34:1Elihu forsatte så med at svare: 34:2»Hør, I vise, min tale, I forstandige, vend jeres ører til mig. 34:3For øret prøver ordene, som ganen smager på maden. 34:4Lad os vælge retten, lad os sammen forstå hvad der er godt. 34:5For Job sagde: ›Jeg har ret, men Gud har tilsidesat min ret. 34:6Om min ret må jeg lyve. mit uhelbredelige skudsår skyldes ikke et oprør.‹ 34:7Hvem er den mand som Job der drikker spot som vand 34:8og er på rejse i selskab med dem som øver uret, og på vandring sammen med ugudelige folk? 34:9For han sagde: ›Det gavner ikke en mand når han finder behag hos Gud.‹

34:10Derfor, I mænd som har hjerte for det, hør på mig! Det ligger langt fra Gud at være ugudelig og fra den Almægtige at være uretfærdig, 34:11for han gengælder et menneske efter dets gerning og lader en mand finde sin egen sti. 34:12Ja, sandelig, Gud handler ikke ugudeligt og den Almægtige fordrejer ikke retten. 34:13Hvem har indsat ham over jorden? Og hvem har anbragt hele jorden? 34:14Hvis han ville lægge sit hjerte i det og ville koncentrere sin Ånd og sit åndedrag om det, 34:15da måtte alle legemer udånde, og mennesket blive til støv igen.

34:16Hvis der er indsigt – hør nu rigtig godt efter dette og læg ører til lyden af min tale! 34:17Ville en der hader ret, kunne styre, eller ville du erklære den Mægtige Retfærdige ugudelig? 34:18Ville man sige til en konge: ›Ondsindede menneske!‹ eller ›Ugudelige‹ til den adelige? 34:19Det er ham, som ikke tager hensyn til embedsmænd, og ikke sætter den rige over den fattige, for de er alle hans hænders værk. 34:20De dør på et øjeblik, og midt om natten rystes et folk og forgår; de mægtige går bort, men ikke ved magt. 34:21For hans øjne er over hver mands veje, og han ser alle hans skridt. 34:22Der er intet mørke og intet mulm til at skjule dem der øver uret. 34:23For han behøver ikke længere at pålægge en mand at gå til Gud i retten. 34:24Han knuser de mægtige uden at skulle udforske dem og han sætter andre i deres sted. 34:25Derfor kender han deres gerninger og han kan ændre natten så de bliver knust. 34:26Han slår dem blandt de ugudelige på et synligt sted. 34:27fordi de veg fra ham og ikke satte sig ind i alle hans veje, 34:28for at bringe den ringes skrig ind for ham, og elendiges skrig skulle han lytte til. 34:29Når han skaffer ro, hvem vil da gøre ham til en ugudelig? Når han skjuler sit ansigt, hvem kan da stirre på ham – hvad enten det er et folk eller et enkelt menneske? – 34:30så en gudsfornægter ikke skal regere, og folket fanges i fælden. 34:31For til Gud kan han da sige: ›Jeg har fået nok, jeg vil ikke handle galt. 34:32Uden at jeg kan se det, skal du vejlede mig. Hvis jeg har gjort uret, vil jeg ikke fortsætte med det.‹ 34:33Er det mon af hensyn til dig at han gengælder, fordi du har vraget ham? For du skal selv vælge og ikke jeg, og hvad ved du om at meddele noget? 34:34Folk med hjerte skal tale til mig og mænd med visdom, de skal høre på mig: 34:35›Job taler ikke med forstand, og hans ord er ikke sagt i klogskab‹. 34:36O gid Job måtte prøves fuldt ud på grund af hans svar blandt onde mænd, 34:37fordi han øger sin synd med oprør. Han klapper i hænderne iblandt os og fremsiger mange ord imod Gud.«