Elihus anden tale
34:1Elihu fortsatte med at svare:
34:2»Hør, I vise, mine ord!
I forstandige, vend jeres ører til mig!
34:3For øret prøver ordene,
som ganen smager for at spise.
34:4Lad os afgøre for os selv hvad der er ret,
lad os sammen forstå hvad der er godt!
34:5For Job sagde: ›Jeg er retfærdig,*
men Gud har fjernet min ret.*
34:6Skal jeg lyve om min ret?
Mit uhelbredelige sår skyldes ikke overtrædelse!‹
34:7Hvem er en mand som Job?
Han drikker jo hån som vand,*
34:8og han rejser i selskab med forbrydere.*
Men er det for at vandre sammen med ugudelige folk?
34:9For han sagde: ›Det gavner ikke en mand
når han finder behag hos Gud.‹*
34:10Derfor, I mænd som har forstand,
° hør på mig!
Det være langt fra Gud at handle i ugudelighed
og fra den Almægtige at gøre uret,
34:11for han gengælder mennesket efter dets gerning
og lader en mand finde sin egen sti.
34:12Men, i sandhed, Gud kan ikke dømmes skyldig,
og den Almægtige fordrejer ikke retten.*
34:13Hvem har indsat* ham over jorden,
og hvem har overladt hele verden til ham?
34:14Hvis han tænkte over det
°*
og ville tage sin ånd* og sit åndedræt tilbage,*
34:15da ville alt kød* på samme tid udånde,
og mennesket ville vende tilbage til støv igen.
34:16Hvis du har indsigt, så hør dette,
læg opmærksomt øre til fremførelsen af min tale!
34:17Men kan en der hader ret,* styre,
eller vil du dømme den retfærdige, den mægtige, skyldig?*
34:18Vil man sige til en konge: ›Du gudløse tåbe!‹*
eller ›Din forbryder!‹ til fornemme?
34:19Men det er jo ham som ikke tager parti for ledere*
og ikke sætter den fornemme over den fattige,*
for de er alle hans hænders værk.
34:20På et øjeblik dør de, og midt om natten rystes et folk,
og de forgår; de magtfulde* går bort,
ikke ved menneskelig magt.
34:21For hans øjne er over menneskets veje,
og han ser alle dets skridt.
34:22Der er intet mørke og intet dybt mørke
til at skjule sig i dér for dem som øver uret.*
34:23For han fastsætter ikke et tidspunkt for et menneske
til at skulle møde Gud i retten.
34:24Han knuser de magtfulde uden efterforskning,
og han sætter andre i deres sted.
34:25Fordi han kender deres gerninger,
styrter han dem om natten, og de bliver knust.
34:26Som forbrydere straffer han dem
i fuld offentlighed,
34:27fordi de vendte sig væk fra ham.
De gav ikke agt på* alle hans veje,
34:28at bringe den fattiges* skrig ind for ham
så han kunne lytte til de hjælpeløses* skrig.
34:29Skaffer han ro, hvem vil da dømme ham skyldig?*
Skjuler han sit ansigt,* hvem kan da iagttage ham?*
Han er over både et folk og over et enkelt menneske,
34:30så ikke et gudløst menneske bliver konge, så der ikke er fælder for folket.*
34:31Men sig til Gud:
›Jeg har holdt ud, jeg vil ikke handle ondt igen.*
34:32Bortset fra hvad jeg selv kan se,*
skal du undervise mig.
Hvis jeg har gjort uret,* vil jeg ikke fortsætte med det.‹
34:33Er det på dine vilkår at han skal gengælde,* fordi du afviser?
Men du skal selv vælge, ikke jeg,
og hvad ved du? Tal!
34:34Forstandige mænd siger til mig
og en vís mand, der hører på mig:
34:35›Job taler ikke med kundskab,
og hans ord er uden indsigt.*
34:36Åh, Job bliver prøvet til det yderste
på grund af sine svar, ligesom onde mænd.
34:37For han øger sin synd med overtrædelse,
i vores midte klapper han i hænderne
og siger rigtig mange ord til Gud‹«