Bildads første tale om Guds retfærdighed
8:1Da svarede Bildad fra Shua:
8:2»Hvor længe vil du meddele* disse ting,
og din tale
* være som en stærk vind?
°8:3Mon Gud bøjer retten?
Og den Almægtige, bøjer han retfærdigheden?
8:4Hvis dine sønner har syndet imod ham,
da vil han række sin hånd ud mod deres overtrædelse.*
8:5Hvis du selv søger hen til Gud
og bønfalder den Almægtige om nåde,
°8:6hvis du er ren og retskaffen,*
ja, da vil han bestemt begynde at våge over dig
og genoprette din retfærdigheds bolig.
8:7Din begyndelse vil synes ringe,
men din fremtid vil han gøre meget stor.*
Forfædrenes vidnesbyrd
8:8For spørg dog den tidligere generation
og læg mærke til det deres fædre fandt frem til!*
8:9For vi er fra i går og forstår intet,
for som en skygge er vores dage på jorden.
8:10Mon ikke de kan belære dig, tale til dig
og komme med ord* fra hjertet?
Naturens billeder på den gudløse
8:11Skyder papyrus i vejret hvor der ikke er sumpet?
Kan nilgræs vokse uden vand?
8:12Endnu har det skud, er ikke skåret ned,
men før alt andet siv visner det.
8:13Sådan er stierne for enhver der glemmer Gud;
den gudløses håb* går til grunde.
8:14Hans tillid er en tynd tråd,
hans tryghed er som et spindelvæv.
8:15Han støtter sig til sit hus, men det bliver ikke stående,
han griber fat i det, men det står ikke fast.
8:16Som en plante fuld af saft står han der i solen,
og ud over hans have breder dens skud sig.
8:17Hen over en stenhøj slynger dens rødder sig,
den får fat i en bunke sten.
8:18Hvis man rykker den op fra sit sted,
nægter det at vedkende sig den: ›Jeg har aldrig set dig!‹
8:19Ja, det er så den glæde den har,
og af støvet spirer en anden frem.
Gud vil ikke forkaste den fuldkomne
8:20Nej, Gud forkaster da ikke den fuldkomne*
og han tager ikke forbrydere ved hånden.
8:21Dog vil han fylde din mund med latter
og dine læber med jubel.
8:22De der hader dig, skal iklæde sig skam,
og de ugudeliges telt er ikke mere.«