44:1Det ord som kom til Jeremias angående alle de judæere, som boede i Egyptens land, som boede i Migdol* og i Takpankes* og i Nof og i landet Patros.*:

44:2»Sådan siger Hærskarers° HERRE, Israels Gud: I, ja, I har set al den ulykke som jeg har bragt over Jerusalem og over alle Judas byer. Og se, de er på denne dag en ruinhob,* og ingen bor i dem 44:3på grund af deres ondskab som de gjorde idet de krænkede mig* ved at gå hen og brænde røgelse for at tjene andre guder som de ikke har kendt – de, I og jeres fædre. 44:4Og jeg sendte til jer alle mine tjenere, profeterne – tidligt og ustandseligt sendte jeg – for at sige: ›Gør dog ikke denne vederstyggelighed* som jeg hader!‹ 44:5Men de hørte ikke og bøjede ikke deres øre for at vende om fra deres ondskab og ikke brænde røgelse for andre guder. 44:6Så min harme og vrede blev udgydt og brændte i Judas byer og i Jerusalems gader, og de blev til en ruinhob, til en ødemark som på denne dag.

44:7Og nu, sådan siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Hvorfor gør I en så stor ulykke mod jer selv,° at lade jer udrydde, mand og hustru, spædbarn og diende, af Judas midte, så at der ikke lades en rest tilbage af jer, 44:8ved at krænke mig ved jeres hænders gerninger, ved at brænde røgelse for andre guder i Egyptens land, som I er kommet til for at bo der som fremmede, så at I udsletter jer selv, og så at I er til forbandelse og til vanære blandt alle jordens folkeslag? 44:9Har I glemt jeres fædres onde gerninger og Judas kongers onde gerninger og deres hustruers onde gerninger og jeres egne onde gerninger og jeres hustruers onde gerninger som de gjorde i Judas land og i Jerusalems gader? 44:10Indtil denne dag er de ikke sønderknuste, og de frygter ikke og vandrer ikke efter min lov og mine lovbud, som jeg har sat foran jer og foran jeres fædre.

44:11Derfor, sådan siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Se, jeg retter mit ansigt mod jer til ulykke og for at skære hele Juda af, 44:12og jeg tager Judas rest, de som har rettet deres ansigt mod at drage til landet Egypten for at bo der som fremmede. De skal alle omkomme, i Egyptens land skal de falde for sværdet, ved hungersnøden skal de omkomme, fra den mindste til den største, og ved sværdet og ved hungersnøden skal de dø. Og de skal være en forbandelsesed, til rædsel og til forbandelse og til skændsel.* 44:13Jeg vil hjemsøge dem som bor i Egyptens land, ligesom jeg har hjemsøgt Jerusalem med sværdet, med hungersnøden og med pesten. 44:14Der skal ikke være en undsluppen eller en overlevende blandt Judas rest, – de som kommer for at bo der som fremmede i Egyptens land* – og for så at vende tilbage til Judas land, som de dér længes efter°* at vende tilbage til for at bo dér. For de skal ikke vende tilbage, undtagen dem der er undsluppet.«

44:15Så svarede de Jeremias – alle de mænd som vidste at deres hustruer brændte røgelse for andre guder, og alle kvinderne som stod der, en stor forsamling og hele folket, som boede i Egyptens land i Patros: 44:16»Det ord som du har talt til os i HERRENS navn – vi vil ikke lytte til dig. 44:17For vi vil bestemt gøre efter hvert et ord som er udgået af vores egen mund: At brænde røgelse for himlens dronning, og vi vil udøse drikofre* for hende ligesom vi har gjort – vi og vores fædre, vores konger og vores ledere – i Judas byer og i Jerusalems gader. Vi blev mætte af brød, og vi havde det rigtig godt, og ulykke så vi ikke. 44:18Men siden vi er holdt op med at brænde røgelse for himlens dronning og udøse drikofre for hende, har vi manglet alt, og ved sværdet og ved hungersnøden er vi omkommet. 44:19Når vi brænder røgelse for himlens dronning og udøser drikofre for hende, mon det er uden vores mænd at vi har lavet offerkager for hende for at afbilde hende og så udøse drikofre for hende?«

44:20Da sagde Jeremias til hele folket – imod mændene og imod kvinderne og imod hele folket, de som havde svaret ham*: 44:21»De røgofre* som I har brændt i Judas byer og i Jerusalems gader, I og jeres fædre, jeres konger og jeres ledere og landets folk, har HERREN ikke husket dem og er det ikke gået ham til hjertet? 44:22HERREN kunne ikke længere bære det på grund af jeres onde gerninger, på grund af de vederstyggeligheder* som I har gjort. Og jeres land er blevet til en ruinhob og til rædsel og til forbandelse uden indbygger ligesom på denne dag. 44:23Fordi I har brændt røgelse, og fordi I syndede imod HERREN og ikke adlød HERRENS røst og ikke vandrede efter hans lov° og efter hans lovbud og efter hans vedtægter,* derfor har denne ulykke ramt jer som på denne dag.«*

44:24Så sagde Jeremias til hele folket og til alle kvinderne: »Hør HERRENS ord, hele Juda som er i Egyptens land!

44:25Sådan siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: I og jeres hustruer, I har talt med jeres mund – og med jeres hænder har I udført det – og sagt: ›Vi vil bestemt udføre vores løfter som vi har givet: at brænde røgelse for himlens dronning, og vi vil udøse drikofre for hende.‹ I skal sandelig holde jeres løfter, og I skal sandelig udføre jeres løfter!*

44:26Derfor, hør HERRENS ord, hele Juda, I som bor i Egyptens land: Se, jeg har svoret ved mit mægtige navn – siger HERREN: Mit navn skal ikke længere nævnes i nogen mands mund af Juda, så han siger: ›Så sandt den herre HERREN lever!‹ 44:27Se, jeg våger over* dem til ondt og ikke til godt,* så enhver af Juda som er i Egyptens land, skal omkomme ved sværdet og ved hungersnøden indtil de er tilintetgjort.* 44:28De som undslipper sværd, skal vende tilbage fra Egyptens land til Judas land, et fåtal. Så skal hele Judas rest vide, de som er kommet til Egyptens land for at bo der som fremmede, hvis ord står fast – mine eller deres. 44:29Dette er tegnet for jer – det er HERRENS udsagn – at jeg hjemsøger jer på dette sted for at I skal vide at mine ord mod jer til ondt helt bestemt står fast.

44:30Sådan siger HERREN: Se, jeg giver Farao Hofra,* Egyptens konge, i hans fjenders hånd og i hænderne på dem som stræber ham efter livet,° ligesom jeg har givet Sidkija, Judas konge, i Nebukadnesars hånd, Babylons konge, hans fjende og ham som stræbte ham efter livet.°«