Elihu fortsætter sine tale til Job
33:1Men nu, lyt dog, Job, til min tale,
og alle mine ord skal du lægge øre til!
33:2Se dog, jeg har åbnet min mund,
min tunge taler i min mund.
33:3Mine ord kommer fra et oprigtigt hjerte,*
og de meddeler* ærligt kundskaben fra mine læber.*
33:4Guds ånd
°* har dannet mig,
og den Almægtiges åndedræt* holder mig i live.
33:5Hvis du kan, giv mig svar,
fremlæg argumenterne direkte for mig,* træd du blot frem!
33:6Ja, jeg er jo som din mund over for Gud,*
af ler er også jeg blevet klemt ud.
33:7Se, en mægtig rædsel* for mig skal ikke forfærde* dig,
og jeg vil heller ikke lægge noget hårdt pres på dig.
Elihu forkaster Jobs påstand om sig selv og Gud
33:8Dog, du sagde i mit påhør,
og jeg hørte ordene tydeligt:
33:9›Jeg er ren,* uden overtrædelse,{H Job 7,21; 13,23.}
jeg er pletfri, og jeg har ingen skyld.*
33:10Alligevel finder han anklagepunkter mod mig,
han regner mig for sin fjende.*
33:11Han lægger mine fødder i blokken*
og vogter på alle mine stier.‹
33:12Nej dette har du altså ikke ret i, vil jeg svare dig,
for Gud er større end et menneske.*
33:13Hvorfor går du i rette med ham
fordi han ikke svarer på alle menneskets ord?*
33:14For Gud taler på én måde,
og så på en anden, men man bemærker det ikke.*
33:15I drømme, i et nattesyn,
når en dyb søvn falder over folk
mens de slumrer på sengen,*
33:16da åbenbarer han et budskab for mennesker*
og forsegler* det med en advarsel* til dem
33:17for at få et menneske til at holde op med en handling,
og han skærer hovmodet bort hos en mand.
33:18Han skåner hans sjæl
° for graven
*
og hans liv for at ende for et kastespyd.*
33:19Han tugtes* med smerter på sit leje
og en konstant pine i knoglerne,
33:20så han i sit liv væmmes ved brød
og hans sjæl
° ved lækker mad.
33:21Hans kød sygner hen så det ikke kan ses,
og hans knogler stikker ud, før kunne de ikke ses.*
33:22Hans sjæl nærmer sig graven*
og hans liv dem der bringer død.
Gud udfrier, han betaler løsesummen
33:23Hvis der ved siden af ham er en engel,
°*
en talsmand,* én ud af tusinde,
til at meddele et menneske hvad der er det rette for ham,
33:24og han viser ham nåde og siger:
›Befri ham* fra at gå ned i graven!
Jeg har fundet en løsesum!‹*
33:25Hans legeme bliver da stærkere end i ungdommen,
han får sin ungdoms dage tilbage.
33:26Han beder* til Gud, og han er nådig mod ham.*
Han ser hans ansigt under fryderåb;
han giver mennesket sin retfærdighed igen.*
33:27Han synger for menneskene, og han siger:
›Jeg har syndet og fordrejet det der var ret,
men han har ikke gengældt mig.
33:28Han har løskøbt
* min sjæl
° fra at gå ned i graven,
og mit liv ser nu ind i lyset.‹
33:29Ja, alt dette gør Gud
to, tre gange med en mand
33:30for at føre hans sjæl
° tilbage fra graven,
for at han skal blive lyst op af livets lys.
Elihu opfordrer Job til at lytte og svare
33:31Lyt opmærksomt,* Job! Hør på mig!
Ti stille,* og jeg vil tale!
33:32Hvis der findes ord, da svar mig!
Tal, for jeg har lyst til at give dig ret!
33:33Hvis der intet er, så hør du på mig!
Ti stille, og jeg vil lære* dig visdom!«