51:1Sådan siger HERREN:

»Se, jeg vækker mod Babylon

og til* indbyggerne fra Leb Kamai*

en ødelæggende vind.*

51:2Og jeg sender fremmede til Babylon, og de skal sprede hende*

og lægge hendes land øde,

fordi de var imod hende* fra alle sider

på ulykkens dag.

51:3Imod ham som spænder, ja, spænder sin bue, lad bueskytten spænde sin bue,*

og imod den som rejser sig op i sin brynje!

Skån ikke hendes unge mænd,

læg band på hele hendes hærskare!

51:4De dødeligt sårede skal falde i kaldæernes land

og de der er gennemboret, i hendes gader.

51:5Men hverken Israel eller Juda er blevet forladt

af sin Gud, af Hærskarers° HERRE,

skønt deres land er fuldt af skyld* over for Israels Hellige.

51:6Flygt ud af Babylons midte

og red hver sit eget liv!°

Omkom ikke i hendes skyld!

For det er hævnens tid for HERREN,*

en godtgørelse* betaler han hende.

51:7Et guldbæger var Babylon i HERRENS hånd,

der gør hele jorden beruset.

Af hendes vin har folkeslagene drukket,

derfor opfører folkeslagene sig som vanvittige.*

51:8Pludselig er Babylon faldet* og knust.

Jamr over hende!

Hent balsam* for hendes smerte,

måske kan hun blive helbredt!«

51:9»Vi ville helbrede Babylon, men hun kunne ikke helbredes.

Forlad hende og lad os drage hver til sit land!

For hendes dom når til himlene

og hæver sig helt til skyerne.

51:10HERREN har bragt vores retfærdighed frem.*

Kom og lad os fortælle i Zion

HERREN, vores Guds gerning!«*

51:11Spids pilene,

fyld koggerne!*

HERREN har vakt

Mediens kongers ånd,*

for hans hensigt* imod Babylon er

at ødelægge hende;

for det er HERRENS hævn,

hans tempels hævn.*

51:12Løft banner imod Babylons mure,

forstærk vagten,

sæt vægtere op,

gør bagholdene klar!

For HERREN både planlægger

og udfører

det som han har talt angående Babylons indbyggere:

51:13»Du som bor ved de mange vande,

rig på skatte,

din ende er kommet, det mål hvor du skal skæres af.«

51:14Hærskarers HERRE har svoret ved sig selv:°

»Sandelig, jeg har fyldt dig med mennesker som græshopper,

og de vil istemme jubelråb over dig!«

51:15Han er jordens skaber ved sin kraft,

verdens grundlægger i sin visdom,

og ved sin indsigt bredte han himlene ud.*

51:16Når han oplader sin røst, bruser vandene i himlene,

og han lader tågeskyer stige op fra jordens ende.

Han gør lyn til regn,

og han lader vind fare ud fra sine forrådskamre.

51:17Ethvert menneske er en tåbe, uden kundskab,

enhver smed er blevet gjort til skamme på grund af et afgudsbillede,

for hans støbte billede er en løgn,

og der er ingen ånd i dem.

51:18De er tomhed,

et latterligt arbejde!

På tidspunktet for deres hjemsøgelse skal de gå til grunde.

51:19Ikke som disse er Jakobs del, for det er ham som har formet det hele,

også stammen som er hans ejendom.

Hærskarers HERRE er hans navn.

51:20»Du var min hammer,*

et krigsvåben,

og med dig smadrede jeg folkeslag,

og med dig ødelagde jeg kongeriger,

51:21og med dig smadrede jeg hest og dens rytter,

og med dig smadrede jeg stridsvogn og dens rytter,

51:22og med dig smadrede jeg mand og kvinde,

og med dig smadrede jeg gammel og ung,

og med dig smadrede jeg ung mand og jomfru

51:23og med dig smadrede jeg hyrde og hans hjord,

og med dig smadrede jeg bonde og hans oksespand,

og med dig smadrede jeg statholdere og fyrster.

51:24Og jeg gengælder Babylon*

og alle Kaldæas indbyggere al deres ondskab

som de har gjort imod Zion, for øjnene af jer

– det er HERRENS udsagn.

51:25Se, jeg er imod dig, du ødelæggende bjerg

– det er HERRENS udsagn -

du der ødelægger hele jorden!

Jeg strækker min hånd ud mod dig,

og jeg vælter dig ned fra klipperne

og gør dig til et udbrændt bjerg.

51:26De skal hverken tage hjørnesten

eller grundsten fra dig.

Sandelig, evige ødemarker skal du blive til*

– det er HERRENS udsagn.

51:27Rejs et banner i landet,

stød i hornet blandt folkeslagene!

Indvie* folkeslag mod hende,

tilkald kongerigerne

Ararat,* Minni, Ashkenaz* mod hende!

Indsæt en general imod hende,

få heste som hårede græshopper* til at drage op!

51:28Indvie folkeslag mod hende:

Mediens konger,

hendes statholdere og alle hendes fyrster

og hele landet under hans herredømme!

51:29Da ryster jorden og vrider sig i smerte,*

for HERRENS planer mod Babylon,

at lægge Babylons land

øde uden en beboer, står fast.

51:30Babylons krigere er holdt op med at kæmpe,

de sidder i fæstningerne.

Deres kraft er udtørret,

de er blevet som kvinder.

De har sat ild til hendes boliger,

hendes slåer er brækket.

51:31Løber løber for at møde løber

og budbringer for at møde budbringer

for så at fortælle Babylons konge

at hans by er indtaget fra hver side.

51:32Også overgangene er blevet besat,

og sivsøerne har de brændt af.

Og krigens mænd er forfærdede.

 

51:33For sådan siger Hærskarers HERRE, Israels Gud:

Babylons datter* er som en tærskeplads

ved den tid man stamper den hårdt.

Endnu en kort tid

så kommer høstens tid for hende.«

51:34»Han fortærede* mig,

Nebukadnesar, Babylons konge rystede mig,*

han satte mig hen som et tomt kar,

han slugte mig som dragen,

han fyldte sin bug med mine lækkerier.

Han skyllede mig væk.

51:35Må volden mod mig og mit kød komme over Babylon!«

skal Zion-beboer sige -

og »mit blod over Kaldæas indbyggere!«

- skal Jerusalem sige.

51:36Derfor sådan siger HERREN:

»Se, jeg fører din sag,

og jeg tager hævn på dine vegne;

jeg tørlægger hendes hav

og lader hendes kilde tørre ud.

51:37Og Babylon skal blive til stendynger,

en bolig for sjakaler,*

til rædsel og til spot* uden en beboer.

51:38Sammen brøler de som unge løver,

knurrer som hunløvernes unger.

51:39Når de er ophedet, arrangerer jeg et drikkegilde for dem

og gør dem beruset,* så de bliver lystige.

Og de skal sove en evig søvn* og ikke vågne igen

– det er HERRENS udsagn.

51:40Jeg vil føre dem ned som vædderlam til slagtning,

som væddere sammen med bukke.

51:41Hvor er Sheshak* blevet indtaget,

og hele jordens lovprisning erobret!*

Hvor er Babylon blevet til rædsel

blandt folkeslagene!*

51:42Havet er steget op over Babylon,

og med dets brusende bølger er hun blevet skjult.

51:43Hendes byer er blevet øde,

et land med tørke og øde marker,*

et land, hvori ingen mand vil bo,

og hvor intet menneskebarn vil drage igennem.*

51:44Jeg hjemsøger Bel* i Babylon,

og jeg tager det han har slugt, ud af hans mund; og folkeslag skal ikke mere strømme til ham.

Også Babylons mur er faldet.

51:45Drag ud fra hendes midte, mit folk!

Red enhver sit eget liv°*

fra HERRENS glødende vrede!

51:46For at jeres hjerte ikke skal blive modløst

og frygte ved rygtet

der høres i landet,

for rygtet kommer i dette år,

og efter det, rygtet i det andet år,

og vold er i landet,

og hersker rejser sig imod hersker.

51:47Derfor se, dage kommer,

da jeg hjemsøger Babylons gudebilleder,

og hele hendes land skal blive til skamme,

og alle hendes dødeligt sårede skal falde i hendes midte.

51:48De skal juble over Babylon,

himmel og jord* og alle

som er i dem,

for fra nord skal ødelæggerne komme til hende*

– det er HERRENS udsagn.

51:49Selv Babylon skal falde,* I Israels dødeligt sårede!

også for Babylon

er hele jordens dødeligt sårede faldet.

51:50I der er undsluppet sværd, gå,

bliv ikke stående!

Husk HERREN fra det fjerne

og tænk på Jerusalem i jeres hjerte!«*

51:51»Vi skammer os, for vi lyttede til skændsel,*

vanære dækker vores ansigter,

for fremmede er kommet imod HERRENS hus’ helligdomme.«

51:52»Derfor se, dage kommer

– det er HERRENS udsagn -

da jeg hjemsøger hendes gudebilleder;

og i hele landet skal en dødeligt såret sukke.

51:53Om så Babylon stiger op til himlen,

og om så hun gør sin befæstede høj uindtagelig,

så skal der fra mig komme ødelæggere til hende

– det er HERRENS udsagn.«

51:54Lyden af skrig fra Babylon,

et stort sammenbrud fra kaldæernes land.

51:55For HERREN er i færd med at ødelægge Babylon

og han gør ende på en høj lyd fra hende.

Ja, deres bølger* bruser som mange vande,

og der kommer en buldrende lyd fra dem.

51:56For over hende, over Babylon, er en ødelægger kommet,

og hendes krigere er blevet fanget*

og deres buer smadret.

For HERREN er en gengældelsens Gud,*

han vil sandelig gengælde.

51:57»Jeg gør hendes ledere og hendes vise berusede,

hendes statholdere og hendes fyrster og hendes krigere,

så de sover en evig søvn

og ikke vågner igen

– det er kongens udsagn,*

Hærskarers HERRE er hans navn.«

 

51:58Sådan siger Hærskarers HERRE:

»Det vidtstrakte Babylons mure

skal fuldstændigt tilintetgøres,

og hendes høje porte skal brænde i ilden.

Og folk skal slide for tomheden,

og folkeslagene for ilden, så de udmattes.«

51:59Det ord som profeten Jeremias befalede Seraja,* søn af Nerija, søn af Makseja, da han drog af sted til Babylon med Sidkija, Judas konge, i det fjerde år af hans regering; Seraja var kvartermester. 51:60Jeremias skrev alt det onde som skulle komme over Babylon, på én bogrulle; alle disse ord, som er skrevet angående Babylon. 51:61Og Jeremias sagde til Seraja: »Når du kommer til Babylon, så skal du se til at du læser alle disse ord højt, 51:62og du skal sige: ›HERRE, du har selv talt mod dette sted at du vil udslette det, at der ikke skal være nogen beboer der, hverken menneske eller dyr. For evige ødemarker skal hun blive til.‹* 51:63Og så snart du er færdig med at læse denne bogrulle højt, skal du binde en sten til den og kaste den ud midt i Eufrat. 51:64Og du skal sige: ›Sådan skal Babylon synke og ikke rejse sig på grund af det onde* som jeg bringer over hende, så de udmattes.‹« Hertil går Jeremias’ ord.