32:1Da holdt disse tre mænd op med at svare Job, fordi han i egne øjne var retfærdig.* 32:2Og Elihu, søn af Barak’el fra Buz,* af Rams* slægt blev rasende.* På Job blev han rasende fordi han gjorde sig selv° mere retfærdig end Gud,* 32:3og på hans tre venner blev han rasende, fordi de ikke kunne finde et svar, og alligevel dømte Job skyldig.* 32:4Elihu havde ventet på* at Job blev færdig med talen, for de var ældre i alder end ham. 32:5Da Elihu så at de tre mænd ikke havde noget svar at komme med, blev han rasende.

32:6Da svarede Elihu, Barak’els søn, fra Buz:

»Jeg er i en ung alder,

og I er ældre mænd,

derfor holdt jeg mig ængsteligt tilbage, og jeg var bange for

at oplyse jer om min viden.*

32:7Jeg tænkte: ›Lad alderen tale,

og lad de mange år formidle* visdom!‹

32:8Dog, ånden,° den er i mennesket,

og den Almægtiges åndedræt* giver dem indsigt.

32:9Det er ikke de ældste som er vise,

og heller ikke de gamle der forstår hvad der er ret.

32:10Derfor siger jeg: ›Hør på mig,

også jeg vil oplyse jeg om min viden.‹

 

32:11Ja, jeg ventede* på jeres ord,

lagde øre til jeres indsigt*

indtil I fik tænkt jer frem* til ordene.

32:12Jeg har været meget opmærksom på at forstå jer,

men se, der var ingen

som kunne bevise at Job tog fejl.

Svare på hans tale kunne ingen af jer.

32:13Sig nu ikke: ›Vi har fundet visdom,

Gud skal gendrive ham, ikke et menneske!‹

32:14Men han har ikke fremlagt* sagen for mig,

og jeg vil ikke svare ham med jeres ord.

32:15De er grebet af rædsel,* de kunne ikke længere svare,

ordene er blevet borte for dem.

32:16Skal jeg vente fordi de ikke taler,

fordi de står der, og ikke svarer længere?

32:17Også jeg for min del vil give mit svar.

også jeg vil oplyse jer om min viden.

32:18For jeg er fuld af ord,

ånden°* i mit indre* trænger sig på.

32:19Se, mit indre er som vin der ikke er åbnet for,

som nye sække der er ved at sprænges.

32:20Lad mig tale så jeg kan få luft;

jeg vil åbne mine læber og svare.

32:21Jeg vil ikke tage parti for nogen,*

og jeg vil ikke smigre noget menneske,

32:22for jeg forstår mig ikke på at smigre,

for min skaber ville hurtigt tage mig væk.*