3:1HERRENS ord kom til mig:

»Hvis en mand skiller sig fra sin hustru,

og hun går fra ham

og bliver en anden mands,

vil han så stadig vende tilbage til hende?*

Vil dette land ikke blive fuldstændig vanhelliget?*

Og du som har horet med mange elskere,

du vil vende tilbage til mig? – Det er HERRENS udsagn. 3:2Se op på de nøgne høje og se!

Hvor er du ikke blevet krænket?

Du sad ved vejene og ventede på dem

som en araber i ørkenen,

og du har vanhelliget landet

med dit hor og din ondskab.

3:3Regnbygerne blev holdt tilbage,

og der fandtes ingen forårsregn,*

men du havde en pande* som en skøge,

du nægtede at skamme dig.

3:4Kaldte du mig ikke for kort tiden siden: ›Min far!

Du var min ungdoms ven!

3:5Vil han for evigt være vred,

vil han for altid nære vrede?‹

Se, sådan sagde du,

men du har gjort alt det onde du var i stand til!«

3:6Mens Josias var konge, sagde HERREN til mig: »Har du set hvad det frafaldne Israel har gjort? Hun gik op på ethvert højt bjerg og ind under ethvert grønt træ, og du horede der. 3:7Jeg sagde: ›Efter hun har gjort alt dette, vil hun vende tilbage til mig.‹ Men hun vendte ikke tilbage, og hendes troløse søster Juda så det.* 3:8Og jeg så at til trods for alle de gange det frafaldne Israel havde brudt ægteskabet* – jeg sendte hende bort* og gav hende hendes skilsmissebrev – frygtede hendes troløse søster Juda ikke, men gik hen og horede ligesom hun. 3:9Ved hendes letfærdige hor vanhelligede hun landet og begik ægteskabsbrud med sten og træer. 3:10Selv ved alt dette vendte hendes troløse søster Juda ikke om til mig af hele sit hjerte, men fortsatte i løgn – det er HERRENS udsagn.«

3:11HERREN sagde til mig: »Det frafaldne Israel har vist sig mere retfærdig end det troløse Juda!

3:12Gå hen og råb disse ord mod nord, og du skal sige:

›Vend om du frafaldne Israel!‹

- Det er HERRENS udsagn.

Jeg vil ikke se på jer i vrede,

for jeg er nådig! – Det er HERRENS udsagn.

Jeg vil ikke være vred for evigt!

3:13Erkend blot din skyld,

at du brød med HERREN din Gud,*

at du har spredt din elskov til fremmede

under ethvert grønt træ,

og min røst har I ikke lyttet til!

- Det er HERRENS udsagn.

3:14Vend tilbage I frafaldne sønner!

- Det er HERRENS udsagn -

for jeg, jeg er jeres herre,

og jeg vil tage jer,

en fra en by

og to fra en slægt,

og jeg vil bringe jer til Zion.

3:15Og jeg vil give jer hyrder efter mit hjerte,

og de skal vogte jer med kundskab og indsigt.

3:16Og når det sker at I bliver talrige og bærer frugt i landet i de dage – det HERRENS udsagn – skal de ikke mere sige: ›HERRENS pagts ark.‹ De vil ikke tænke på den, de vil ikke huske på den de vil ikke spørge efter den, og en anden vil ikke blive lavet. 3:17På dette tidspunkt vil de kalde Jerusalem HERRENS trone,* og alle folkeslag skal samles der til HERRENS navn i Jerusalem,* og de skal ikke længere følge deres genstridige onde hjerte.

3:18I de dage vil Judas hus slutte sig til Israels hus, og sammen vil de komme fra landet i nord til landet som jeg gav i arv til jeres fædre.*

3:19Og jeg, jeg sagde:*

Hvor vil jeg gerne sætte dig blandt sønnerne,

og give dig et dejligt land,*

en herlig arvelod, den allerherligste blandt folkeslagene!

Og jeg sagde: Du skal kalde mig far*

og ikke vende dig væk fra mig!

3:20Sandelig som en kvinde har troløst forladt sin ven,

sådan har I handlet troløst mod mig, Israels hus!

– Det er HERRENS udsagn.«

3:21En røst høres på de nøgne høje,*

gråd, en tryglen fra Israels sønner,*

for de slog ind på afveje:

3:22»Vend om,* I frafaldne sønner!

Jeg vil helbrede jeres frafald.«

»Her er vi, vi kommer til dig,

for du er HERREN vores Gud.*

3:23Sandelig, det er løgn der kommer fra højene,

larmen fra bjergene!

Sandelig, ved HERREN vores Gud

er Israels frelse!

3:24Skændslen fortærede vores fædres slid

fra vores ungdom af;

deres får og geder, deres kvæg,

deres sønner og deres døtre.

3:25Lad os ligge i vores skændsel,

lad vores vanære dække os til,

for mod HERREN vores Gud har vi syndet,

vi og vores fædre,

fra ungdommen af

og indtil denne dag.

Vi adlød ikke HERREN vores Gud.«*