32:1Da holdt disse tre mænd op med at svare Job, fordi han i egne øjne var retfærdig.* 32:2Og Elihu, søn af Barak’el fra Buz,* af Rams slægt blev rasende.*. På Job blev han rasende fordi han gjorde sig selv° mere retfærdig end Gud,* 32:3og på hans tre venner blev han rasende, fordi de ikke kunne finde et svar, men alligevel dømte Job skyldig.* 32:4Men Elihu havde ventet på at Job blev færdig med sit indlæg, for de andre var ældre end ham. 32:5Da Elihu så at der ikke var noget svar i de tre mænds taler, blev han rasende.

32:6Da svarede Elihu, Barak’els søn, fra Buz:

»Jeg er i en ung alder,

men I er ældre mænd,

derfor holdt jeg mig frygtsomt tilbage, og jeg var bange for

at dele min forståelse.

32:7Jeg tænkte: ›Lad alderen tale,

og lad de mange år kundgøre visdom!‹

32:8Dog, ånden,° den er i mennesket,

og den Almægtiges åndedræt* skal give dem indsigt.

32:9Det er ikke de mange som er vise,

eller de gamle der forstår hvad der er ret.

32:10Derfor siger jeg: ›Hør på mig,

også jeg vil dele min forståelse.‹

32:11Da jeg ventede på jeres ord,

lagde jeg øre til jeres indsigt

indtil I fik tænkt jer frem til ordene.

32:12Og jeg har forsøgt at forstå jer,

men se, der var ingen

som kunne bevise at Job tog fejl.*

Ingen kunne svare på hans tale, 32:13medmindre I siger: ›Vi har opnået visdom:

Lad Gud gendrive ham, og ikke et menneske!‹

32:14Men han har ikke fremlagt sagen for mig,

og jeg vil ikke svare ham med jeres ord.

32:15De er blevet forfærdede, de kunne ikke længere svare,

ordene er blevet borte for dem.

32:16Jeg ventede på dem. Men fordi de ikke taler,

fordi de stod og ikke svarede længere,

32:17vil jeg også svare med mit bidrag,

også jeg vil dele min forståelse,

32:18for jeg er fuld af ord,

ånden°* i mit indre* trænger sig på.

32:19Se, mit indre er som vin der ikke er åbnet for,

som nye sække der er ved at sprænges.

32:20Lad mig tale så jeg kan få luft;

jeg vil åbne mine læber og svare.

32:21Jeg vil ikke tage parti for nogen,*

og jeg vil ikke smigre noget menneske,

32:22for jeg forstår mig ikke på at smigre,

for min skaber ville hurtigt tage mig væk..*