42:1Så svarede Job HERREN:

42:2»Jeg ved at du formår alt,

og ingen plan er umulig for dig.

42:3Hvem er det der tilslører råd uden forstand?

Dog talte jeg, men jeg fattede intet,

det var for forunderligt for mig, jeg forstod intet.

42:4Hør nu og jeg vil tale,

jeg vil spørge dig, og du må svare mig.

42:5Jeg hørte et rygte om dig,

men nu har jeg set dig med egne øjne.

42:6Derfor trækker jeg mine ord tilbage, og jeg fortryder

i støv og aske«.

42:7Da HERREN havde talt disse ord til Job, sagde HERREN til Elifaz fra Teman: »Jeg er vred på dig og på dine to venner, for I har ikke talt sandt om mig som min tjener Job. 42:8Tag nu 7 tyre og 7 væddere for jer selv og gå så til min tjener Job, og I skal bringe et brændoffer for jer selv, og Job, min tjener, skal gå i forbøn for jer, for ham vil jeg bønhøre og ikke straffe jer for jeres skændsel, for I har ikke talt sandt om mig som min tjener Job.« 42:9Da gik Elifaz fra Teman og Bildad fra Shua og Sofar fra Na’ama, og gjorde som Gud HERREN havde sagt til dem, og HERREN bønhørte Job.

42:10HERREN vendte Jobs trængsel, da han gik i forbøn for sine venner. Og HERREN gav Job alt, hvad han havde haft dobbelt igen. 42:11Alle hans brødre og alle hans søstre og alle som kendte ham fra tidligere, kom til ham, de spiste brød sammen med ham i hans hus, og de viste ham medfølelse, og de trøstede ham i al hans lidelse, som HERREN havde bragt over ham, og de gav ham hver en kesita og hver en guldring. 42:12Og HERREN velsignede Jobs liv herefter mere end i begyndelsen, og han fik 14.000 får og 6.000 kameler og 1.000 spand okser og 1.000 æselhopper. 42:13Og han fik 7 sønner og 3 døtre. 42:14Den første kaldte han Jemima, den anden Kesia og den tredje Keren-Happuk, 42:15og der fandtes ingen kvinder så smukke som Jobs døtre i hele landet, og deres far gav dem en arvelod blandt deres brødre. 42:16Job levede yderligere 140 år, og han så sine børn og børnebørn i fire slægtled. 42:17Job døde gammel og mæt af dage.