Job ser tilbage på den lykkeligste tid velsignet af Gud
29:1Job fortsatte sit belærende indlæg* og sagde:
29:2»Gid jeg havde det som i de tidligere måneder, som i de dage
Gud beskyttede mig!
29:3Da hans lampe skinnede over mit hoved,
gik jeg i mørket* ved hans lys.
29:4Som jeg oplevede det i min ungdoms dage,
da Guds råd hvilede over mit telt.
29:5Da den Almægtige stadig var ved min side,
mine drenge var omkring mig,
29:6da mine fodtrin var badet i surmælk,
og klippen hældte strømme af olie ud til mig!
29:7Da jeg gik igennem porten mod byen
og sikrede mig min plads på torvet.
29:8De unge så mig og skjulte sig,
og de ældre rejste sig og blev stående.
29:9Embedsmændene holdt ordene tilbage,*
og de holdt hånden for munden.
29:10De ledende mænds røst forstummede,
og deres tunge klæbede til ganen.
29:11Ja, den der hørte mig, kaldte mig velsignet.*
Den der så mig, roste mig,
29:12for jeg reddede den elendige* der råbte om hjælp,*
og den faderløse der ikke havde nogen til at hjælpe sig.
29:13Velsignelsen* fra den der var ved at gå til grunde, kom over mig,
og enkens hjerte fik jeg til at juble.
29:14Jeg iklædte mig retfærdighed, og den var min klædning,
som en kappe og en turban var min ret.*
29:15Jeg var øjne for den blinde,
og jeg var fødder for den lamme.
29:16Jeg var far for de fattige,
og den sag jeg ikke kendte, undersøgte jeg nøje.
29:17Jeg knuste kæberne på forbryderen*
og rev byttet fra hans tænder.
29:18Jeg sagde: ›Med min rede vil jeg udånde,
og mine dage vil jeg gøre så talrige som sandet.
29:19Min rod åbner sig for vand,
og duggen vil overnatte på min gren.
29:20Jeg bliver ved med at blive æret,
og min bue fornyes i min hånd.‹
29:21De lyttede forventningsfuldt til mig,
de tav for at høre på mit råd.
29:22Efter min tale tog de ikke til genmæle,
mit ord dryppede ned over dem.
29:23De ventede på mig som på regnen,
deres mund åbnede de vidt op som for forårsregnen.
29:24Når jeg smilede til dem, kunne de ikke tro det,
og de gjorde mig ikke misfornøjet.
29:25Jeg valgte vejen for dem, og sad som deres overhoved,
jeg boede som en konge blandt troppen af krigere* og var som en der trøster de sørgende.