15:1HERREN sagde til mig: »Selvom Moses og Samuel* stod foran mig, ville min sjæl ikke vende sig til dette folk.* Send det væk fra mit ansigt og lad dem gå ud! 15:2Og det skal ske, når de siger til dig: ›Hvorhen skal vi gå?‹ Da skal du sige til dem: ›Sådan siger HERREN:

Den som er* til døden – overgives til døden

og den som er til sværdet – til sværdet

og den som er til hungersnød – til hungersnød

og den som er til fangenskab – til fangenskab.‹

15:3Og jeg vil hjemsøge dem med fire ting: – det er HERRENS udsagn – sværdet for at dræbe, og hundene for at slæbe væk, og himlens fugle og jordens vilde dyr for at fortære og for at ødelægge. 15:4Jeg vil gøre dem til en rædsel for alle kongeriger på jorden for Manasses skyld,* Hizkijas søn, Judas konge, for det som han gjorde i Jerusalem.

15:5For hvem vil have medlidenhed med dig, Jerusalem,

og hvem vil klage og trøste dig?

Hvem vil dreje af

og spørge til dit velbefindende?

15:6Du, ja, du forkastede* mig

– det er HERRENS udsagn -

du vendte mig ryggen.

Og jeg strakte min hånd ud mod dig

og ødelagde dig.

Jeg var træt af* at have medlidenhed.*

15:7Jeg spredte dem* ud med en kasteskovl

gennem landets porte.

Jeg gjorde dem barnløse, jeg ødelagde mit folk,

de vendte ikke om fra deres onde veje.

15:8Dets enker blev mig talrigere

end havets sand.

Jeg lod ved middagstid en ødelægger komme over dem

- over den unge mands mor –

og jeg lod en pludselig

ophidselse og frygtelig forfærdelse falde over hende.

15:9Hun visnede, hun der fødte syv;*

hun udåndede sin sjæl,*

hendes sol gik ned mens det endnu var dag,

hun skammede sig og blev til skamme.*

Resten af dem

vil jeg give til sværdet foran deres fjender

– det er HERRENS udsagn.«

15:10Ve mig, min mor!

at du fødte mig,

en diskussionens mand og en stridens mand

for hele landet.

Jeg har ikke lånt ud,

og de har ikke lånt mig;*

alle forbander de mig.

15:11HERREN sagde:

»Har jeg ikke sat dig fri til det gode?

Har jeg ikke fået fjenden til at bønfalde dig*

i ulykkens tid og i lidelsens tid?

15:12Kan man brække jern

- jern fra nord – eller bronze?

15:13Din rigdom og dine skatte vil jeg give til plyndring*

uden købspris -

for alle dine synder og i alle dine områder.

15:14Og jeg vil få dig til at tjene dine fjender

i et land du ikke kender.

For en ild er optændt i min vrede,

imod jer brænder den.«

15:15Du, ja, du ved det

HERRE,

husk mig, og tag dig af mig!

Hævn mig på mine forfølgere!

Riv mig ikke væk i din langmodighed!*

Vid at på grund af dig bærer jeg skam.

15:16Dine ord blev fundet, og jeg spiste dem,

og dine ord blev mig til fryd*

og til glæde for mit hjerte,

for dit navn er nævnt over mig,

HERRE, Hærskarers° Gud.

 

15:17Jeg sad ikke i en munter forsamling

og jublede,

på grund af din hånd sad jeg alene,

for med harme fyldte du mig.

 

15:18Hvorfor er min smerte evig*

og mit sår* ulægeligt? Det vil ikke læges.

Vil du virkelig være over for mig – ligesom en svigefuld bæk,*

som vande man ikke kan være sikker på?

15:19Derfor, sådan siger HERREN:

»Hvis du omvender dig, vil jeg omvende dig

til at stå for mit ansigt,

og hvis du bringer det ædle frem og ikke det tankeløse,

skal du være som min mund.

De skal vende om til dig,

men du skal ikke vende om til dem.

15:20Jeg vil over for dette folk gøre dig

til en uovervindelig mur af bronze.*

De skal kæmpe imod dig,

men de skal ikke kunne overvinde dig,

for jeg er med dig

for at frelse dig og for at udfri dig

– det er HERRENS udsagn.

15:21Jeg vil rive dig ud af de gudløses hånd,

og jeg vil løskøbe dig af voldsmændenes hule hånd.«