Job klager i sin ottende tale over social uretfærdighed
24:1Hvorfor, når tiderne ikke er skjult for den Almægtige,
skuer* de der kender ham, ikke hans dage?
24:2De flytter markskel,
de stjæler en hjord og vogter den.
24:3De faderløses æsler jager de bort,
tager enkens okse i pant.
24:4De fører de fattige bort fra vejen,
landets elendige* må alle sammen skjule sig.
24:5Ja, som vildæsler i ørkenen
drager de ud til deres arbejde,
idet de søger efter føden,
selv ødemarken giver dem brød til deres børn.
24:6På marken høster de hans foder,
de indsamler de sidste druer* i den ugudeliges vingård.
24:7Nøgne ligger de om natten uden tøj,
og uden dække for kulden.
24:8De bliver gennemblødt af bjergenes regnskyl,
uden et shelter må de klynge sig til klippen.
24:9De river en faderløs fra mors bryst,
og fra den elendige tager de pant.
24:10Nøgne må de gå omkring uden tøj,
og sultne* bærer de neg.
24:11Mellem rækkerne presser de olivenolien,
de træder vinperserne mens de tørster.
24:12Fra byen stønner de døende,
og de gennemborede sjæle
° råber om hjælp,
men Gud anklager dem ikke for en ugerning.*
24:13Det er dem der gør oprør mod lyset,
de kender ikke dets veje
og bliver ikke på dets stier.
24:14Ved det første tusmørke står morderen op
for at slå den elendige og fattige ihjel,*
og om natten er han som en tyv.
24:15Og ægteskabsbryderens øje venter på tusmørket og siger:
›Intet øje bemærker mig‹,*
og han dækker ansigtet til.
24:16I mørket bryder han ind i husene.
Om dagen lukker de sig inde,
de kender ikke lyset.
24:17For morgenen er for dem alle sammen som en dødsskygge,*
ja, enhver af dem kender* dødsskyggens pludselige rædsler.*
Social vold vil blive straffet
24:18Hastigt flyder han med strømmen,
forbandet bliver deres jordstykke i landet,
han drejer ikke ind på vejen til vingårdene.
24:19Tørke såvel som hede fjerner sneens vand,
ligesom dødsriget
° fjerner dem der har syndet.
24:20Livmoderen glemmer ham,
maddiken synes han smager godt,
han huskes ikke længere,
og uretten* blev brudt som træ.
24:21Han er ond mod den ufrugtbare der ikke føder,
og mod enken handler han ikke godt.
24:22Gud holder de mægtige i live med sin magt.
Han rejser sig men så kan den mægtige ikke stole på sit liv.
24:23Han giver ham sikkerhed, og det kan han støtte sig til;
men hans øjne er rettet mod deres veje.
24:24De ophøjer sig selv for en kort tid, og så er de ikke mere,
de bringes ned, som alle andre samles de sammen,
og som toppen af aks skæres de af.
24:25Hvis det ikke er sådan, hvem kan da gøre mig til en løgner
og gøre mine ord til intet?«