42:1Da svarede Job HERREN:

42:2»Jeg ved at du formår alt,

og ingen plan er umulig for dig.

42:3›Hvem er den der skjuler råd uden forstand?‹*

Sandelig, jeg har udtalt mig om ting jeg ikke forstod,*

ting der var for forunderlige for mig til at jeg kunne kende dem.

42:4Hør dog, og jeg vil tale,*

jeg vil spørge dig, og belær du mig!*

42:5I den mundtlige fortælling har jeg hørt om dig,

og nu har mit øje set dig.*

42:6Derfor opgiver jeg, og jeg finder trøst*

over støv og aske«.*

42:7Derpå, efter at HERREN havde talt disse ord til Job, sagde HERREN til Elifaz fra Teman: »Min vrede flammer op* imod dig og dine to venner, for I har ikke talt det der er sandt om mig som min tjener Job. 42:8Og nu, tag syv tyre og syv væddere for jer selv og gå til min tjener Job, og I skal ofre brændofre for jer, og Job, min tjener, skal gå i forbøn for jer, for ham vil jeg tage imod, at jeg ikke skal handle med jer efter jeres tåbelighed,* for I har ikke talt sandt om mig ligesom min tjener Job.«

 

42:9Da gik Elifaz fra Teman og Bildad fra Shua og Sofar fra Na’ama hen og gjorde som Gud HERREN havde sagt til dem, og HERREN tog imod Job.

42:10HERREN vendte Jobs livssituation* da han gik i forbøn for sine venner.* Og HERREN øgede alt hvad Job havde haft, til det dobbelte. 42:11Alle hans brødre og alle hans søstre og alle som kendte ham fra tidligere, kom til ham, og de spiste brød sammen med ham i hans hus, viste ham medfølelse* og trøstede ham over al det onde som HERREN havde ladet komme over ham. De gav ham hver én kesita* og hver en guldring. 42:12HERREN velsignede Jobs sidste levetid mere end hans første, og han fik 14.000 får og 6.000 kameler og 1.000 spand okser og 1.000 æselhopper.* 42:13Og han fik syv sønner og tre døtre. 42:14Han kaldte den første Jemima, den anden Kesia og den tredje Keren-Happuk. 42:15Og der fandtes ikke så smukke kvinder som Jobs døtre i hele landet, og deres far gav dem en arvelod midt iblandt deres brødre.

 

42:16Job levede derefter 140 år, og han så sine børn og børnebørn, fire slægtled. 42:17Job døde, gammel og mæt af dage.*