46:1HERRENS ord som kom til profeten Jeremias angående folkeslagene: 46:2Til Egypten:* Angående Egyptens konge, Farao Nekos hær* som var ved floden Eufrat i Karkemish, og som Babylons konge Nebukadnesar slog i Judas konge Jojakim, Josijas søns fjerde år:*

46:3»Gør klar med rundskjold og langskjold

og ryk frem til krig!

46:4Spænd hestene for

og stig op på ridehestene!

Og stil op med hjelme,

puds lanserne,

tag brynjerne på!

46:5Hvorfor ser jeg –- ?

De er fyldt med rædsel,

trækker sig tilbage,

og deres krigere er slået,

og de tager flugten

og ser sig ikke tilbage.

Rædsel overalt!

– Det er HERRENS udsagn.

46:6Den hurtige skal ikke flygte,

krigeren skal ikke undslippe.

I nord på bredden af floden Eufrat

er de snublet, og de falder!*

46:7Hvem er det der stiger op som Nilen,

som strømmene bruser dens vande?

46:8Egypten stiger op som Nilen,

og som strømmene bruser vandene.

For han siger: ›Jeg stiger op, jeg dækker jorden,

jeg vil tilintetgøre byen og indbyggerne deri!‹

46:9Stig op, I heste,

far afsted som en gal, I stridsvogne,

og lad krigerne drage ud,

Kush og putere, de som fører skjold,

og ludere, de som fører og spænder buen!

46:10Denne dag er Herrens, Hærskarers° HERRES,

en hævnens dag, for at tage hævn over hans fjender;

og sværdet vil fortære og blive mæt

og drikke sig mæt i deres blod.

For det er et slagtoffer til Herren, Hærskarers HERRE

i nordens land

ved floden Eufrat.

46:11Gå op til Gilead og hent balsam,

du jomfru, Egyptens datter!

Det er forgæves du bliver ved med at gøre det, ingen helende

ny hud til dig.*

46:12Folkeslagene har hørt om din skam,*

og dit klageskrig har fyldt jorden,

for kriger er snublet over kriger,

og sammen er de faldet begge to.«

46:13Det ord som HERREN talte til profeten Jeremias, at Nebukadnesar, Babylons konge, ville komme og slå Egyptens land:

46:14»Forkynd det i Egypten

og kundgør det i Migdol

og kundgør det i Nof! og i Takpankes!*

Sig: ›Stil op, hold dig klar!

For sværdet har fortæret dem omkring dig.‹

46:15Hvorfor er dine stærke* styrtet?

Den blev ikke stående,

for HERREN har stødt den ned.

46:16Han blev ved, den snubler,

ja, den faldt. Enhver til sin ven, sandelig, de sagde: ›Rejs dig

og lad os vende tilbage til vores folk

og til vores fædreland

foran det voldsomt ødelæggende sværd!‹

46:17Man råbte der:

›Farao, Egyptens konge, er en voldsom larm

der har ladet det rette tidspunkt passere.‹

46:18›Så sandt jeg lever‹ – det er kongens udsagn -

Hærskarers HERRE er hans navn:

Sandelig, som Tabor blandt bjergene

og som Karmel ved havet kommer han!

46:19Gør ting til bortførelsen klar til dig selv,

du ærede indbygger, Egyptens datter!*

Sandelig, Nof skal blive til ørken

og blive ødelagt uden indbyggere.*

46:20En meget smuk* kvie er Egypten.

En bremse kommer flyvende fra nord, den kommer.

46:21Også hendes lejetropper i hendes midte

er som tyrekalve.

Ja, selv disse vendte om,

de flygtede sammen,

de holdt ikke stand,

for deres ulykkes dag er kommet over dem,

tiden for deres hjemsøgelse.

46:22Lyden fra hende er som en slange der drager afsted.

Sandelig, med styrke kommer de,

ja, med økser kom de mod hende

ligesom dem der fælder træer.

46:23De hugger hendes skov om*

– det er HERRENS udsagn -

sandelig, den var ikke udsøgt,

sandelig, de var flere end græshopper,

og de var utællelige.

46:24Egyptens datter er blevet virkelig til skamme,*

hun er blevet givet i hænderne på folket fra nord.

46:25Hærskarers HERRE, Israels Gud siger: Se, jeg hjemsøger Amon fra No* og Farao og Egypten, hendes guder og hendes konger; ja, Farao og dem som stoler på ham. 46:26Og jeg giver dem i hænderne på dem som stræber dem efter livet og i Babylons konge, Nebukadnesars hånd og i hans tjeneres hånd. Men derefter, da skal hun bo som i gamle dage – det er HERRENS udsagn.

46:27Men du, frygt ikke,

min tjener Jakob,

og vær ikke rædselsslagen, Israel!

For se, jeg vil frelse dig fra det fjerne

og dit afkom fra deres fangenskabs land,

og Jakob skal vende tilbage

og skal have ro* og være tryg,

og ingen forfærder ham.

46:28Du, min tjener Jakob!* frygt ikke! – det er HERRENS udsagn -

for jeg er med dig.

For jeg vil tilintetgøre alle de folkeslag*

som jeg der har fordrevet dig til,

men dig vil jeg ikke tilintetgøre,

10 og jeg vil tugte dig som det er ret,

men jeg vil på ingen måde lade dig ustraffet.«