Job klager over menneskets elendighed
14:1En mand, født af en kvinde,
lever en kort tid, fuld af uro.
14:2Som en blomst folder han sig ud, men visner,
han flygter som en skygge og bliver ikke stående.
14:3Dog over en sådan har du åbnet dine øjne,
og du bringer mig for retten sammen med dig.
14:4Kan der komme en ren af en uren?
Ikke én!
14:5Når hans dage er bestemt,
og hans måneders tal fastsat hos dig,
og når du har sat grænser han ikke kan overskride,
14:6så se væk fra ham, og han har ro;
så kan han glæde sig som en daglejer over sin dag.
14:7For et træ er der håb,
hvis det bliver skåret ned, så skyder det igen,
og dets skud udebliver ikke.
14:8Selv når dets rod i jorden er gammel,
og dets rodskud i jorden dør;
14:9ved duften af vand sætter det skud
og sætter grene ligesom en plante.
14:10Men en mand dør og ligger der i støvet;
et menneske opgiver ånden, og hvor er han?
14:11Vand forsvinder fra havet,
og en flod tørrer ud og er tørlagt.
14:12Sådan lægger et menneske sig og står ikke op igen;
så længe der er en himmel, vågner de ikke op,
og de vækkes ikke af deres søvn.
Job ser intet håb i døden og efter døden
14:13Gid du ville skjule mig i dødsriget,
beskytte mig indtil din vrede har vendt sig,
sætte en tidsfrist for mig og huske mig igen.
14:14Når en mand dør, kommer han så til live igen?
Alle mine krigstjenestes dage ville jeg vente
til min afløsning kom.
14:15Du skulle kalde og jeg ville svare dig;
du ville længes efter dine hænders værk.
14:16For nu du tæller mine skridt,
vogter du så ikke på min synd?
14:17Forseglet i en pung er min synd,
og du har dækket min overtrædelse til.
14:18Dog, et bjerg der styrter sammen, smuldrer,
og en klippe flytter sig fra sit sted.
14:19Vand udhuler sten,
dets strømme skyller løs jord bort,
og du gør menneskets håb til intet.
14:20Du besejrer ham for evigt, og han går bort.
du ændrer hans ansigt og lader ham gå.
14:21Bliver hans sønner æret, han ved det ikke,
og bliver de ringeagtet, han bemærker det ikke.
14:22Kun hans eget legeme mærker smerte,
og hans sjæl sørger over sig selv.«