42:1Alle hærcheferne og Johanan, Kareas søn, og Jezanja, Hoshajas søn, og hele folket, fra den mindste til den største, kom 42:2og sagde til profeten Jeremias: »Lad vores indtrængende bøn komme frem for dig,* og gå du i forbøn for os hos HERREN din Gud, for hele denne rest – for vi blev ladt tilbage, få af de mange, som du selv ser os – 42:3at HERREN din Gud vil fortælle os vejen som vi skal gå ad, og det vi skal gøre!« 42:4Og profeten Jeremias sagde til dem: »Jeg hører det, og se, jeg vil bede til HERREN jeres Gud efter jeres ord, og det skal ske, ethvert ord som HERREN svarer jer, vil jeg meddele jer, jeg vil ikke holde et ord tilbage for jer.« 42:5Og de sagde til Jeremias: »HERREN skal være et sandt og troværdigt vidne imod os hvis vi ikke handler sådan, efter hvert et ord som HERREN din Gud sender dig til os! 42:6Hvad enten det er godt eller ondt, HERREN vores Gud, ham som vi sender dig til, hans røst vil vi adlyde for at det må gå os godt, når vi adlyder HERREN vores Guds røst.«

42:7Ved afslutningen af ti dage kom HERRENS ord til Jeremias. 42:8Og han tilkaldte Johanan, Kareas søn, og alle hærcheferne som var hos ham, og hele folket, fra den mindste til den største, 42:9og han sagde til dem: »Sådan siger HERREN, Israels Gud, ham som I har sendt mig til for at bringe jeres indtrængende bøn frem for ham: 42:10Hvis I virkelig bliver boende i dette land, så vil jeg bygge jer op og ikke bryde ned, jeg vil plante jer og ikke rykke op med rod, sandelig, jeg vil fortryde* det onde som jeg vil gøre mod jer.* 42:11Frygt ikke for Babylons konge som I frygter for, frygt ikke for ham – det er HERRENS udsagn – for jeg er med jer for at frelse jer og for at befri jer af hans hånd. 42:12Jeg vil vise jer barmhjertighed så han forbarmer sig over jer og lader jer komme tilbage til jeres jord. 42:13Men hvis I siger: ›Vi vil ikke bo i dette land,‹ – og ikke adlyder HERREN jeres Guds røst,* 42:14idet I siger: ›Nej, sandelig, vi vil tage til Egypten, hvor vi ikke vil se krig og ikke høre lyden af vædderhorn og ikke være sultne efter brød, og der vil vi bo!‹ 42:15så nu, derfor hør HERRENS ord, Judas rest! Sådan siger Hærskarers° HERRE, Israels Gud: Hvis I virkelig sætter jer for at tage til Egypten, og I tager af sted for at bo som fremmede der. 42:16Da skal sværdet, som I er bange for, indhente jer der i Egyptens land, og hungersnøden, som I ængstes for, skal følge jer tæt der i Egypten, og der skal I dø. 42:17Det vil ske at alle de mænd som har sat sig for at komme til Egypten for at bo der som fremmede, de skal dø ved sværdet, ved hungersnøden og ved pesten, og der vil ikke være en overlevende eller en der undslipper af dem, på grund af den ulykke som jeg bringer over dem.*

42:18For sådan siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Ligesom min vrede og min harme er blevet hældt ud over Jerusalems indbyggere, sådan hælder jeg min harme ud over jer når I tager til Egypten. I vil blive til rædsel og til forbandelse og til skam for dem, og I skal ikke se dette sted igen. 42:19HERREN har talt angående jer, Judas rest: Tag ikke til Egypten! Vid med sikkerhed at jeg har advaret jer i dag. 42:20Sandelig, I bedrager jer selv, ja, I har sendt mig til HERREN jeres Gud og sagt: ›Gå i forbøn for os hos HERREN vores Gud! Og alt det som HERREN vores Gud siger, meddel os det, og vi vil gøre det!‹ 42:21Jeg har meddelt jer det i dag, men I har ikke hørt på HERREN jeres Guds røst og på alt det som han sendte mig til jer med. 42:22Og nu skal I vide med sikkerhed, at ved sværdet, ved hungersnøden og ved pesten skal I dø på det sted som I har lyst til at komme til for at bo der som fremmede.«