7:1Det ord som kom fra HERREN til Jeremias: 7:2»Stil dig i porten til HERRENS hus* og dér skal du udråbe dette ord, og du skal sige: Hør HERRENS ord, hele Juda! I som går ind ad disse porte for at tilbede HERREN!

7:3Sådan siger Hærskarers° HERRE, Israels Gud: Gør jeres veje og jeres gerninger gode, så vil jeg lade jer bo på dette sted. 7:4I må ikke stole på ord fyldt med løgn, når de siger: ›HERRENS tempel, HERRENS tempel, HERRENS tempel er dette!‹

7:5Men hvis I virkelig gør jeres veje og jeres gerninger gode, og hvis I virkelig øver ret mellem en mand og hans næste, 7:6ikke undertrykker den fremmede, den faderløse og enken, og ikke udgyder uskyldigt blod på dette sted, og ikke følger andre guder til ulykke for jer selv, 7:7da vil jeg lade jer bo på dette sted, i det land som jeg gav jeres fædre, fra evighed og til evighed.

7:8Se, I stoler på ord fulde af løgn, som intet gavner. 7:9Kan I stjæle, kan I slå ihjel, og kan I bryde ægteskabet, og kan I sværge falsk og brænde røgelse for Ba’al, og kan I følge fremmede guder som I ikke kender, 7:10og så komme og stå for mit ansigt i dette hus, som mit navn er udråbt over, og sige: ›Vi er frelst‹, – for så at kunne gøre alle disse vederstyggeligheder? 7:11Er dette hus som mit navn er udråbt over, blevet en røverhule* i jeres øjne? Også jeg, se, jeg har set det, det er HERRENS udsagn.

7:12For gå dog til mit sted som var i Shilo, hvor jeg lod mit navn bo i begyndelsen, og se hvad jeg har gjort ved det på grund af mit folk Israels ondskab. 7:13Og nu fordi I har gjort alle disse gerninger, det er HERRENS udsagn, og jeg tidligt og ustandseligt talte til jer,* men I hørte ikke, jeg kaldte på jer, men I svarede ikke, 7:14så vil jeg gøre med det hus, som mit navn er udråbt over, og som I stoler på, det sted som jeg gav jer og jeres fædre, ligesom jeg gjorde med Shilo. 7:15Og jeg vil kaste jer bort fra mit ansigt, ligesom jeg kastede alle jeres brødre, al Efraims afkom, bort.

7:16Og du, gå ikke i forbøn for dette folk og opløft hverken klageskrig eller bøn for dem og træng ikke ind på mig, for jeg vil ikke høre dig. 7:17Ser du ikke hvad de gør i Judas byer og i Jerusalems gader? 7:18Børnene samler træ, og fædrene antænder ilden, og kvinderne ælter dej for at lave offerkager til himmelens dronning, og de udøser drikofre for andre guder for at krænke mig. 7:19Er det mig, de krænker? Det er HERRENS udsagn. Er det ikke sig selv så deres ansigter må rødme af skam?«

7:20Derfor, sådan siger den Herre HERREN: »Se, min vrede og min harme udøses over dette sted, over menneskene og over dyrene og over markens træer og jordens frugt, og den vil brænde og ikke gå ud.

7:21Sådan siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Føj jeres brændofre til jeres slagtofre og spis kødet! 7:22For jeg talte ikke med jeres fædre og gav dem heller ikke befalinger på den dag da jeg førte dem ud af Egyptens land, angående brændoffer og slagtoffer. 7:23Men dette ord befalede jeg dem: Hør på min røst, så vil jeg være jeres Gud, og I skal være mit folk, og I skal vandre på hele den vej som jeg befaler jer, for at det må gå jer godt. 7:24Men de hørte ikke og bøjede ikke deres ører, men de gik efter deres egne råd i deres onde hjerters forstokkethed, og de vendte ryggen og ikke ansigtet til mig. 7:25Fra den dag da jeres fædre drog ud af Egyptens land, og indtil denne dag sendte jeg jer alle mine tjenere, profeterne, dagligt, tidligt og ustandseligt, sendte jeg dem. 7:26Men de hørte ikke på mig og bøjede ikke deres ører, men de gjorde deres nakke stiv. De handlede værre end deres fædre.

7:27Og du skal tale alle disse ord til dem, men de vil ikke lytte til dig. Du skal kalde på dem, men de vil ikke svare dig. 7:28Og du skal sige til dem: ›Dette er det folk som ikke hører på HERREN deres Guds røst og ikke tager imod tugt. Sandheden er gået til grunde, og den er udryddet af deres mund.‹

7:29Klip dit hår af og kast det bort!*

Opløft på de nøgne høje en dødsklage,

for HERREN har forkastet og forstødt

den slægt som hans vrede er vendt imod.

7:30For Judas børn har gjort det der er ondt i mine øjne, det er HERRENS udsagn. De har sat deres ækle rædsler i det hus som mit navn er udråbt over, for at gøre det urent. 7:31Og de har bygget Tofet-højene, som er i Ben-Hinnoms dal,* for at brænde deres sønner og døtre helt i ilden, hvad jeg ikke har befalet, og det er heller ikke faldet mig ind.°*

7:32Derfor, se, de dage kommer, det er HERRENS udsagn hvor man ikke mere vil kalde det Tofet og Ben-Hinnoms dal, men slagtningens dal.* Og de vil begrave i Tofet af mangel på plads. 7:33Og dette folks døde kroppe skal blive til føde for himmelens fugle og jordens dyr, og ingen skræmmer dem bort. 7:34Og jeg vil lade fryds og glædes røst, brudgoms og bruds røst ophøre i Judas byer og i Jerusalems gader, for landet skal blive til ruiner.«