Sofars begrundelse for sin anden tale til Job
20:1Da svarede Sofar fra Na’ama:
20:2»Derfor bringer mine foruroligende tanker mig tilbage,
og jeg er rystet i mit indre.
20:3Jeg hører irettesættelse der krænker mig,
og ånden giver mig indsigt til at svare.
Den gudløses lykke er kortvarig
20:4Ved du ikke dette fra fortiden,
lige siden mennesket blev sat på jorden,
20:5at de ugudeliges jubel er kortvarig,
og den gudløses glæde varer blot et øjeblik.
20:6Selvom hans ophøjethed når op til himlene,
og hans hoved rører ved skyerne,
20:7vil han som sit eget skarn gå til grunde for evigt.
De som har set ham, vil sige: ›Hvor er han?‹
20:8Som en drøm flyver han bort, og de finder ham ikke.
Han bliver jaget bort som et syn om natten.
20:9Øjet, som har set ham, ser ham ikke igen,
og det skal ikke se ham mere, ej heller hans sted.
20:10Hans sønner skal søge de fattiges gunst,
og hans hænder skal bringe hans rigdom tilbage.
20:11Hans knogler har været fulde af ungdommelig livskraft,
men nu ligger de med ham i støvet.
20:12Selvom ondskab giver ham en sød smag i munden,
og han skjuler den under tungen,
20:13han passer på den og giver den ikke fra sig,
men holder den tilbage i sin gane,
20:14så forvandler hans brød sig i hans mave
og bliver til slangegift i hans indre.
20:15Han har slugt rigdom, men må kaste den op,
Gud skal drive den ud af hans mave.
20:16Han suger slangegift,
hugormens tunge dræber ham.
20:17Lad ham ikke se strømme, floder der er bække af honning og surmælk!
20:18Han må give udbyttet tilbage uden at udnytte det;
ligesom han ikke kan glæde sig over sin erhvervede rigdom.
20:19For han har knust, svigtet de fattige,
han har revet huse til sig han ikke har bygget.
20:20Ja, han kender ikke til velvære i sin mave,
han reddes ikke ved sine skatte.
20:21Intet er tilbage for ham at fortære,
derfor varer hans lykke ikke ved.
20:22Midt i al hans overflod kommer han i nød,
lidelse kommer over ham for fuld styrke.
20:23Det skal ske: Når han fylder sin mave,
sender Gud sin glødende vrede imod ham,
han sender regn ned over ham mens han fylder sin bug.
20:24Han flygter fra våben af jern,
en pil fra en bue af bronze gennemborer ham.
20:25Han har trukket den ud, og den kommer ud af ryggen,
en glimtende pilespids kommer ud fra hans galdeblære,
rædsel kommer over ham.
20:26Al mørket er gemt til hans skatte,
en ild vil fortære ham uden at der er pustet til den,
de der er tilbage i hans telt, vil blive ødelagt.
20:27Himlen skal afsløre hans overtrædelse,
og jorden skal rejse sig imod ham.
20:28Afgrøden i hans hus skal forsvinde,
på hans vredes dag skylles alt bort.
20:29Det er den lod det ugudelige menneske tildeles af Gud,
den arv der er bestemt for ham af Gud.«