13:1Sådan sagde HERREN til mig: »Gå og køb til dig selv et lændeklæde af linned* og læg det om dine lænder, men du må ikke lægge det i vand!« 13:2Så købte jeg lændeklædet efter HERRENS ord og lagde det om min lænd.

13:3Da kom HERRENS ord til mig anden gang: 13:4»Tag lændeklædet som du købte, og som er om dine lænder, og rejs dig, gå til Eufrat* og skjul det der i en klipperevne!« 13:5Så gik jeg, og jeg skjulte det ved Eufrat, ligesom HERREN befalede mig. 13:6Da, efter mange dage, sagde HERREN til mig: »Rejs dig og gå til Eufrat, og tag der lændeklædet som jeg befalede dig at skjule der!« 13:7Så gik jeg til Eufrat, og jeg gravede, og jeg tog lændeklædet fra det sted, hvor jeg havde skjult det. Og se, lændeklædet var ødelagt; det var ikke til nogen som helst nytte.

13:8Da kom HERRENS ord til mig: 13:9»Sådan sagde HERREN: Sådan vil jeg ødelægge Judas pragt og det mægtige Jerusalems pragt. 13:10Dette onde folk, de har afslået at høre mine ord. De vandrer i deres hjertes hårdnakkethed, og de går efter andre guder for at tjene dem og lægge sig ned for at tilbede dem. – Lad dem blive som dette lændeklæde, som ikke er til nogen som helst nytte. 13:11For ligesom lændeklædet slutter tæt til menneskets lænder, således sluttede jeg hele Israels hus og hele Judas hus tæt til mig – det er HERRENS udsagn – for at blive mig et folk, et navn, en lovprisning og en ære; men de hørte ikke. 13:12Og du skal tale disse ord til dem:

›Sådan siger HERREN, Israels Gud: Enhver krukke er fyldt med vin!‹ Og de vil sige til dig: ›Ved vi virkelig ikke det, at hver krukke er fyldt med vin?‹ 13:13og du skal sige til dem: ›Sådan siger HERREN: Se, jeg er den som fylder hele dette lands indbyggere og kongerne som sidder på Davids trone, og præsterne og profeterne og alle Jerusalems indbyggere så de bliver berusede. 13:14Jeg vil knuse dem enhver mod sin bror, og fædrene sønnerne sammen, – det er HERRENS udsagn. Jeg vil ikke have medynk, jeg vil ikke skåne, jeg vil ikke føle barmhjertighed der vil afholde mig fra at ødelægge dem.‹«

13:15Hør og lyt,*

vær ikke hovmodig,

for HERREN har talt:

13:16Giv HERREN, jeres Gud, ære før han bringer mørke,

og før jeres fødder snubler på bjergene i tusmørket!

I venter på lys,

og han gør det til en dødsskygge,

gør det til en mørk sky.

13:17Men hvis I ikke vil høre,

græder min sjæl i det skjulte over jeres hovmod,

græder bitterligt, og mit øje løber over med tårer,*

for HERRENS fåreflok er taget til fange.

13:18Sig til kongen og til dronningemoderen:*

»Træd ned, tag plads,

for jeres herligheds krone er kommet ned fra jeres hoveder.

13:19Byerne i Negev er lukket helt ned

uden at nogen kan åbne,

hele Juda er ført i eksil,

ført i eksil fuldstændigt.

 

13:20Løft jeres øjne

og se de som kommer fra nord,

hvor er fåreflokken som var givet til dig,

fårene, dit herlige smykke?

13:21Hvad vil du sige

når han udpeger dem over dig?

Du oplærte dem selv,

dine fortrolige, til at være hoved over dig?*

Vil ikke veer* gribe dig

ligesom hos en kvinde i fødsel?

13:22Og når du siger i dit hjerte:

›Hvorfor er disse ting hændt mig?‹

så er det på grund af din mægtige synd at dine skørter blev blotlagt,

dine hæle blev krænket.

13:23Kan en kushit* skifte sin hud

eller en leopard sine pletter?

Sandelig, så vil I være i stand til at gøre godt,

I som er undervist i at handle ondt.

13:24Jeg vil sprede dem* som avner der farer væk for ørkenvinden.

13:25Dette er din lod,

din tilmålte del fra mig

– det er HERRENS udsagn –

fordi du glemte mig

og stolede på løgnen.

13:26Derfor vil jeg også rive

dine skørter op over dit ansigt,

så din vanære kan ses.

13:27Dit ægteskabsbrud og din vrinsken,

dit bevidst onde hor på højene, på marken -

jeg har set dine afskyeligheder.*

Ve dig, Jerusalem,

du er ikke ren – hvor meget længere endnu vil det vare?«*