44:1Det ord som kom til Jeremias angående alle judæerne, de som boede i Egyptens land, de som boede i Migdol* og i Takpankes og i Nof og i landet Patros*:

44:2»Sådan siger Hærskarers° HERRE, Israels Gud: I, ja, I har set al den ulykke som jeg har bragt over Jerusalem og over alle Judas byer. Og se, de er denne dag en ruin, og ingen bor i dem 44:3på grund af deres ondskab som de gjorde for at ægge mig til vrede* ved at gå hen og brænde røgelse for at tjene andre guder som de ikke har kendt – de, I og jeres fædre. 44:4Og jeg har sendt til jer alle mine tjenere, profeterne – tidligt og ustandseligt har jeg sendt – for at sige: ›Gør dog ikke denne afskyelighed som jeg hader!‹ 44:5Men de hørte ikke og bøjede ikke deres øre for at vende om fra deres ondskab og ikke brænde røgelse til andre guder. 44:6Så min harme og vrede blev hældt ud og brændte i Judas byer og i Jerusalems gader, og de blev til en ruin, til rædsel som på denne dag.

44:7Og nu, sådan siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Hvorfor gør I en så stor ulykke mod jer selv – at lade jer udslette, mand og hustru, barn og spædbørn, af Judas midte så at der ikke lades en rest tilbage af jer – 44:8ved at ægge mig til vrede ved jeres hænders gerninger, ved at brænde røgelse til andre guder i Egyptens land – som I er kommet til for at bo der som fremmede – så at I udsletter jer selv, og så at I bliver til forbandelse og til spot for alle jordens folkeslag? 44:9Har I glemt jeres fædres onde gerninger og Judas kongers onde gerninger og deres hustruers onde gerninger og jeres egne onde gerninger og jeres hustruers onde gerninger som de gjorde i Judas land og i Jerusalems gader? 44:10Indtil denne dag er de ikke sønderknuste, og de frygter ikke og vandrer ikke i min lov og mine lovbud som jeg har sat foran jer og foran jeres fædre.

44:11Derfor sådan siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Se, jeg retter mit ansigt mod jer til ulykke og for at udslette hele Juda, 44:12og jeg vil tage Judas rest, de som har sat sig for at drage til landet Egypten for at bo der som fremmede. De skal alle blive fortæret, i landet Egypten skal de falde for sværdet, ved hungersnøden skal den mindste til den største rives væk, og ved sværdet og ved hungersnøden skal de dø. Og de skal blive til afsky, til rædsel og til forbandelse og til spot. 44:13Jeg vil hjemsøge dem som bor i Egyptens land, ligesom jeg har hjemsøgt Jerusalem med sværdet, med hungersnøden og med pesten. 44:14Der skal ikke være en der undslipper, eller en overlevende blandt Judas rest,* – de som kommer for at bo der som fremmede i Egyptens land og for at vende tilbage til Judas land, som de længes efter at vende tilbage til for at bo der. Sandelig, de skal ikke vende tilbage, undtagen dem der er undsluppet.«*

44:15Så svarede de Jeremias – alle de mænd som vidste at deres hustruer brændte røgelse til andre guder, og alle kvinderne som stod der, en stor forsamling og hele folket, som boede i Egyptens land i Patros: 44:16»Det ord som du har talt til os i HERRENS navn – vi vil ikke lytte til dig. 44:17For vi vil bestemt gøre efter hvert et ord som er udgået af vores egen mund: At brænde røgelse til himlens dronning og udøse drikofre* til hende, ligesom vi har gjort – vi og vores fædre, vores konger og vores ledere – i Judas byer og i Jerusalems gader. Vi blev mætte af brød, og vi havde det rigtig godt, og ulykke så vi ikke. 44:18Men siden den tid vi er holdt op med at brænde røgelse til himlens dronning og udøse drikofre til hende, har vi manglet alt, og ved sværdet og ved hungersnøden er vi omkommet. 44:19Når vi brænder røgelse til himlens dronning og udøser drikofre til hende, mon det er uden vores mænd at vi har lavet kager til hende for at afbilde hende og udøse drikofre til hende?«

44:20Da sagde Jeremias til hele folket – imod de unge, stærke mænd og kvinderne og imod hele folket, de som havde svaret ham*: 44:21»Røgelsen* som I har brændt i Judas byer og i Jerusalems gader – I og jeres fædre, jeres konger og jeres ledere og landets folk – har HERREN ikke husket det og lagt mærke til det?* 44:22HERREN kunne ikke længere bære det på grund af jeres onde gerninger, på grund af de afskyelige ting som I har gjort. Og jeres land er blevet til ørken og til rædsel og til forbandelse uden indbygger ligesom på denne dag. 44:23Fordi I brændte røgelse, og fordi I syndede imod HERREN og ikke hørte på HERRENS røst og ikke vandrede i hans lov° og hans lovbud og hans vedtægter, derfor har denne ulykke ramt jer som på denne dag.«*

44:24Så sagde Jeremias til hele folket og til alle kvinderne: »Hør HERRENS ord, hele Juda som er i Egyptens land!

44:25Sådan siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: I og jeres hustruer, I har talt med jeres mund – og med jeres hænder har I udført det – og sagt: ›Vi vil bestemt udføre vores løfter som vi har lovet: at brænde røgelse for himlens dronning, og vi skal udøse drikofre til hende.‹ Hold sandelig jeres løfter, og udfør sandelig jeres løfter!

44:26Derfor, hør HERRENS ord, hele Juda, I som bor i Egyptens land: Se, jeg sværger ved mit mægtige navn – siger HERREN: Mit navn skal ikke længere nævnes af noget menneskes mund fra Juda der siger: ›Så sandt min herre HERREN lever!‹* i hele Egyptens land. 44:27Se, jeg våger over* dem til ulykke og ikke til lykke* Og enhver fra Juda som er i Egyptens land, skal fortæres af sværdet og af hungersnøden indtil de er tilintetgjort. 44:28De som undslipper sværd, skal vende tilbage fra Egyptens land til Judas land, et fåtal, og hele Judas rest skal vide – de som er kommet til Egyptens land for at bo der som fremmede – hvis ord der vil blive opfyldt – mine eller deres. 44:29Dette er tegnet til jer – det er HERRENS udsagn – at jeg hjemsøger jer på dette sted for at I skal vide at mine ord til ulykke helt bestemt vil blive opfyldt på jer.

44:30Sådan siger HERREN: Se, jeg giver Farao Hofra,* Egyptens konge, i hans fjenders hånd og i hænderne på dem som stræber ham efter livet, ligesom jeg har givet Sidkija, Judas konge, i Nebukadnesar, Babylons konges hånd, hans fjende og ham som stræbte ham efter livet.«