46:1HERRENS ord som kom til profeten Jeremias angående folkeslagene: 46:2Om Egypten:* Imod Egyptens konge, Farao Nekos hær* som var ved floden Eufrat ved Karkemish, og som Nebukadnesar, Babylons konge, slog i Judas konge, Jojakims, Josijas søns fjerde år:*

46:3»Gør jer klar med rundskjold og langskjold

og ryk ud til kamp!

46:4Spænd hestene for

og stig op på ridehestene!

Stil jer op med hjelme,

puds lanserne,

tag brynjerne på!

46:5Hvorfor ser jeg –- ?

De er rædselsslagne,

trækker sig tilbage,

og deres krigere er slået,

de tager flugten

og ser sig ikke tilbage.

Rædsel fra alle sider!

– Det er HERRENS udsagn.

46:6Den hurtige skal ikke flygte,

krigeren skal ikke undslippe.

I nord, på bredden af floden Eufrat

er de snublet, og de falder.*

 

46:7Hvem er det der stiger op som Nilen,*

som floderne bruser dets vande?

46:8Egypten stiger op som Nilen,

og som floderne bruser dets vande.

Han sagde: ›Jeg stiger op, jeg dækker jorden,

jeg vil udslette byen og indbyggerne deri!‹

46:9Stig op, I heste,

og far afsted som gale, du stridsvogn,

og lad krigerne drage ud!

Kush og putere, de der fører rundskjold,

og ludere, de der fører og spænder bue!

46:10Men denne dag er Herrens, Hærskarers° HERRES,

en hævnens dag til at tage hævn over sine modstandere;

og sværdet vil fortære og blive mæt

og drikke sig mæt i deres blod.

For det er et slagtoffer for Herren, Hærskarers HERRE,

i nordens land

ved floden Eufrat.

46:11Gå op til Gilead og hent balsam,

du jomfru, Egyptens datter!

Det er forgæves du bliver ved med at gøre det, ingen helende,

ny hud til dig.

46:12Folkeslagene har hørt om din skændsel,*

og dit klageskrig har fyldt jorden,

for kriger er snublet over kriger,

og sammen er de faldet begge to.«

46:13Det ord som HERREN talte til profeten Jeremias, at Nebukadnesar, Babylons konge, kommer for at slå Egyptens land:

46:14»Fortæl det i Egypten

og forkynd det i Migdol

og forkynd det i Nof og i Takpankes!*

Sig: ›Stil op, hold dig klar!

For sværdet har fortæret dem rundt omkring dig.‹

46:15Hvorfor er din mægtige* styrtet?

Den blev ikke stående,

for HERREN puffede til den.

46:16Han blev ved, så den snublede,

den faldt endog. Enhver til sin ven, sandelig, de sagde: ›Rejs dig dog

og lad os vende tilbage til vores folk

og til vores fædreland

bort fra det undertrykkende sværd!‹

46:17Man råbte der:

›Farao, Egyptens konge, er en voldsom larm

der har ladet det rette tidspunkt passere.‹

46:18›Så sandt jeg lever‹ – det er kongens udsagn -

Hærskarers HERRE er hans navn:

Sandelig, som Tabor blandt bjerge

og som Karmel ved havet, kommer han!

46:19Gør ting til bortførelsen klar til dig selv,

du ærede indbygger, Egyptens datter!*

For Nof skal blive øde

og blive brændt ned, uden indbygger.*

46:20En meget smuk kvie er Egypten.

En bremse kommer fra nord, den kommer.

46:21Også hendes lejetropper* i hendes midte

er som fede tyrekalve.

Ja, de, også de, vendte sig omkring,

de flygtede sammen,

de holdt ikke stand,

for deres ulykkes dag* er kommet over dem,

tiden for deres hjemsøgelse.

46:22Lyden fra hende er som slangen der drager afsted.

For med en hær kommer de,

ja, med økser kom de mod hende

ligesom dem der fælder træer.

46:23De hugger hendes skov om

– det er HERRENS udsagn -

for den er ikke til at trænge igennem,

for de er talrigere end græshopper,

og der er ingen tal på dem.

46:24Egyptens datter bliver gjort til skamme,

hun er blevet givet i hænderne på folket fra nord.

46:25Hærskarers HERRE, Israels Gud siger: Se, jeg hjemsøger Amon fra No* og Farao og Egypten, hendes guder og hendes konger, ja, Farao og dem som stoler på ham. 46:26Og jeg giver dem i deres hånd som stræber dem efter livet° og i Nebukadnesar, Babylons konges hånd og i hans tjeneres hånd. Men derefter, så skal hun bo som i gamle dage* – det er HERRENS udsagn.

46:27Men du, frygt ikke,

min tjener Jakob,

og vær ikke rædselsslagen, Israel!

For se, jeg frelser dig fra det fjerne

og dit afkom fra deres fangenskabs land,

og Jakob skal vende tilbage

og skal have ro og være tryg,

og ingen skræmmer.*.

46:28Du, min tjener Jakob, frygt ikke!

– det er HERRENS udsagn -

for jeg er med dig.

For jeg gør en fuldstændig ende på alle de folkeslag

som jeg der har spredt dig blandt,

men dig gør jeg ikke en fuldstændig ende på,

ja, jeg tugter dig som det er ret,

men jeg vil på ingen måde lade dig ustraffet.«