Sofars begrundelse for sin anden tale til Job
20:1Da svarede Sofar fra Na’ama:
20:2»Derfor giver mine foruroligende tanker* mig svar,
også fordi de piner mig.
20:3Jeg hører irettesættelse der håner mig,
men ånden
° giver mig svar ud fra min indsigt.
Den gudløses lykke er kortvarig
20:4Ved du ikke dette fra fortiden,
lige siden han satte mennesket på jorden,
20:5at de ugudeliges* jubel er kortvarig,
og den gudløses glæde varer blot et øjeblik.
20:6Selvom hans ophøjethed nåede helt op til himlen,
og hans hoved rørte ved skydækket,
20:7ville han som sin egen afføring gå til grunde for evigt.
De som har set ham, vil sige: ›Hvor er han?‹
20:8Som en drøm flyver han bort, og de finder ham ikke.
Han bliver jaget bort som et syn* om natten.
20:9Øjet, som fik øje på ham,* ser ham ikke mere,
og det skal ikke igen iagttage ham og heller ikke hans sted.*
20:10Hans sønner må bønfalde de ringe om velvilje,
og hans hænder må give hans formue tilbage.
20:11Hans knogler har været fulde af ungdommelig livskraft,
men nu ligger de med ham i støvet.
20:12Selvom ondskab giver ham en sød smag i munden,
og han gemmer den under tungen,
20:13sparer på den og opgiver den ikke,
men holder den tilbage i ganen,
20:14så omdannes hans mad i hans tarme
og bliver til slangegift i hans indre.
20:15Han har slugt rigdom,
men må kaste den op. Gud driver den ud af hans mave.
20:16Han suger kobraens gift,
giftslangens tunge dræber ham.
20:17Lad ham ikke se strømme af olie,
floder af honning og surmælk,*
20:18mens han må give udbyttet tilbage uden at kunne udnytte det!
Over sin erhvervede rigdom kan han ikke glæde sig.
20:19For han har knust og efterladt de ringe,
han har revet huse til sig, men har ikke bygget dem op.
20:20Ja, han kender ikke til ro i sit indre
og vil ikke give slip på det han har lyst til.
20:21Ingen har overlevet hans grådighed,
derfor varer hans velstand ikke ved.
20:22Midt i al sin overflod kommer han i nød,
med fuld kraft rammer lidelsen ham.
20:23Må Gud, når han fylder sin mave,
sende sin glødende vrede imod ham,
og må han lade den regne ned over ham på hans krop!
20:24Må han flygte fra våben af jern,
må en pil fra en bue af bronze gennembore ham!
20:25Han har trukket pilen ud, og den kommer ud af ryggen,
en glimtende spids kommer ud af hans galdeblære.
Skræk kommer over ham.
20:26Al mørke* reserveres til til hans skatte,
en ild vil fortære ham uden at der er pustet til den,
overlevende i hans telt vil blive tilintetgjort.*
20:27Himlen vil afsløre hans skyld,
og jorden skal rejse sig imod ham.
20:28Hans hus’ høstudbytte føres bort,
skylles bort på hans vredes dag.
20:29Det er den lod det ugudelige menneske tildeles af Gud,
den arv der er bestemt for ham af Gud.«*