Job klager i sin ottende tale over social uretfærdighed
24:1Hvorfor, når tiderne ikke er skjult for den Almægtige,
ser de der kender ham, ikke hans dage?
24:2De flytter markskel,
de stjæler en flok får og geder og vogter dem.
24:3De jager de faderløses æsler bort,
tager enkens okse i pant.
24:4De fører de nødlidende bort fra vejen,
landets fattige må alle sammen skjule sig.
24:5Se, som vildæsler i ørkenen
drager de ud til deres arbejde,
idet de søger efter føde,
selv ødemarken giver dem brød til deres børn.
24:6På den åbne mark samler de hans foder,
de indsamler de sidste druer* i den ugudeliges vingård.
24:7Nøgne ligger de om natten uden tøj,
og uden dække for kulden.
24:8De bliver gennemblødt af bjergenes regnskyl,
uden et shelter må de klynge sig til klippen.
24:9De river en faderløs fra mors bryst,
og fra den fattige tager de pant.
24:10Nøgne må de gå omkring uden tøj,
og sultne bærer de neg.
24:11Mellem rækkerne presser de olivenolien,
de træder vinperserne mens de tørster.
24:12Fra byen stønner de døende,
og de gennemborede sjæle råber om hjælp,
og Gud anklager dem ikke for fejl.*
24:13Det er dem der gør oprør mod lyset,
de kender ikke til* hans veje
og bliver ikke på hans stier.
24:14Ved daggry står morderen op
for at dræbe den fattige og nødlidende,
og om natten er han som en tyv.
24:15Ægteskabsbryderens øje venter på tusmørket og siger:
›Intet øje ser mig‹,*
og han dækker ansigtet til.
24:16I mørket bryder han ind i husene.
Om dagen lukker de sig inde,
de kender ikke lyset.
24:17For morgenen er for dem alle sammen som et dybt mørke,
for enhver af dem kender til* rædsler i dybt mørke.
Social vold vil blive straffet
24:18Det går lige så let som at flyde med strømmen,
forbandet bliver deres jordstykke i landet,
han drejer ikke ind på vejen til vingårdene.
24:19Tørke såvel som hede fjerner sneens vand,
ligesom dødsriget
° dem der synder.
24:20Moderlivet glemmer ham,
maddikerne synes han smager godt,
han huskes ikke længere,
og uretten blev brudt som træ.
24:21Han er ond mod den ufrugtbare der ikke føder,
og mod enken handler han ikke godt.
24:22Gud holder de mægtige i live med sin magt.
Han rejser sig og så kan den mægtige ikke stole på sit liv.
24:23Han giver ham sikkerhed, og det kan han støtte sig til;
og hans øjne er rettet mod deres veje.
24:24De ophøjer sig selv for en kort tid, og så er de ikke mere,
de bringes ned, samles sammen som alle andre,
og som toppen af aks skæres de af.
24:25Hvis det ikke er sådan, hvem kan da gøre mig til en løgner
og gøre mine ord til intet?«