I sin fjerde tale lovpriser Elihu Guds storhed
36:1Elihu fortsatte med at svare:
36:2»Vær tålmodig med mig lidt endnu, så skal jeg belære dig,
for her er endnu en tale om Gud.
36:3Jeg vil bringe min kundskab langt borte fra,*
og jeg vil yde retfærdighed fra min skaber.
36:4For sandelig, mine ord er ikke løgn,
en fuldkommen,* fuld af kundskab,* er hos dig.
36:5Se, Gud er mægtig, og han ringeagter ikke nogen.
Han er mægtig i forstandens kraft.
36:6Han lader ikke en ugudelig bevare livet,*
men skaffer de lidende ret.
36:7Han vender ikke sine øjne væk fra retfærdige,
men han sætter dem på tronen med konger,
og de ophøjes for evigt.* 36:8Hvis de bliver lagt i lænker,
bliver fanget i lidelsens reb,
36:9da forkynder han dem deres gerninger og deres overtrædelser,
at de ophøjer sig selv.*
36:10Han åbner deres ører for tugten*
og siger at de skal vende sig bort fra uretfærdighed.
36:11Hvis de da vil høre og tjene ham,
ender deres dage i lykke
og deres år i velbehag,*
36:12men hvis de ikke vil høre, da skal de omkomme ved et kastespyd
og udånde uden kundskab.
36:13De af hjertet gudløse nærer vrede,
de råber ikke om hjælp* når han binder dem.
36:14Deres sjæl dør hen i ungdommen,
og deres liv ender som tempelskøgernes.
36:15Han redder den lidende i hans lidelse
og åbner i undertrykkelsen hans ører.
36:16Endog drager* han dig gennem trængslens åbning ud til et vidtstrakt sted hvor der ingen begrænsninger er,
og til hvile ved dit bord der er fyldt med fede retter.
36:17Men du er fyldt af dom over den ugudelige,
og dom og retfærdighed holder dig fangen.
36:18For vreden, den er for at du ikke skal lokkes til spot;
og lad ikke en stor løsesum forføre dig!
36:19Mon dit råb om hjælp kan ordne det så du undgår trængsel,
eller kan alle dine kraftanstrengelser?
36:20Du skal ikke længes efter natten
for at føre folk op fra deres sted.*
36:21Tag dig i agt, vend dig ikke til uret,
for den kan du komme til at vælge på grund af lidelsen.
36:22Se, Gud er ophøjet ved sin styrke.*
Hvem er en lærer som han?
36:23Hvem kan anvise ham hans vej,*
og hvem kan sige: ›Du har øvet uret?‹*
36:24Husk på at du skal berømme hans gerning*
som folk synger om.*
36:25Hele menneskeheden har set den,
mennesket kan betragte den på lang afstand.
36:26Se, Gud er stor,* og vi kan ikke kende ham
og antallet af hans år er uransagelige!
36:27For han trækker dråber af vand op,
og de siver gennem tågen ned som regn
36:28som skyerne lader øse ned
og dryppe på masser af mennesker.
36:29Mon dog nogen forstår udbredelsen af hans skyer,
tordenskraldene fra hans hytte?*
36:30Se, han spreder sit lys over den
og dækker havets rødder.
36:31Ja, ved dem dømmer han folkene;*
og ved dem giver han mad i overflod.
36:32Ved sine håndflader skjuler han lyset
og befaler over det hvem det skal ramme.
36:33Dets tordenskrald forkynder om ham,
også kvæget om at han drager op.