Elifaz’ tredje tale med anklager mod Job
22:1Da svarede Elifaz fra Teman:
22:2»Kan en mand være til gavn for Gud?*
For kan en der har indsigt, være til gavn for ham?
22:3Har den Almægtige glæde af at du er retfærdig,
eller er det en gevinst for ham at du gør dine veje fuldkomne?
22:4Er det mon på grund af din gudsfrygt
°* at han anklager
* dig
og møder op sammen med dig for retten?
22:5Er din ondskab ikke mangfoldig,
og er der ingen ende på din skyld?
22:6For du tog pant af dine brødre uden grund,
og du tog klæderne af de nøgne.
22:7Du gav ikke den udmattede vand at drikke,
og du holdt brød tilbage fra den sultne.
22:8Men den mand der er stærk, han har jorden,
og den der er respekteret, han bor på den.
22:9Enker sendte du tomhændet bort, og faderløses styrke blev knust.*
22:10Derfor er der fælder rundt om dig,
og pludselig rædsel,* gør dig skrækslagen,*
22:11eller et mørke så du ikke kan se,
og en vandflod dækker dig.
Gud rammer de uretfærdige
22:12Er Gud ikke så høj som himlen?
Se på de højeste stjerner, for de er højt oppe!
22:13Du siger: ›Hvad ved Gud?
Kan han dømme gennem en mørk sky?‹
22:14Skyerne er et skjulested for ham så han ikke ser noget,
og på himmelhvælvingen vandrer han omkring.*
22:15Vil du holde dig til den ældgamle sti
som mænd fulde af ondskab* trådte?*
22:16De som blev grebet i utide,
hvis fundament* blev skyllet væk af floden?*
22:17De sagde til Gud: ›Gå væk fra os!‹
Hvad kan den Almægtige gøre for dem?
22:18Og det var ham der havde fyldt deres huse med godt!
Men de ugudeliges råd er fjernt fra mig!*
22:19De retfærdige ser det og glæder sig;
og den uden skyld* håner* dem.
22:20Sandelig, vores modstandere er udryddet,
og deres overflod har ilden fortæret!
Elifaz opfordrer Job til omvendelse
22:21Bliv dog forsonet* med ham
og hold fred!
Derved vil dit udbytte* blive godt!
22:22Tag dog imod vejledning
° fra hans mund,
læg dig hans ord på hjerte!
22:23Hvis du vender om til den Almægtige, vil du blive bygget op!
Du skal holde uret* langt væk fra dit telt!
22:24Læg det ægte guld i støvet
og Ofir-guldet blandt wadiens sten!
22:25Den Almægtige vil være dit pureste guld
og dit reneste sølv!
22:26For da vil du fryde dig over den Almægtige,
og du vil løfte dit ansigt til Gud.
22:27Du vil bønfalde ham, og han vil høre dig,*
og du vil indfri dine løfter.
22:28Beslutter du dig i en sag, vil det lykkes for dig,
og på dine veje skinner lyset.
22:29Når mennesker bliver ydmyget, vil du sige: ›Bliv ophøjet!‹
Han frelser den med nedslåede øjne.
22:30Han redder endog den der ikke er uskyldig,
ja, han vil blive reddet ved dine hænders renhed.«