17:1»Judas synd er skrevet

med en jerngriffel,

med en diamantspids

er den indgraveret på deres hjertes tavle*

og på jeres altres horn,*

17:2ligesom deres børn husker deres altre

og deres Ashera-pæle ved de grønne træer*

på de høje bakker.

17:3Mit bjerg i det åbne land!

Din rigdom, alle dine skatte

giver jeg til plyndring

for dine høje, for synden

i alle dine territorier.

17:4Du vil – endog af dig selv – give slip på din arvelod

som jeg gav dig.

Jeg vil få dig til at tjene dine fjender

i landet som du ikke kender;

for I har optændt en ild i min vrede,

til evig tid vil den brænde.

17:5Sådan siger HERREN:

Forbandet er den mand som stoler på mennesker,

og gør kød til sin arm,

og hvis hjerte fjerner sig fra HERREN.

17:6Han bliver som en busk i ørkenen

og ser ikke når det gode kommer.

Han skal bosætte sig på udtørrede steder i ørkenen, et saltland hvor ingen bor.

17:7Velsignet* er den mand som stoler på HERREN,

og HERREN er hans tillid!

17:8Han bliver som et træ, plantet ved vand,

og ved bækken strækker det sine rødder ud.

Det frygter ikke når heden kommer,

for dets blade er friske.

I tørkens år er det ikke bekymret,

og det ophører ikke med at bære frugt.

17:9Bedragerisk er hjertet,* mere end alt andet,

uhelbredeligt er det.

Hvem kan forstå det?

17:10Jeg er HERREN, den der ransager hjertet,*

den der prøver nyrer*

og giver enhver efter hans færd,

efter frugten af hans gerninger.*

17:11En agerhøne ruger, men den lægger ikke æg,

sådan er den der skaffer sig rigdom, men ikke på retmæssig vis;

midt i sine dage må han forlade det,

og ved hans endeligt vil han være en tåbe.

17:12Herlighedens trone,

højtliggende fra begyndelsen,

stedet for vores helligdom!

17:13Israels håb,* HERRE!

Alle der forlader dig bliver til skamme -

de der går bort fra mig vil blive skrevet i jorden –

for de har forladt kilden med levende vand, HERREN.«*

17:14Helbred mig, HERRE, og jeg bliver helbredt!

Frels mig, og jeg bliver frelst,

for du er min lovsang.

17:15Se, det er dem der hele tiden siger til mig:

»Hvor er HERRENS ord?

Lad det komme!«

17:16Hvad mig angår, pressede jeg dig ikke for at være hyrde,*

og dagen med uhelbredelig sygdom* har jeg ikke begæret,

du ved det. Hvad der er kommet over mine læber,

det er foran dit ansigt.

17:17Vær ikke til rædsel for mig,

du er min tilflugt på den onde dag!

17:18Lad mine forfølgere blive til skamme, men lad ikke mig blive til skamme!

Lad dem blive rædselsslagne,

men lad ikke mig blive rædselsslagen!

Bring den onde dag over dem,

knæk dem i et dobbelt sammenbrud!

17:19Sådan sagde HERREN til mig: »Gå, og du skal stå i folkets sønners port, som Judas konger kommer ind ad, og som de går ud ad, og i alle Jerusalems porte. 17:20Og du skal sige til dem: ›Hør HERRENS ord, Judas konger og hele Juda og alle Jerusalems indbyggere, de som kommer gennem disse porte!

17:21Sådan siger HERREN: Giv agt på jeres sjæle og bær ikke en byrde på sabbatsdagen, så I bringer den ind gennem Jerusalems porte! 17:22I må ikke bringe en byrde ud fra jeres huse på sabbatsdagen og I må ikke udføre noget som helst arbejde! I skal holde sabbatsdagen hellig som jeg befalede jeres fædre! 17:23Men I har ikke hørt og ikke bøjet jeres øre, men gjort jeres nakke stiv* for ikke at høre og for ikke at tage imod tugt. 17:24Og det skal ske, hvis I virkelig hører på mig – det er HERRENS udsagn – så I ikke bringer en byrde gennem denne bys porte på sabbatsdagen og holder sabbatsdagen hellig, ikke udfører noget som helst arbejde på den, 17:25så skal der gennem denne bys porte komme konger og fyrster, de som sidder på Davids trone, de som farer afsted i stridsvogn og med heste, de og deres fyrster, Judas mænd og Jerusalems indbyggere; og denne by skal bebos for evigt. 17:26Og de skal komme fra Judas byer og fra Jerusalems omegne, fra Benjamins land, fra lavlandet, fra bjerglandet og fra Negev, idet de bringer brændoffer, slagtoffer og afgrødeoffer og røgelse – og de som bringer et takoffer – i HERRENS hus. 17:27Men hvis I ikke hører på mig og holder sabbatsdagen hellig og ikke bærer en byrde når I kommer gennem Jerusalems porte på sabbatsdagen, så vil jeg sætte ild til dens porte, og den skal fortære Jerusalems paladser og ikke slukkes.‹«