11:1Ordet som kom til Jeremias fra HERREN: 11:2»Hør denne pagts ord. Du skal tale dem til Judas mænd og imod Jerusalems indbyggere, 11:3og du skal sige til dem: Sådan siger HERREN Israels Gud: Forbandet være det menneske som ikke vil høre denne pagts ord,* 11:4som jeg befalede jeres fædre den dag jeg førte dem ud af Egyptens land, ud af jernsmelteovnen: Hør min røst og I skal handle efter dem, efter alt hvad jeg befalede jer. I skal være mit folk, og jeg, jeg vil være jeres Gud 11:5for at jeg kan holde den ed som jeg svor til jeres fædre, at give dem et land der flyder med mælk og honning* som på denne dag.«* Jeg svarede: »Amen, HERRE!«

11:6HERREN sagde til mig: »Råb alle disse ord i Judas byer og i Jerusalems gader: Hør denne pagts ord og I skal handle efter dem! 11:7For jeg formanede indtrængende jeres fædre den dag da jeg førte dem op fra Egyptens land, og indtil denne dag har jeg tidligt og ustandseligt advarende* sagt: ›Hør min røst!‹ 11:8Men de hørte ikke og bøjede ikke deres øre; derimod fulgte de hver sit onde hjertes trodsighed. Jeg bragte dem hele denne pagts ord som jeg befalede at de skulle handle efter, men de gjorde det ikke.«

11:9HERREN sagde til mig: »En sammensværgelse har fundet sted blandt Judas mænd og Jerusalems indbyggere. 11:10De er vendt tilbage til deres forfædres overtrædelser, de som afslog at høre mine ord. Og de er også gået efter andre guder for at tjene dem. Israels hus og Judas hus brød min pagt som jeg havde sluttet med deres fædre.

11:11Derfor sådan siger HERREN: Se, jeg bringer over dem en ulykke som de ikke vil være i stand til at undslippe fra. De vil råbe om hjælp til mig, men jeg vil ikke høre på dem. 11:12Så vil Judas byer og Jerusalems indbyggere gå hen og råbe om hjælp til guderne* som de brænder røgelse til.* Men de vil på ingen måde frelse dem når ulykken kommer. 11:13For så mange som dine byer er dine guder, Juda. Så mange som Jerusalems gader er de altre I har opsat til skændslen,* altre til at brænde røgelse til Ba’al.

11:14Men du, gå ikke i forbøn for dette folk,* og opløft hverken klageskrig eller bøn for dem, for jeg vil ikke høre dem til den tid de kalder på mig, tiden for deres ulykke.

 

11:15Hvad vil min elskede i mit hus,*

hun som har onde hensigter?

De er mange, og de frembærer helligt kød fra dig

på grund af din ondskab,* og da jubler du.*

11:16Et grønt oliventræ, smukt i frugt og form,

kaldte HERREN dit navn.

Til lyden af en mægtig raslen

har han sat ild til det,

og dets grene er brækket.

11:17Hærskarers° HERRE, han som plantede dig,* han har talt ulykke over dig på grund af den ondskab som Israels hus og Judas hus gjorde mod sig selv ved at krænke mig, ved at brænde røgelse til Ba’al.«

11:18HERREN kundgjorde mig det, og således vidste jeg det

da han lod mig se deres bedrageriske gerninger.

11:19Men jeg var som et tillidsfuldt lam der bringes hen for at blive slagtet.

Og jeg vidste ikke at de udtænkte planer mod mig:

»Lad os ødelægge træet med dets frugt

og lad os skære ham af fra de levendes land,

så hans navn ikke huskes mere.«

11:20Hærskarers HERRE, som dømmer retfærdigt,

som prøver nyrer og hjerte,

lad mig se din hævn over dem,

når jeg har gjort dig opmærksom på min sag.

 

11:21Derfor, sådan siger HERREN angående mændene i Anatot, de som stræber dig efter livet og siger: »Du skal ikke profetere i HERRENS navn, ellers vil du sandelig dø ved vores hånd!«

11:22Derfor, sådan siger Hærskarers HERRE: »Se, jeg vil hjemsøge dem, de unge mænd vil dø ved sværdet;

deres sønner og deres døtre vil dø af hungersnød. 11:23Der vil ikke blive en rest tilbage af dem, for jeg bringer ulykke over mændene i Anatot i året for deres hjemsøgelse.«