I er elendige trøstere!
16:1Da svarede Job:
16:2»Jeg har hørt meget som dette.
Elendige trøstere, det er hvad I alle er!
16:3Er det slut med ord i den ånd,
°*
eller hvad provokerer dig til at svare?
16:4Lad også mig tale ligesom jer!
Hvis I
° havde været i mit
° sted,
ville jeg have valgt de mest udsøgte ord til jer,
og jeg ville have rystet på hovedet over jer.
16:5Jeg ville have styrket jer med mine ord,
og min læbers medfølelse ville blive tilbage.
Job klager over at Gud er blevet hans fjende
16:6Når jeg taler, bliver min smerte ikke lettet,
men lader jeg være, hvordan går den da væk?
16:7Men nu har han virkelig udmattet mig!
Du fjernede hele min omgangskreds!
16:8og så greb du fat i mig. Det er blevet et vidne,
og min udmagrede krop har rejst sig imod mig og vidner for mit ansigt.
16:9Hans vrede har sønderrevet mig, og han fortsatte med at angribe mig,
han skar tænder imod mig.
Min fjende skærper nu sine øjne* mod mig.
16:10De har spærret munden op mod mig,
hånende har de slået mig på kinden,
sammen ophidser de hinanden mod mig.
16:11Gud har udleveret mig til en forbryder
og kastet mig i hænderne på ugudelige.
16:12Jeg var tryg, men så rystede han mig,
han greb fat i min nakke og knuste mig.
Han stillede mig op som sin skydeskive.*
16:13Hans pile* kommer imod mig fra alle sider,
han gennemborer mine nyrer, han skåner ikke.
Han hælder min galde ud på jorden.
16:14Han giver mig det ene åbne brud efter det andet,
han løber imod mig som en kriger.
16:15Jeg har syet en sæk over min hud
og jeg har lagt mig med al min styrke i støvet.
16:16Mit ansigt blusser af gråd,
og over mine øjenlåg ligger dybt mørke,
16:17skønt der ingen vold er i mine hænder,
og min bøn er ren.*
Mit vidne er i himlen
16:18›Jord, dæk ikke mit blod til,
og lad der ikke være nogen plads til mit skrig om hjælp!‹
16:19Også nu, se, i himlen er mit vidne,*
mit hovedvidne er i det højeste!
16:20Mine venner håner mig.*
Mine øjne ser til Gud med tårer.
16:21Han skal forsvare* en mand over for Gud,
som en menneskesøn*forsvarer sin ven.
16:22For der går nogle få år endnu.
Den vej jeg ikke kan vende tilbage fra,* vil jeg da gå!«