Bildad bebrejder Job og anklager hans sønner
8:1Da svarede Bildad fra Shua:
8:2»Hvor længe vil du hævde dette,
og vil din tale* være som en stærk vind?
8:3Mon Gud bøjer retten?
Mon den Almægtige også bøjer retfærdigheden?
8:4Hvis dine sønner har syndet imod ham,
da vil han række sin hånd ud mod deres overtrædelse.*
Omvend dig, Job, og det vil gå dig godt!
8:5Hvis du selv søger hen til Gud
og bønfalder den Almægtige om nåde,
8:6og hvis du er ren og retskaffen*
da vil han våge over dig
og belønne din retfærdigheds bolig.
8:7Din begyndelse var ringe,
men din fremtid vil han gøre stor.*
De gamle vidner at det går den ugudelige dårligt
8:8For spørg dog den forrige generation,
og læg mærke til det deres fædre fandt frem til.
8:9For vi er fra i går og forstår intet,
for som en skygge er vores dage på jorden.
8:10Mon ikke de kan belære dig, tale til dig
og komme med ord* fra hjertet?
8:11Skyder papyrus i vejret hvor der ikke er sumpet?
Kan nilgræs vokse uden vand?
8:12Endnu har det friske skud, det er ikke skåret ned,
men før alt andet siv visner det.
8:13Sådan går det enhver der glemmer Gud;
den gudløses håb* går til grunde.
8:14Hans tillid er en skrøbelig sag,
hans tryghed er som et spindelvæv.
8:15Han støtter sig til sit hus, men det bliver ikke stående,
han griber fat i det, men det står ikke fast.
8:16Som en plante fuld af saft står han der i solen,
og ud over haven breder dens friske skud sig.
8:17Hen over en stenhøj slynger dens rødder sig,
den får fat i en bunke sten.
8:18Hvis man rykker den op fra sit sted,
nægter dette sted at vedkende sig den: ›Jeg har aldrig set dig!‹
8:19Se, det er den glæde den har
og af støvet spirer en anden frem.
Gud elsker de fromme og hader de onde
8:20Se, Gud forkaster ikke den fuldkomne*
og han tager ikke de ondsindede ved hånden.
8:21Dog vil han fylde din mund med latter
og dine læber med jubel.
8:22De der hader dig, skal iklæde sig skam,
og de ugudeliges telt er ikke mere.«