Sofars begrundelse for sin anden tale til Job
20:1Da svarede Sofar fra Na’ama:
20:2»Derfor bringer mine foruroligende tanker* mig tilbage,
også på grund af at de smerter mig.
20:3Jeg hører irettesættelse der håner mig,
men ånden
° der giver mig indsigt, svarer mig.
*Den gudløses lykke er kortvarig
20:4Ved du ikke dette fra fortiden,
lige siden han satte mennesket på jorden,
20:5at de ugudeliges jubel er kortvarig,
og den gudløses glæde varer blot et øjeblik.
20:6Selvom hans ophøjethed nåede helt op til himlen,
og hans hoved rørte ved skydækket,
20:7ville han som sin egen afføring gå til grunde for evigt.
De som har set ham, vil sige: ›Hvor er han?‹
20:8Som en drøm er han væk, og de finder ham ikke.
Han forsvinder som et syn* om natten.
20:9Øjet, som ser ham,* ser ham ikke mere,
og det skal ikke igen se ham, og heller ikke hans sted.*
20:10Hans sønner må bønfalde de fattige om velvilje,
og hans hænder må give hans rigdom tilbage.
20:11Hans knogler har været fulde af ungdommelig livskraft,
men nu ligger de med ham i støvet.
20:12Selvom ondskab giver ham en sød smag i munden,
og han gemmer den under tungen,
20:13nyder den og opgiver den ikke,
men holder den tilbage i ganen,
20:14så omdannes dog brød i hans tarme
og bliver til slangegift i hans indre.
20:15Han har slugt rigdom,
men må kaste den op, Gud driver den ud af hans mave.
20:16Han suger kobraens gift,
hugormens tunge dræber ham.
20:17Lad ham ikke se strømme af oliven,
floder der flyder med honning og surmælk*
20:18mens han giver udbyttet tilbage uden at kunne udnytte det!
Over sin erhvervede rigdom kan han ikke glæde sig.
20:19For han har knust og efterladt de fattige,
han har revet huse til sig, men ikke bygget dem.
20:20Fordi han ikke kender til ro i sit indre,
vil han ikke give slip på det han har lyst til.
20:21Ingen har overlevet hans grådighed,
derfor varer hans velstand ikke ved.
20:22Midt i al sin overflod kommer han i nød,
med fuld kraft rammer elendigheden ham
20:23Må Gud, når han fylder sin mave,
sende sin glødende vrede imod ham,
og må han lade sin ammunition regne ned over ham.
20:24Må han flygte fra våben af jern,
må et pilehoved af bronze fra en bue af bronze{ T: »pilehoved af bronze« er tilføjet for forståelsen.} gennembore* ham.
20:25Han har trukket pilen ud, og den kommer ud af ryggen,
en glimtende spids kommer ud af hans galdeblære.
Rædsel kommer over ham.
20:26Al mørke reserveres til til hans skatte,
en ild vil fortære* ham uden at der er pustet til den,
overlevende i hans telt vil blive tilintetgjort.*
20:27Himlen vil afsløre hans skyld,
og jorden skal rejse sig imod ham.
20:28Hans hus’ udbytte føres bort.
på hans vredes dag bliver alt skyllet væk.
20:29Det er den lod det ugudelige menneske tildeles af Gud,
den arv der er bestemt for ham af Gud.«*