Bildad bebrejder Job og anklager hans sønner
8:1Da svarede Bildad fra Shua:
8:2»Hvor længe vil du tale på denne måde
og din munds tale være som en stærk vind?
8:3Mon Gud bøjer retten?
Mon den Almægtige forhindrer retfærdigheden?
8:4Hvis dine sønner har syndet imod ham,
da vil han række sin hånd ud til deres dom.
Omvend dig, Job, og det vil gå dig godt!
8:5Hvis du virkelig søger Gud
og bønfalder den Almægtige om nåde.
8:6Hvis du er ren og oprigtig,
da vil han komme dig til hjælp
og genrejse din retfærdigheds bolig.
8:7Din begyndelse var ringe,
men din fremtid vil han gøre stor.
De gamle vidner at det går den ugudelige dårligt
8:8Ja, spørg tidligere slægter,
og læg mærke til det deres fædre fandt frem til.
8:9For vi er fra i går og forstår intet,
for som en skygge er vores dage på jorden.
8:10Mon ikke de kan belære dig, tale til dig
og komme med ord fra hjertet?
8:11Skyder papyrus i vejret hvor der ikke er sumpet?
Kan nilgræs vokse uden vand?
8:12Endnu med grønne skud står det, ikke skåret ned,
men før al andet græs visner det.
8:13Sådan går det enhver der glemmer Gud;
den gudløses håb går til grunde.
8:14Hans sikkerhed er en skrøbelig sag,
hans tryghed er som et spindelvæv.
8:15Han støtter sig til sit hus, men det bliver ikke stående,
han griber fat i det, men det står ikke fast.
8:16Fuld af saft står han der i solen,
og ud over hans have breder hans friske skud sig.
8:17Ud over en stenhøj slynger hans rødder sig,
han får øje på et hus af sten.
8:18Hvis han bliver revet op fra sit sted
nægter det at vedkende sig ham: »Jeg har aldrig set dig!«
8:19Se, han jubler over sin vej,
og af støvet spirer en anden frem.
Gud elsker de fromme og hader de onde
8:20Se, Gud forkaster ikke en retsindig,
og han vil ikke støtte de ondsindedes hånd.
8:21Dog vil han fylde din mund med latter
og dine læber med jubel.
8:22De der hader dig, skal iklæde sig skam,
og de ugudeliges telt er ikke mere.«