Jeremias’ bog, kapitel 6Ⓗ
Jerusalem skal ødelægges på grund af ugudelighed
6:1Bring jer i sikkerhed, Benjamins sønner,
væk fra Jerusalems midte!
Blæs i hornet i Tekoa!
Rejs et signal over Bet-ha-Kerem,
for ulykke ser ned fra nord,*
et stort sammenbrud!
6:2Den yndige og forkælede
ødelægger jeg – Zions datter.
6:3Til hende kommer hyrder
med deres hjord,
de slår telte op rundt omkring hende,
afgræsser hver sit område.
6:4Forbered en hellig krig imod hende,
rejs jer, lad os gå op ved middagstid!
Ve os, for dagen hælder,
for aftenskyggerne bliver lange!
6:5Rejs jer, og lad os gå op om natten,
lad os ødelægge hendes paladser!
Instruktion til angriberne
6:6For sådan siger Hærskarers° HERRE:
»Fæld træer,
kast en vold op imod Jerusalem!
Hun er byen der skal hjemsøges.
Hun er fuld af undertrykkelse i sin midte.
6:7Ligesom en brønd holder sit vand friskt,
sådan holder hun sin ondskab frisk.
Der høres om vold og ødelæggelse i hende.
For mit ansigt er der altid sygdom og sår.
6:8Lad dig belære, Jerusalem,
for at min sjæl ikke skal vende sig bort fra dig,
for at jeg ikke skal gøre dig til en ødemark,
et land som ikke er beboet.
Israels vedvarende oprør
6:9Sådan siger Hærskarers HERRE:
Indsaml omhyggeligt som af vintræet, efterhøsten
af Israels rest!
Før som den der samler druer, igen din hånd
hen over rankerne!«
6:10Til hvem kan jeg tale
og give en advarsel så de hører?
Se, deres øre er uomskåret,*
de er ikke i stand til at høre opmærksomt.
Se, HERRENS ord
er blevet til vanære for dem,
de glæder sig ikke over det.
6:11Men jeg er fuld af HERRENS vrede,
jeg er træt af at holde den tilbage.
»Udøs den over barnet ude på gaden
og samtidig over gruppen af de udvalgte unge mænd,
for selv mand sammen med hustru vil blive fanget,
gamle sammen med ældgamle.
6:12 Deres huse vil blive overgivet til andre,
marker og kvinder samtidig,
for jeg vil strække min hånd
ud over landets indbyggere
- det er HERRENS udsagn.
6:13For fra deres mindste til deres største,
enhver af dem søger uretmæssig vinding,*
fra profet til præst,
enhver af dem praktiserer løgn.
6:14Og de helbreder mit folks brud
som en let sag idet de siger:
›Fred, fred!‹
men der er ingen fred.
6:15De vil blive gjort til skamme,* for en vederstyggelighed* har de gjort.
Desuden skammer de sig overhovedet ikke.
Selv det at vise skam kender de ikke til.
Derfor skal de falde blandt dem som falder,
til den tid, når jeg hjemsøger dem, skal de snuble
- siger HERREN.
Ulykken skyldes ulydighed
6:16Sådan siger HERREN:
Stå på vejene og se,
og spørg efter de ældgamle stier,*
hvor vejen er til det gode, og gå ad den,
så skal I finde hvile for jeres sjæle!
Men de svarede: ›Vi vil ikke gå!‹
6:17Jeg satte vægtere* over jer:
Hør godt efter lyden fra hornet!
Men de svarede: ›Vi vil ikke høre godt efter!‹
6:18Derfor hør, I folkeslag,
og forstå, du menighed, det som er imod dem!
6:19Hør, du jord,
se, jeg bringer ulykke over dette folk,
det er frugten af deres planer,
for de hørte ikke opmærksomt på mine ord,
og min lov, den forkastede de.
6:20Hvad skal jeg med røgelse der kommer fra Sheba,
og den gode kalmus fra et fjernt land?
Jeres brændofre har jeg ikke behag i,
og jeres slagtofre behager mig ikke.*
Det grusomme folk fra nord
6:21Derfor, sådan siger HERREN:
Se, jeg lægger anstødssten for dette folk,
og de vil snuble over dem,
fædre og sønner sammen,
nabo og hans ven vil gå til grunde.
6:22Sådan siger HERREN:
Se, et folk kommer fra nordens land,
og en stor nation vækkes fra jordens fjerneste egne.*
6:23Bue og krumsværd griber de,
grusomme er de og viser ingen barmhjertighed.
Deres røst er som havet der larmer,
og de rider på heste,
er stillet op som mænd til krig
mod dig, Zions datter.«
6:24Vi har hørt rygtet om det, vores hænder er blevet slappe,
angst har grebet os, veer ligesom hos den fødende.*
6:25Gå ikke ud på marken,
og gå ikke på vejen,
for fjenden har et sværd!
Rædsel fra alle sider!*
6:26Mit folks datter,* bind sæk omkring dig,
rul dig i støvet,
i sorg over den eneste søn,
hold du selv den bitreste klage!
For pludselig kommer ødelæggeren over os!
Mit folk kaldes vraget sølv
6:27»Som metalprøver har jeg sat dig i mit folk, som en fæstning,
for at du kan kende og prøve deres vej.*
6:28De er alle de mest oprørske oprørere
de går omkring som bagtalere,
de er som bronze og jern,*
alle gør de det der er til fordærv.
6:29Blæsebælgen blæste,
af ilden er blyet fortæret.
Forgæves har man smeltet og smeltet,
og de onde er ikke blevet skilt fra.*
6:30Forkastet sølv, kalder man dem,
for HERREN har forkastet dem.«
|29
Status for dette kapitel
Oversættelse: Lydia Nørrelykke Gad (lydiaPRIKniNR5RNlsPRIKgadSNABELgmailPRIKcom)
Eksegetisk bearbejdning: Jørgen Bækgaard Thomsen
Literært tjek: Trine Tøndering
Dato for denne version: 17.09.2025
Eksegetisk bearbejdning: Jørgen Bækgaard Thomsen
Literært tjek: Trine Tøndering
Dato for denne version: 17.09.2025