I sin anden tale forsvarer Elihu Guds retfærdighed
34:1Elihu forsatte med at svare:
34:2»Hør, I vise, min tale,
I forstandige, vend jeres ører til mig.
34:3For øret prøver ordene,
som ganen smager på maden.
34:4Lad os vælge for os selv hvad der er ret.
Lad os sammen forstå hvad der er godt.
34:5For Job sagde: ›Jeg er retfærdig,
men Gud har tilsidesat min ret.
34:6Om min ret er jeg tvunget til at lyve,
mit uhelbredelige sår skyldes ikke overtrædelse.‹
34:7Hvem er en mand som Job?
Han drikker jo spot som vand,
34:8og han rejser i selskab med dem som øver uret,
og er det for at vandre sammen med ugudelige folk?
34:9For han sagde: ›Det gavner ikke en mand
når han finder behag hos Gud.‹
34:10Derfor, I mænd som har forstand, hør på mig!
Det være langt fra Gud at være ond
og fra den Almægtige at være uretfærdig,
34:11for han gengælder mennesket efter dets gerning
og lader en mand finde sin egen sti.
34:12Ja, i sandhed, Gud handler ikke ondt,
og den Almægtige fordrejer ikke retten.
34:13Hvem har indsat ham over jorden,
og hvem har overladt hele verden til ham?
34:14Hvis han tænkte over det
og ville tage sin ånd og sit åndedræt tilbage,
34:15da ville alle mennesker på samme tid udånde,
og mennesket blive til støv igen.
34:16Hvis du har indsigt, så hør nu rigtig godt efter dette
og læg ører til fremførelsen af min tale!
34:17Kan en der hader ret, også styre,
eller vil du dømme den retfærdige, den mægtige skyldig?
34:18Vil man sige til en konge: ›Du onde tåbe!‹
eller ›Din forbryder!‹ til fyrster?
34:19Men det er jo ham, som ikke tager hensyn til stormænd
og ikke sætter den rige over den fattige,
for de er alle hans hænders værk.
34:20På et øjeblik dør de, og midt om natten rystes et folk,
og de forgår; de magtfulde går bort,
men ikke ved menneskelig magt.
34:21For hans øjne er over menneskets veje,
og han ser alle dets skridt.
34:22Der er intet mørke og intet mulm
så de som øver uret, kan skjule sig der.
34:23For han fastsætter ikke en ny dato for et menneske
til at møde Gud i retten.
34:24Han knuser de magtfulde uden at skulle udforske dem,
og han sætter andre i deres sted.
34:25Derfor lægger han mærke til deres gerninger,
og han ændrer alt i løbet af en nat så de bliver knust.
34:26Som forbrydere straffer han dem
i fuld offentlighed
34:27fordi de veg bort fra ham
og ikke gav agt på alle hans veje,
34:28for at bringe den ringes skrig ind for ham
så han kunne lytte til de undertryktes skrig.
34:29Når han skaffer ro hvem vil da dømme ham skyldig?
Når han skjuler sit ansigt hvem kan da se ham?
– Hvad enten det gælder et folk eller et enkelt menneske –
34:30han gør en gudløs mand til konge og straffer et genstridigt folk
34:31For til Gud kan han da sige:
›Jeg har fået nok, jeg vil ikke handle ondt.
34:32Bortset fra hvad jeg selv kan se, skal du vejlede mig.
Hvis jeg har gjort uret, vil jeg ikke fortsætte med det.‹
34:33Er det på dine vilkår at han skal gengælde fordi du er afvisende?
For du skal selv vælge og ikke jeg,
og hvad ved du om at meddele noget?
34:34Folk med forstand vil sige til mig
- selv en vis mand, der hører på mig -:
34:35›Job taler ikke med kundskab,
og hans ord er uden indsigt.‹
34:36Åh, min far,
lad Job blive prøvet til det yderste på grund af sine svar, ligesom onde mænd,
34:37fordi han øger sin synd med oprør
Han klapper i hænderne iblandt os
og fremsiger sine mange ord imod Gud.«