Bildad bebrejder Job hårdt i sin anden tale
18:1Da svarede Bildad fra Shua:
18:2»Hvornår vil I sætte en stopper for jeres ord«?
Indse det, og derefter kan vi tale.
18:3Hvorfor bliver vi betragtet som kvæg?
Vi regnes for dumme i jeres øjne.
18:4Du der sønderriver dig selv
° i din vrede,
skal jorden forlades på grund af dig,
eller en klippe flyttes fra sit sted?*
Gud straffer den ugudelige
18:5Også den ugudeliges lys slukkes,
og gnister fra hans ild skal ikke lyse op.
18:6Lyset i hans telt bliver til mørke,
og lampen* over ham slukkes.
18:7Hans kraftige skridt bliver hæmmet,
hans eget råd fælder ham.
18:8For han drives af sine egne fødder ind i et net,
og han går omkring i en faldgrube.
18:9En snare griber fat i hans hæl,
en slynge fanger ham.
18:10En line ligger skjult for ham på jorden,
en fælde for ham er på hans sti.
18:11Fra alle sider skræmmer rædsler ham,
jager ham om benene.
18:12Hans styrke svigter,
og ulykken står klar ved hans side.*
18:13Den fortærer dele af hans hud,
den frygteligste død fortærer hans lemmer.
18:14Han rives bort fra sit telt, hans tillid,*
og det tvinger ham til at drage til rædslernes* konge.
18:15I hans telt bor de der ikke tilhører ham.
Over hans bolig* strøs der svovl.
18:16Nedefra tørrer hans rødder ud,
og ovenfra visner* hans grene.
18:17Mindet om ham forsvinder fra landet,*
og han vil ikke have et navn ude i det åbne land.
18:18De skubber ham fra lyset ud i mørket,
de jager ham bort fra den beboede jord.
18:19Han får intet afkom, han har ingen slægt i sit folk,
og der er ingen overlevende i hans boliger.
18:20De som kommer efter, er forfærdet over hans dag,
og de som var før, er grebet af rædsel.
18:21Sandelig, sådan er forbryderens boliger,
og det er et sted hvor man ikke kender Gud.«