I er elendige trøstere!
16:1Da svarede Job:
16:2»Jeg har hørt meget som dette.
Elendige trøstere er I alle!
16:3Er det slut med luftige ord,
eller hvad provokerer dig til at svare?
16:4Lad også mig tale ligesom jer!
Hvis I havde været i mit sted
da ville jeg sætte fine ord sammen til jer,
og jeg ville ryste på hovedet over jer.
16:5Jeg ville styrke jer med min mund,
og mine læbers medfølelse ville jeg ikke holde tilbage.
Job klager over at Gud er blevet hans fjende
16:6Taler jeg, bliver min smerte ikke lettet,
og lader jeg være, hvad lindring får jeg af det?
16:7Ja, nu har han udmattet mig.
Du har udryddet alle mine nærmeste!
16:8Du greb mig, det blev som et vidnesbyrd mod mig,
og min magerhed har rejst sig imod mig og vidner imod mig.
16:9Hans vrede sønderriver mig, og han forfølger mig,
han skærer tænder imod mig,
min fjende skærper sine øjne mod mig.
16:10De har spærret munden op mod mig,
med beskyldninger har de slået mig på kinden,
alle har de slået sig sammen mod mig.
16:11Gud udleverer mig til en uretfærdig
og styrter mig i hænderne på de ugudelige.
16:12Jeg levede i ro, og han knækkede mig,
han greb fat i min nakke og slog mig i stykker,
og han stillede mig op for sig som skydeskive.
16:13Hans skytter omringer mig,
han kløver mine nyrer uden barmhjertighed,
han hælder min galde ud på jorden.
16:14Han giver mig det ene åbne brud efter det andet,
han løber imod mig som en kriger.
16:15Jeg har syet en sæk over min hud,
jeg har stukket mit horn i støvet.
16:16Mit ansigt er rødt af gråd,
og over mine øjenlåg ligger dødsskyggen.
16:17Ingen vold er på mine hænder,
og min bøn er ren.
Mit vidne er i himlen
16:18Jord, dæk ikke mit blod til,
og lad der ikke være noget hvilested for mit skrig!
16:19Også nu, se, mit vidne er i himlen,
og mit vidne er i det højeste!
16:20Mine venner spotter mig,
mine øjne ser med tårer til Gud.
16:21Han vil tale menneskets sag med Gud
som en menneskesøn beder for sin ven.
16:22For der går nogle år,
så vil jeg gå ad en vej jeg ikke vender tilbage til.«