Job klager over vennernes hårdhed
19:1Job svarede:
19:2»Hvor længe vil I pine min sjæl
og knuse mig med ord?
19:3Det er tiende gang I håner mig,
I skammer jer ikke over at I gør mig uret.
19:4Og er jeg da virkelig faret vild,
bliver min vildfarelse min egen sag.
19:5Hvis I virkelig vil ophøje jer over mig
og retfærdiggøre min skændsel over for mig,
19:6forstå da at Gud har gjort mig uret
og har lukket sit net til over mig.
19:7Se, jeg skriger: Uret! men jeg får intet svar,
jeg råber om hjælp, men der er ingen ret.
Job er overbevist om at Gud står bag hans lidelser
19:8Han har blokeret min sti, og jeg kan ikke komme frem,
og over mine stier har han lagt mørke.
19:9Min ære har han taget fra mig
og fjernet mit hoveds krone.
19:10Han har helt og holdent nedbrudt mig, og jeg går bort.
Han har fjernet mit håb som man fjerner et træ.
19:11Hans vrede flammer op imod mig,
og han regner mig blandt sine fjender.
19:12Forenet kommer hans tropper,
og de baner sig vej imod mig
og har slået lejr omkring mit telt.
19:13Min familie har han fjernet fra mig,
og de der kender mig, er blevet fuldstændig fremmede for mig.
19:14Mine nærmeste mangler,
og mine bekendte har glemt mig.
19:15Gæsterne i mit hus og mine tjenestepiger betragter mig som en fremmed,
en udlænding er jeg blevet i deres øjne.
19:16Jeg kalder på min tjener, men han svarer ikke;
med min mund bønfalder jeg ham.
19:17Min ånde er modbydelig for min hustru,
og jeg er afskyelig for mine brødre.
19:18Selv drenge foragter mig.
Vil jeg rejse mig, taler de imod mig.
19:19Alle mine nærmeste venner afskyr mig,
og dem jeg elsker, har vendt sig imod mig.
19:20Mine ben klæber til min hud og mit kød,
og jeg er undsluppet med hud mellem tænderne.
19:21Vær barmhjertig mod mig, vær barmhjertig mod mig I mine venner,
for Guds hånd har ramt mig!
19:22Hvorfor forfølger I mig ligesom Gud,
og bliver ikke mæt af mit kød?
Job ved at hans løser lever, og at der er en dom
/11 19:23Gid mine ord dog måtte blive skrevet ned! Gid de måtte blive nedfældet i en bog! 19:24Måtte de med en griffel af jern og bly for evigt blive hugget ind i klippen!
19:25Men jeg ved min løser lever,
og til sidst vil han stå op over støvet.
19:26Og når min hud således er skrællet af,
skal jeg ud fra mit kød skue Gud,
19:27ham skal jeg selv skue,
og ham skal mine øjne se, og han er ikke en fremmed.
Mit indre fortæres af længsel!
19:28Hvis I siger: ›Hvorledes skal vi forfølge ham?‹
og sagens rod findes i mig,
19:29så frygt I selv for sværd,
for i sin vrede straffer Gudovertrædelser med sværd,
for at I skal forstå at der er en dom.«