Hvorfor går det den gudløse godt, HERRE?
12:1Du er retfærdig, HERRE*
når jeg retter anklage mod dig;
alligevel er der domme jeg vil tale med dig om.
Hvorfor lykkes de gudløses vej?
De lever i ro, alle de der handler fuldstændigt troløst.*
12:2Du plantede dem, de slog også rod,
de voksede, de satte endog frugt.
Nær er du i deres mund,
men langt borte fra deres indre.
12:3Men du, HERRE, du kender mig, du ser mig,
du undersøger mit hjerte over for dig.
Træk dem væk som får til slagtning
og hellig dem til den dag de skal dræbes!
12:4Hvor længe skal landet sørge,
og græsset på hver mark visne
på grund af indbyggernes ondskab;
dyr og fugle er revet væk.
For de sagde:
»Han ser ikke vores endeligt!«
HERRENS svar til Jeremias
12:5»Hvis du løber mod fodgængere og de har gjort dig træt,
hvordan vil du så konkurrere med hestene?
I et land med fred føler du dig tryg,
men hvad vil du gøre i Jordans pragt?*
12:6For også din bror og din fars hus,
selv de handler bedragerisk mod dig,
selv de råber af fuld hals efter dig.
Tro ikke på dem
selvom de siger gode ting til dig!
HERREN klager over følgerne af sin dom
12:7Jeg har forladt mit hus,
jeg har forkastet min arvelod,*
jeg har givet min sjæls elskede
i hendes fjenders hånd.
12:8For mig er min arvelod blevet
som en løve i skoven.
Hun har udstødt sit høje råb imod mig,
derfor hader jeg hende.
12:9Er min arvelod for mig som en flerfarvet rovfugl?
Svæver rovfugle rundt over hende?
Gå! Saml alle markens vilde dyr!
Bring dem som føde!
12:10Mange hyrder har ødelagt min vingård,
de har nedtrådt min del,
de har gjort min dejlige del
til en øde ørken.
12:11Man har gjort den til en ødemark,
øde sørger den foran mig,
hele landet er blevet lagt øde
fordi intet menneske havde hjerte for det.«
12:12På alle nøgne høje* i ørkenen
kom ødelæggerne,
for HERRENS sværd fortærer
fra den ene ende af landet til den anden.
Der er ingen fred for alt kød.
12:13De havde sået hvede, men tjørn har de høstet.
De gjorde sig selv syge og fik ikke noget ud af det.
De blev til skamme på grund af deres afgrøder,
på grund af HERRENS glødende vrede.
Ulykke og frelse for Israel og dets naboer
12:14Sådan siger HERREN mod alle mine onde naboer, de som skader den arvelod som jeg gav som ejendom til mit folk, til Israel: »Se, jeg rykker dem op af deres jord,* og Judas hus rykker jeg op af deres midte. 12:15Og det vil ske, efter jeg har rykket dem op, at jeg igen vil vise dem barmhjertighed, og jeg vil bringe dem tilbage, hver til sin arvelod og hver til sit land. 12:16Og det vil ske, hvis de omhyggeligt lærer mit folks veje, at sværge ved mit navn: ›Så sandt HERREN lever,‹ ligesom de lærte mit folk at sværge ved Ba’al, så vil de blive bygget op midt i mit folk. 12:17Men hvis de ikke hører, så vil jeg rykke dette folkeslag op, – rykke op og ødelægge det – det er HERRENS udsagn.«