Jerusalem skal ødelægges på grund af ugudelighed
6:1Bring jer i sikkerhed,* Benjamins sønner,
væk fra Jerusalems midte!
Blæs i hornet i Tekoa!*
Rejs et signal over Bet-ha-Kerem,*
for ulykke ser ned fra nord,
stor ødelæggelse!
6:2Den yndige og forkælede
ødelægger jeg* – Zions datter.
6:3Til hende kommer hyrderne
med deres flokke af får og geder,
de slår teltene op omkring hende,
de vogter hver sit område.
6:4Hellig en krig imod hende,
rejs jer, lad os gå op ved middagstid!
Ve os, for dagen er næsten forbi,
for aftenskyggerne bliver lange!
6:5Rejs jer, og lad os gå op om natten,
lad os ødelægge hendes paladser!*
Instruktion til angriberne
6:6For sådan siger Hærskarers
° H
ERRE:
»Skær hendes træer ned,
kast en vold op imod Jerusalem!
Hun er byen der skal hjemsøges.
Hun er fuld af undertrykkelse* i sin midte.
6:7Ligesom en brønd holder sit vand koldt,
sådan holder hun sin ondskab frisk.
Der høres om vold og ødelæggelse i hende.
Foran mit ansigt er der altid sygdom og sår.
6:8Lad dig irettesætte, Jerusalem,
for at min sjæl ikke skal vende sig bort fra dig,*
for at jeg ikke skal gøre dig til ørken,
et land som ikke er beboet.«
Israels vedvarende oprør
6:9Sådan siger Hærskarers HERRE:
»Som af vintræet skal de omhyggeligt indsamle efterhøsten
af Israels rest!
Før din hånd igen som vinavleren
hen over rankerne!«
6:10Til hvem kan jeg tale
og give en advarsel så de hører?
Se, deres øre er uomskåret,*
de er ikke i stand til at høre opmærksomt.
Se, HERRENS ord
var til irettesættelse af dem,*
de glædede sig ikke over den.
6:11Men jeg er fuld af HERRENS vrede,
jeg er træt af at bære på den.
»Hæld den over barnet ude på gaden
og også over gruppen af unge mænd,
for såvel mand som hustru vil blive fanget,
den gamle sammen med den ældgamle,
6:12og deres huse vil blive overgivet til andre -
både marker og kvinder,
for jeg vil strække min hånd
ud over landets indbyggere
– det er HERRENS udsagn.
6:13For fra de mindste til de mægtigste,
alle blandt dem er grådige efter vinding,*
fra profet til præst,
alle blandt dem handler bedragerisk.*
6:14Og de helbreder mit folks brud
som en let sag og siger:
›Fred, fred!‹
- men der er ingen fred.
6:15De skulle virkelig have skammet sig, for afskyelige ting har de gjort.*
Desuden følte de overhovedet ingen skam,
selv det at vise virkelig skam kender de ikke til.
Derfor skal de falde blandt dem som falder,
når jeg hjemsøger dem, skal de snuble,
- siger HERREN.«
Ulykken skyldes ulydighed
6:16Sådan siger HERREN:
»Stå ved vejene og se,
spørg efter de ældgamle stier!*
Hvor vejen til det gode er, gå ad den,
og I skal finde hvile for jeres sjæle!«
Men de svarede: »Vi vil ikke gå!«
6:17»Jeg satte vægtere* over jer:
›Vær opmærksomme på lyden fra hornet!‹«
Men de svarede: »Vi vil ikke være opmærksomme!«
6:18»Derfor hør, I folkeslag,
og forstå vidnesbyrdet* som er imod dem!
6:19Hør, du jord,
se, jeg bringer ulykke til dette folk,
det er frugten af deres planer,
for de lyttede ikke opmærksomt til mine ord,
og min vejledning,* den forkastede de.
6:20Hvad skal jeg med røgelse der kommer fra Sheba,*
og den gode kalmus fra et fjernt land?
Jeg har ikke behag i jeres brændofre,
og jeres slagtofre er mig ikke til behag.«*
Det grusomme folk fra nord
6:21Derfor, sådan siger HERREN:
»Se, jeg lægger anstødssten foran dette folk,
og de vil snuble over dem,
fædre og sønner sammen,
nabo og hans ven skal gå til grunde.«
6:22Sådan siger HERREN:
»Se, et folk kommer fra nordens land,
og en stor nation vækkes fra jordens fjerneste egne.*
6:23Bue og krumsværd griber de,*
grusomme er de og viser ingen barmhjertighed.
Deres røst er som havet der larmer,
og de rider på heste,
er stillet op som mænd til krig
mod dig, Zions datter.«
6:24Vi har hørt rygtet, vores hænder er blevet slappe,
angst har grebet os, veer ligesom hos den fødende.*
6:25Gå ikke ud på marken,
gå ikke på vejen,
for fjenden har et sværd.
Rædsel overalt!*
6:26Mit folks datter,* bind sæk omkring dig,
rul dig i støvet,
sørg som over din eneste søn,
den bitterste klage!*
For han kommer pludselig – ødelæggeren er over os!
Mit folk kaldes vraget sølv
6:27»Jeg har sat dig som metalprøver i mit folk, som en fæstning,*
for at du kan kende og prøve deres færd.*
6:28De er alle de mest genstridige,
de går omkring som bagtalere,
de er som bronze og jern,*
alle er de ødelæggere.
6:29Blæsebælgen blæser,
ud af ilden kommer bly.
Forgæves har man smeltet og smeltet,
men de onde er ikke blevet skilt fra.*
6:30Vraget sølv, kalder man dem,
for HERREN har forkastet dem.«