Den retfærdige hånes mens den ugudelige er tryg
12:1Da svarede Job:
12:2»I sandhed,* ja, I er folket,
og med jer uddør visdom!
12:3Også jeg har forstand,
° som I,
jeg står ikke tilbage for jer,
og hvem ved ikke dette?
12:4Genstand for en vens latterliggørelse – det er jeg:
›Han som råbte til Gud, og han svarede ham!‹
Genstand for latterliggørelse er den retfærdige og ulastelige!*
12:5Foragt for ulykke er i den sorgløses tanker,
blot et stød til den vaklendes fod.
12:6Voldsmænd har deres telte i fred,
i sikkerhed er de som provokerer* Gud,
den som bringer gud i sin hånd.
HERREN styrer suverænt alt efter sin vilje
12:7Men spørg dog dyrene, de kan undervise* dig,
og himlens fugle, de kan fortælle dig det.
12:8Eller tal til jorden, den kan belære dig,
eller havets fisk, de kan oplyse dig!
12:9Hvem ved ikke alt dette,
at det er HERRENS hånd som har dannet disse.
12:10For i hans hånd er sjælen
° af alt levende
og hele menneskehedens livsånde.
°*12:11Skal øret ikke prøve ordene
ligesom ganen smager på sin mad?
12:12Hos de gamle er visdom,
og høj alder giver indsigt.
12:13Hos ham er visdom og styrke,
hos ham er råd og indsigt.*
12:14Ja, han river ned, men der bygges ikke op,
han lukker i over et menneske, men der åbnes ikke op.
12:15Ja, han holder vandene tilbage, så de tørrer ud.
Han slipper dem løs, og de ødelægger jorden.
12:16Hos ham er styrke og indsigt,*
i hans magt er både den der farer vild, og den der fører vild.
12:17Han er den som fører rådgivere barfodet bort
og gør dommere til tåber.*
12:18Han løser kongers bælte
og binder lændeklæde om deres lænder.
12:19Han er den som fører præsterne barfodet bort,
og de gamle støtter styrter han.
12:20Han fratager de betroede evnen til at tale,
og han tager dømmekraften fra de ældste.
12:21Han øser foragt ud over fyrster,*
og han løser de stærkes bælte.*
12:22Han er den som åbenbarer det uudgrundelige fra mørket,
og han bringer dødsskygge* frem i lyset.
12:23Han gør folkeslagene mægtige, og han lader dem gå til grunde,
han spreder folkeslagene, og han leder dem.
12:24Han tager forstanden
°* fra folkets ledere i landet,
og han lader dem flakke om i en gold ørken* uden vej.*
12:25De famler sig frem i mørket* hvor der ikke er lys,
og han lader dem rave rundt som berusede.