HERREN sender Jeremias til pottemageren
18:1Ordet som kom til Jeremias fra HERREN: 18:2»Rejs dig og gå ned til pottemagerens hus, der vil jeg lade dig høre mine ord!« 18:3Og jeg gik ned til pottemagerens hus og se, han var ved at lave et arbejde på drejeskiven. 18:4Blev karret som han var ved at lave i ler, ødelagt i pottemagerens hånd, begyndte han igen og lavede det til et andet kar, sådan som det var ret i pottemagerens øjne at gøre.
HERREN kan gøre som pottemageren
18:5Og HERRENS ord kom til mig: 18:6»Kan jeg ikke gøre ligesom denne pottemager med jer, Israels hus? – Det er HERRENS udsagn. Se, som leret i pottemagerens hånd sådan er I i min hånd, Israels hus.
18:7Et øjeblik taler jeg angående et folk og angående et kongerige at jeg vil rykke op og bryde ned og ødelægge.* 18:8Og vender dette folk som jeg har talt imod, om fra sin ondskab, vil jeg fortryde den ulykke som jeg havde tænkt at gøre mod det.*
18:9Et andet øjeblik taler jeg angående et folk og angående et kongerige at jeg vil bygge op* og plante. 18:10Men gør det hvad der er ondt i mine øjne, og ikke hører min røst, vil jeg fortryde det gode som jeg har sagt, – det gode jeg ville gøre mod det.
18:11Og nu, sig til mændene i Juda og til indbyggerne i Jerusalem: ›Sådan siger H
ERREN: Se, jeg er ved at forberede en ulykke
imod jer og udtænke en plan
imod jer. Vend om, enhver fra sin onde færd, og gør jeres veje og gerninger gode!‹
* 18:12Men de siger: ›Det er håbløst! For vi vil gå efter vores egne planer og enhver vil gøre efter sit eget onde hjertes forstokkethed.‹
Det forvildede folk
18:13Derfor sådan siger HERREN:
Spørg blandt folkeslagene!
Hvem har hørt ting som disse?
Helt afskyeligt har hun handlet,
Israels jomfru.
18:14Kan Libanons sne forsvinde
fra en klippe på sletten?
Eller kan det kolde, rislende vand
fra det fremmede tørre ud?
18:15Men mit folk har glemt mig.*
Til den falske* brænder de røgelse.
De får dem til at snuble på deres veje,
de ældgamle stier,*
ved at gå ad stier,
en vej der ikke er banet,
18:16ved at gøre deres land til en ødemark
til evig spot.
Enhver der går igennem den, vil forfærdes*
og ryste på hovedet.
18:17Som en østenvind* vil jeg sprede dem
foran fjenden,
med ryggen og ikke med ansigtet vil jeg se på dem*
på deres ulykkes dag.«
Jeremias klager til HERREN over anklagerne
18:18Og de sagde: »Kom, lad os udtænke planer imod Jeremias, for præstens undervisning i loven hører ikke op og heller ikke råd fra den vise eller ord fra profeten. Kom, vi vil slå ham med tungen, lad os ikke give agt på alle hans ord!«
18:19Giv agt HERRE, på mig
og lyt til mine modstanderes røst!
18:20Skal godt gengældes med ondt?
For de har gravet en grav for min sjæl.
Husk at jeg stod for dit ansigt
for at tale godt for dem,
for at bringe din vrede væk fra dem.
18:21Derfor, overgiv deres sønner til hungersnød
og hæld dem ud til sværdets magt,
lad deres kvinder
blive barnløse og enker,
og lad deres mænd blive ramt af døden,
deres unge mænd*
blive dræbt af sværd i krigen!
18:22Skrig skal man høre fra deres huse
når du pludselig bringer en flok over dem,
for de har gravet en grav for at fange mig,
og fælder har de skjult for mine fødder.
18:23Men du HERRE, du kender
alle deres råd om død mod mig.
Tilgiv ikke deres overtrædelse
og udslet ikke deres synder for dit ansigt,
men lad dem snuble for dit ansigt.
Når det er tid for din vrede, da grib ind over for dem!