Job er enig i at Gud er retfærdig, men forstår ikke at han handler ens med skyldige og uskyldige
9:1Da svarede Job:
9:2»Jeg ved sandelig godt at det er sådan.
Hvordan kan et menneske have ret over for Gud?
9:3Hvis man har lyst til at føre sag imod ham
vil man ikke kunne svare ham én ud af tusind gange.
9:4Han er vis af hjertet og mægtig i styrke,
hvem kan trodse ham og forblive uskadt?
9:5Han er den som flytter bjerge uden at de bemærker det,
idet han vælter dem i sin vrede.
9:6Han får jorden til at ryste i sine grundvolde,
og dens søjler skælver.
9:7Han taler til solen, og den står ikke op,
og for stjernerne sætter han segl.
9:8Han alene spænder himlen ud,
og han træder på havets bølger.
9:9Han skaber Løven, Orion og Syvstjernen og sydhimlens stjernebilleder.
9:10Han gør store ting som ingen kan udforske,
forunderlige ting der ikke er tal på.
9:11Se, han går forbi mig, og jeg ser det ikke,
han farer forbi, men jeg bemærker ham ikke.
9:12Se, han griber fat, hvem kan hindre ham?
Hvem kan sige til ham: ›Hvad er det du gør?‹
9:13Gud holder ikke sin vrede tilbage,
under ham må Rahabs hjælpere bøje sig.
9:14Hvor meget mindre kan jeg svare ham,
vælge mine ord over for ham.
9:15For selvom jeg har ret, vil jeg ikke kunne svare ham,
men må bede min dommer om nåde.
9:16Selvom jeg råbte til ham, og han svarede mig,
ville jeg ikke kunne tro at han lagde øre til min røst.
9:17Han knuser mig i stormen
og giver mig talrige sår uden grund.
9:18Han tillader mig ikke at trække vejret,
men mætter mig med bitre erfaringer.
9:19Hvis det drejer sig om magt, om styrke, siger han: ›Se her!‹
men når det drejer sig om retten: ›Hvem vil stævne mig?‹
9:20Selv om jeg har ret, vil min mund dømme mig skyldig.
Jeg er uden skyld, men han dømmer mig skyldig.
9:21Jeg er uden skyld,
jeg kender ikke mig selv,
jeg ønsker ikke at leve længere!
9:22Det kommer ud på ét, derfor siger jeg:
›Uskyldig eller skyldig, han er den, der udsletter.‹
9:23Når en plage pludselig bringer død
spotter han de uskyldige med fortvivlelse.
9:24Jorden lægges i ugudeliges hænder,
han tildækker dens dommeres ansigt.
Hvis ikke det er ham hvem er det så?
Job klager over at det er umuligt at få ret hos Gud
9:25Mine dage er hurtigere end en løber,
de flygter bort uden at have set noget godt.
9:26De farer afsted som sivbåde,
som en ørn der styrter ned over sit bytte.
9:27Når jeg siger: ›Lad mig glemme min klage,
lad mig glatte mit ansigt, lad mig være glad‹,
9:28må jeg frygte mine lidelser.
Jeg ved at du ikke frikender mig.
9:29Jeg er skyldig,
hvorfor skal jeg så slide forgæves?
9:30Om jeg så vaskede mig med sne
og rensede mine hænder i lud,
9:31ville du alligevel dyppe mig i en grøft,
så mine klæder ville væmmes ved mig.
9:32For han er ikke et menneske som jeg at jeg kan svare ham,
at vi kan gå sammen for retten.
9:33Der er ikke nogen voldgiftsmand mellem os
som kan lægge sin hånd på os begge.
9:34Ville han blot fjerne sin kæp fra mig
og hans rædsel ikke overvælde mig!
9:35Lad mig tale og ikke frygte ham,
for sådan er jeg ikke.