Sofar irettesætter Job på det kraftigste
11:1Da svarede Sofar fra Na’ama:
11:2»Skal de mange ord ikke besvares
eller skal en snaksalig have ret?
11:3Skal dine tomme taler bringe mænd til tavshed;
og skal du spotte uden at blive ydmyget?
11:4Du siger: ›Min belæring er ren;
og jeg er pletfri i dine øjne!‹
11:5Men gid Gud ville tale
og åbne sin mund mod dig;
11:6kundgøre dig visdommens hemmeligheder;
ja, give dig dobbelt indsigt
så du kan forstå at Gud vil tilgive dig noget af din overtrædelse!
11:7Kan du udforske Guds dybder,
eller kan du udforske den Almægtiges grænse?
11:8Så høj som himlen, hvad vil du gøre?
Dybere end dødsriget, hvad forstår du?
11:9Længere end jorden er dens mål
og bredere end havet.
11:10Hvis han farer forbi, spærrer inde
og kalder sammen til dom, hvem kan hindre ham?
11:11For han kender de falske mænd
han ser uretfærdighed, og vil han ikke agte på det?
11:12Kan en tomhjernet få forstand,
kan et vildæsels føl blive født som menneske?
Omvender du dig, Job, vil dit liv blive lykkeligt!
11:13Hvis du vender dit hjerte til ham
og breder dine hænder ud imod ham;
11:14- hvis der er ondskab i din hånd, da fjern det
og lad ikke uret bo i dine telte, -
11:15ja, da kan du uden skam løfte dit ansigt,
og du kan stå fast og ikke frygte.
11:16Ja, du vil glemme din lidelse,
du vil huske den som vand der svinder bort.
11:17Dit liv bliver lysere end middagssolen,
mørket bliver som den lyse morgen.
11:18Og du kan være tryg, for der er håb;
du skal se dig omkring og trygt lægge dig.
11:19Du kan lægge dig til hvile, og ingen vil skræmme dig;
og mange vil søge din gunst.
11:20Men de ugudeliges øjne udmattes,
de har ingen tilflugtssted;
deres håb er at opgive ånden.«