33:1»Men altså, lyt dog, Job, her kommer min tale, og alle mine ord skal du lægge øre til! 33:2Se nu, jeg har åbnet munden, min tunge taler i min mund. 33:3Min tale kommer lige fra hjertet og mine læber taler ligeud om det jeg ved. 33:4Guds Ånd har skabt mig, og den Almægtiges livsånde holder mig i live. 33:5Hvis du kan, Så skal du svare mig igen, ret ordene mod mig, stå frem! 33:6Se, jeg er en taler som dig over for Gud, også jeg blev klemt ud af en klump ler. 33:7Se, du må ikke forfærdes af rædsel for mig, og jeg vil ikke lægge noget hårdt pres på dig.

33:8Men du sagde i mit påhør, og jeg hørte ordene tydeligt: 33:9›Jeg er ren, uden oprør, jeg er rituelt renset, og der er ingen skyld ved mig 33:10Se, han finder anklagepunkter hos mig han regner mig som sin fjende. 33:11Han har lagt mine fødder i blokken og vogter på alle mine stier.‹ 33:12Se, det har du ikke ret i! Jeg vil svare dig at Gud er større end et menneske. 33:13Hvorfor rejser du en anklage mod ham fordi han ikke svarer dig med et eneste ord?

33:14For Gud taler jo på én måde, og så på en anden, men man kan ikke spore det. 33:15I drømme, i nattesyn, når den dybe søvn falder over folk, når de slumrer på sengen, 33:16da åbner han menneskenes ører og sætter sit rullesegl på dem med advarsler 33:17for at bringe et menneske bort fra en handling og hovmod væk fra en mand, 33:18Han skåner hans sjæl fra graven og hans liv fra at ende for et kastespyd. 33:19Han irettesættes ved smerter på sit leje og vedholdende uro i benene 33:20så han mister lysten til det daglige brød og lækker mad. 33:21Hans legeme sygner hen i ukendelighed og nu stikker de knogler ud, der ikke før kunne ses. 33:22Hans sjæl nærmer sig graven og hans liv til dødens kræfter 33:23Hvis der da ved siden af ham er en engel, en udsending, en af de tusinde, til at meddele et menneske om dets oprigtighed. 33:24og han forbarmer sig over det og siger: ›Befri ham fra at gå ned i graven. Jeg har fundet en løsesum.‹ 33:25Da skal hans legeme blive sundere end i ungdommen, han får sine unge år tilbage. 33:26Han kan bede til Gud, – han havde jo fundet behag i ham og mødt ham under fryderåb, og han havde bekræftet et menneskes retfærdighed. 33:27Han skal kigge på mennesker – så sagde han: ›Jeg har syndet og fordrejet retten, men det er ikke blevet gengældt mig. 33:28Han har befriet min sjæl fra at gå ned i graven, og mit liv skal se på lyset.‹ 33:29Se, alle disse ting gør Gud to, tre gange ved en mand 33:30for at føre ham tilbage fra graven så han ser lyset i live.

33:31Mærk dig det, Job! Hør mig. Ti stille, så jeg kan tale. 33:32Hvis der findes ord da svar mig igen; meddel dem, for jeg har lyst til at give dig ret. 33:33Hvis der ikke findes nogen, så er det dig der skal høre på mig. Ti stille, så jeg kan lære dig visdom!«