Jobs visdomstale: Job holder fast ved sin uskyld og ret
27:1Job fortsatte sit belærende indlæg og sagde:
27:2»Så sandt Gud lever, han har fjernet min ret,
den Almægtige har forbitret mit liv,
°27:3ja, lige så længe mit åndedræt er i mig,
og Guds ånd er i min næse,
27:4skal hverken mine læber tale uret
eller min tunge udtrykke svig!
27:5Det være langt fra mig at give jer ret.
Indtil jeg udånder, vil jeg ikke opgive min uskyld!*
27:6Jeg holder fast i* min retfærdighed og giver ikke slip på den,
mit hjerte anklager mig ikke for nogen af mine dage.
Den ugudelige får sin straf af Gud, og han mister alt
27:7Må min fjende stå som en ugudelig,
og den der rejser sig imod mig, som en forbryder.*
27:8For hvad er den gudløses håb*
når han skæres af, og når han tager hans liv?
°27:9Hører Gud mon hans skrig
når nød kommer over ham?
27:10Glæder han sig i den Almægtige,
kalder han til enhver tid på Gud?
27:11Jeg vil undervise jer om Guds hånd.
°*
Det som er hos den Almægtige, skjuler jeg ikke.
27:12Når I alle sammen har set det,
hvorfor er jeres tale da så fuldstændigt intetsigende?
27:13Dette er det ugudelige menneskes vilkår hos Gud,
og en arv voldsmændene får af den Almægtige.
27:14Bliver hans sønner talrige, er det til sværd,
og hans efterkommere bliver ikke mætte af brød.
27:15De der overlever ham, lægges i graven af døden,
og hans enker græder ikke.
27:16Skønt han samler sølv som støv
og ophober tøj som ler,
27:17så ophober han, men den retfærdige ifører sig det,
og den skyldfrie* fordeler sølvet.
27:18Han bygger sit hus ligesom et møl,*
som en hytte en vagtmand laver.
27:19Rig lægger han sig, men for sidste gang,
han åbner sine øjne, og der er intet tilbage.
27:20Som vand indhenter rædsler* ham,
om natten stjæler en stormvind* ham.
27:21En østenvind løfter ham op, og han går bort,
den fejer ham væk fra hans sted.
27:22Lad ham kaste sig over ham uden at skåne ham;
han flygter alt hvad han kan fra hans hånd.
/14 27:23Man klapper i hænderne over ham
og pifter ham væk fra hans sted.