Job er enig i at Gud er retfærdig, men forstår ikke at han handler ens med skyldige og uskyldige
9:1Da svarede Job:
9:2»Jeg ved sandelig godt at det er sådan.
Hvordan kan et menneske få ret over for Gud?
9:3Hvis man har lyst til at føre sag imod ham,
vil man ikke kunne svare ham én ud af tusind gange.
9:4Han er vis af hjertet og mægtig i styrke,
hvem kan gøre sig hård over for ham*
og forblive uskadt?
9:5Han er den som flytter bjerge, men de ved det ikke,
som vælter dem i sin vrede.
9:6Han får jorden til at ryste i sin grundvold,
og dens søjler skælver.
9:7Han taler til solen, og den står ikke op,
og for stjernerne sætter han segl.
9:8Han alene spænder himlen ud,
og han træder på havets bølger.
9:9Han skaber Løven, Orion og Syvstjernen* og sydhimlens stjernebilleder.
9:10Han gør store ting som ingen kan udforske,
forunderlige ting der ikke er tal på.*
9:11Når han går forbi mig, så ser jeg det ikke,
han fortsætter forbi, men jeg bemærker ham ikke.
9:12Når han snupper noget, hvem kan bringe det tilbage?
Hvem kan sige til ham: ›Hvad er det du gør?‹
9:13Gud holder ikke sin vrede tilbage,
under ham må Rahabs hjælpere bøje sig.
9:14Hvor meget mindre kan så jeg svare ham,
vælge mine ord over for ham.
9:15For selvom jeg har ret, vil jeg ikke kunne svare ham,
men må bede min dommer om nåde.
9:16Selvom jeg havde råbt til ham, og han svarede mig,
ville jeg ikke kunne tro at han lagde øre til min røst.
9:17Han knuser* mig i stormen
og giver mig talrige sår uden grund.*
9:18Han giver mig ikke mulighed for at trække vejret,
men mætter mig med bitterhed.
9:19Hvis det drejer sig om magt, er han stærk, se bare!
Men hvis det drejer sig om retten, hvem kan stævne mig? 9:20Selvom jeg har ret, vil mine ord dømme mig skyldig.
Jeg er fuldkommen,* men han dømmer mig skyldig. 9:21Jeg er fuldkommen,
jeg kan ikke genkende mig selv,
jeg ønsker ikke at leve længere!
9:22Det kommer ud på ét, derfor siger jeg:
›Fuldkommen eller skyldig, han er den der gør ende på det.‹
9:23Når en flodbølge pludselig bringer død,
spotter han de uskyldiges fortvivlelse.
9:24Landet overgives i den ugudeliges hånd,
han fratager dommere deres dømmekraft
Hvis ikke det er ham, hvem er det så?
Job klager over at det er umuligt at få ret hos Gud
9:25Mine dage er hurtigere end en løber,
de flygter bort
uden at have set noget godt.
9:26De farer afsted som sivbåde,
som en ørn der styrter ned over sit bytte.
9:27Når jeg tænker: Jeg vil glemme min fortvivlelse,*
jeg vil holde op med at vise sorg, jeg vil være glad!
9:28så må jeg frygte alle mine smerter.
Jeg ved at du ikke frikender mig.
9:29Jeg bliver skyldig.*
Hvorfor skal jeg så slide til ingen nytte?
9:30Om jeg så vaskede mig med tøsne
og rensede mine hænder med sæbe,
9:31ville du alligevel dyppe mig i skidtet,
så mine klæder ville væmmes ved mig.
9:32For han er ikke et menneske som jeg at jeg kan svare ham,
at vi kan gå sammen for retten.
9:33Der er ikke nogen voldgiftsmand mellem os
som kan mægle mellem os
9:34Ville han blot fjerne sin kæp fra mig
og rædslen for ham ikke overvælde mig!
9:35Jeg vil tale og ikke frygte ham,
for jeg er ikke sådan i mig selv.