15:1HERREN sagde til mig: »Selvom Moses og Samuel* stod for mit ansigt, ville min sjæl ikke vende sig til dette folk.* Send det bort fra mit ansigt, så de går væk! 15:2Og det skal ske, når de siger til dig: ›Hvor skal vi gå hen?‹ Da skal du sige til dem: ›Sådan siger HERREN:

Den som er til døden, overgives til døden,*

og den som er til sværdet – til sværdet,

og den som er til hungersnød – til hungersnød,

og den som er til fangenskab – til fangenskab.‹

15:3Og jeg hjemsøger dem med fire ting: – det er HERRENS udsagn – sværdet, for at dræbe, og hundene, for at slæbe væk, og himlens fugle og jordens dyr, for at fortære og for at udrydde. 15:4Jeg gør dem til skræk for alle kongeriger på jorden for Manasses,* Hizkijas søn, Judas konges skyld, for det som han gjorde i Jerusalem.

15:5For hvem vil have medlidenhed med dig, Jerusalem,

og hvem vil udtrykke medfølelse over for dig?

Hvem vil dreje af

og spørge til dit velbefindende?

15:6Du har selv forkastet mig

– det er HERRENS udsagn -

du vendte mig ryggen,

så jeg strakte min hånd ud mod dig

og ødelagde dig.

Jeg er træt af at fortryde.

15:7Jeg spredte dem med en kasteskovl

i landets porte.

Jeg gjorde dem barnløse, jeg ødelagde* mit folk,

de vendte ikke om fra deres veje.

15:8Dets enker blev mig talrigere

end havets sand.

Jeg lod ved middagstid en ødelægger komme over dem

- over den unge mands mor –

og jeg lod pludselig

skræk og rædsel falde over hende.

15:9Hun sygnede hen, hun der fødte syv;

hun udåndede,

hendes sol gik ned mens det endnu var dag,

hun skammede sig og blev til skamme.

Resten af dem

giver jeg til sværdet foran deres fjender

– det er HERRENS udsagn.«

15:10Ve mig, min mor!

at du fødte mig,

en diskussionens mand og en stridens mand

for hele landet!

Jeg har ikke lånt ud,

og de har ikke lånt mig;

alle forbander de mig.

15:11HERREN sagde:

»Har jeg ikke sat dig fri til at det må gå dig godt?

Har jeg ikke fået fjenden til at bønfalde dig

i ulykkens tid og i nødens tid?

15:12Kan man brække jern

- jern fra nord – eller bronze?

15:13Din rigdom og dine skatte giver jeg til plyndring*

uden købspris

for alle dine synder og i alle dine landområder.

15:14Og jeg vil få dig til at tjene dine fjender

i et land du ikke kender.

For en ild er optændt i min vrede,

imod jer skal den holdes brændende.«

15:15Du ved det selv, HERRE,

husk mig, og tag dig af mig!

Hævn mig på mine forfølgere!

I din langsomhed til vrede* må du ikke rive mig væk!

Erkend at på grund af dig bærer jeg skam!

15:16Dine ord blev fundet, og jeg spiste dem,

og dine ord blev mig til fryd

og til glæde for mit hjerte,

for dit navn er udråbt over mig,

HERRE, Hærskarers° Gud.

 

15:17Jeg sad ikke i et muntert lag

og jublede,

på grund af din hånd sad jeg alene,

for med straffende vrede* fyldte du mig.

 

15:18Hvorfor er min smerte evig

og mit sår ulægeligt? Det vil ikke læges.

Vil du virkelig være over for mig ligesom en svigefuld bæk,

som vande man ikke kan være sikker på?

15:19Derfor, sådan siger HERREN:

»Hvis du vender om vil jeg omvende dig,

for mit ansigt skal du stå;

og hvis du tager det dyrebare ud fra det slette,

skal du være som min mund.

De skal vende om til dig,

men du skal ikke vende om til dem.

15:20Jeg gør dig til en uovervindelig mur af bronze*

over for dette folk.

De vil kæmpe imod dig,

men ikke vinde over dig,

for jeg er med dig

for at frelse dig og for at redde dig

– det er HERRENS udsagn.

15:21Jeg redder dig ud af de gudløses hånd,

og jeg løskøber dig af voldsmændenes hule hånd.«