeg er en far* for Israel,

og Efraim, han er min førstefødte.

 

31:10Hør HERRENS ord, I folkeslag,

og forkynd på de fjerne øer,

og sig: ›Han der spredte Israel, vil samle det,

og han vil vogte det som en hyrde sin fåreflok.

31:11For HERREN har løskøbt Jakob,

og han har frelst ham fra den hvis hånd var stærkere end ham selv.‹

31:12Og de skal komme og juble højt på Zions høj,

de vil stråle af glæde** over HERRENS godhed,

over korn, over vin og olie,

og over lam, kid og kvæg.

Deres sjæl vil være som en vandrig have,*

de vil ikke blive ved med at vansmægte længere.

31:13Da skal jomfruen glæde sig i runddans

og unge mænd og gamle glæde sig sammen,

og jeg vil vende deres sorg til jubel,

og jeg vil trøste dem og gøre dem glade efter deres sorg.*

31:14Jeg vil mætte præsternes sjæl med fedt,*

og mit folk, de skal mættes ved min godhed.

– Det er HERRENS udsagn.

31:15Sådan siger HERREN:

En røst høres i Rama,

en klage, en bitter gråd,

Rakel græder over sine børn,

hun vil ikke lade sig trøste

over sine børn,

for de er ikke mere.

 

31:16Sådan siger HERREN:

Hold din stemme tilbage fra gråd

og dine øjne fra tårer,

for der er løn for dit slid

– det er HERRENS udsagn -

og de skal vende tilbage fra fjendens land.

31:17Der er håb for din fremtid*

– det er HERRENS udsagn -

og dine børn skal vende tilbage til deres område.

31:18Jeg har tydelig hørt

Efraim hvileløst klage:

›Du tugtede mig, og jeg blev tugtet

som en utæmmet kalv. Omvend mig, så vil jeg omvende mig,

for du er HERREN min Gud!

31:19For efter at være vendt om* angrede jeg,

og efter at være kommet til erkendelse slog jeg mig på hoften,

jeg skammede mig og blev også til skamme,

for jeg måtte bære min ungdoms skændsel.‹

31:20Er Efraim mig en dyrebar søn

eller et yndlingsbarn?

For så ofte som jeg har talt imod ham,

vil jeg bestemt stadig huske ham;

derfor er mit indre i oprør for ham.

Jeg må bestemt forbarme mig over ham,*

– det er HERRENS udsagn.

31:21Rejs dig varder,

sæt dig vejsten,

ret dit hjerte mod hovedvejen,*

vejen du er gået ad!

Vend om, jomfru Israel!

Vend tilbage til disse dine byer!

31:22Hvor længe vil du vende dig her og der,

du frafaldne datter?

For HERREN har skabtnyt på jorden:*

- Kvinden omslutter manden.*

31:23Sådan siger Hærskarers° HERRE, Israels Gud: Igen skal de sige dette ord i Judas land og i dets byer når jeg vender deres livssituation: ›HERREN velsigne dig, retfærdige græsgang, hellige bjerg!‹ 31:24Juda og alle dets byer skal sammen bo deri, bønderne og de der drager afsted med fårene og gederne. 31:25For jeg giver den udmattede sjæl rigeligt at drikke, og hver vansmægtende sjæl fylder jeg.« 31:26Ved dette vågnede jeg og så – min søvn havde været mig behagelig.

31:27»Se, dage kommer – det er HERRENS udsagn – da jeg vil så Israels hus og Judas hus: frø af mennesker og frø af dyr, 31:28og det vil ske, ligesom jeg har våget over dem* for at rykke op med rod og for at bryde ned og for at rive ned og for at ødelægge og for at bringe ulykke, sådan vil jeg våge over dem for at bygge op og for at plante – det er HERRENS udsagn. 31:29I de dage skal man ikke mere sige:

›Fædre spiste sure druer,

og sønnernes tænder blev stumpe!‹

31:30Men enhver skal dø i sin egen overtrædelse, ethvert menneske som spiser sure druer, hans tænder bliver stumpe!

31:31Se dage kommer – det er HERRENS udsagn – da jeg vil slutte en ny pagt med Israels hus og Judas hus. 31:32Ikke ligesom den pagt som jeg sluttede med deres fædre den dag da jeg tog dem ved hånden for at føre dem ud af Egyptens land, disse som brød min pagt selvom jeg var deres herre* – det er HERRENS udsagn. 31:33For dette er den pagt som jeg vil slutte med Israels hus efter disse dage: – det er HERRENS udsagn – jeg vil give dem min lov i deres indre, og på deres hjerte vil jeg skrive den, og jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk. 31:34De skal ikke længere lære enhver sin næste eller enhver sin bror og sige: ›Kend HERREN!‹ for alle kender mig fra deres mindste til deres største – det er HERRENS udsagn – for jeg tilgiver deres skyld, og deres synd vil jeg ikke længere huske på.*

31:35Sådan siger HERREN:

Han som sætter solen som lys om dagen,

en bestemmelse for månen og stjernerne som lys om natten,

han der bringer havet i oprør så dets bølger raser,

Hærskarers HERRE er hans navn.

31:36Hvis disse bestemmelser ophører

– det er HERRENS udsagn -

så vil også Israels afkom* ophøre

med at være et folkeslag for mine øjne alle dage.*

 

31:37Sådan siger HERREN:

Hvis himlene oppefra kan måles,

og jordens grundvolde forneden kan udforskes,

så vil jeg forkaste hele Israels slægt

for alt det som de har gjort

– det er HERRENS udsagn.

 

31:38Se dage kommer

– det er HERRENS udsagn -

da byen skal bygges for HERREN fra Hanan’els tårn til Hjørneporten. 31:39Og målesnoren skal gå videre ligeud over Gareb-højen og drejes mod Goa. 31:40Og hele dalen, ligene og fedtasken, og alle markerne indtil Kedrons bæk, indtil Hesteportens hjørne mod øst, skal være hellig for HERRREN, skal ikke rykkes op og ikke rives ned igen for evigt.«